S_GrossererSocietetet_1724-1924

og fremdeles den 4/8 med ikke mindre end tre Punkter til velvillig Overvejelse, nemlig 1) om man ikke burde kræve af Grossererne, at de kun beskæftigede Dan­ ske paa deres Kontorer, 2) om ikke den, der drev Forretning for en Enke, burde have Borgerskab og 3) om der ikke i den fremtidige Borgered kunde indføjes en Forsikring om, a t vedkommende ikke tillige havde Borgerskab eller paa an­ den Maade stod i Forbindelse med nogen fremmed Stat. Det er højst sandsyn­ ligt, at vi atter her har med et bårensk Initiativ at gøre, idet denne har afgivet et Særvotum i den af Kongen ønskede Retning om dette sidste Punkt, som Kommissionen som Helhed ikke turde tiltræde. Bårens gør sig nemlig i sit Sær­ votum til Talsmand for, at Indfødsret skal være en Betingelse for Opnaaelse af Grossererborgerskab. Endelig den 4. Maj 1814 kunde de fire overlevende Kommissionsmedlemmer tilligemed Kontorchef Rimestad underskrive den anselige Betænkning, der er et Dokument paa henved 80 Foliosider, hvoraf en ikke ringe Del optages af temme­ lig abstrakte Diskussioner af juridisk og økonomisk Karakter. De skyldes ganske sikkert Bårens, som satte stor Pris paa den Slags Betragtninger. Ved denne Lejlighed vil det være rimeligt at koncentrere Undersøgelserne om de Punkter i Betænkningen, der angaar Grossererne, for at se, hvorledes de udnyttede den Præferencestilling, de havde faaet ved at være de eneste E r­ hvervsrepræsentanter i en Kommission, der ildte alene skulde beskæftige sig med deres Forhold, men med Næringsforholdene i Almindelighed, altsaa ogsaa med Detailhandelsspørgsmaal og mere lejlighedsvis endda med Spørgsmaal ved­ rørende Fabrikanters og Haandværkeres Næringsret. Der vil med andre Ord være Grund til a t efterforske, hvilke Udgangspunkter de kunde have for at gøre Ønsker gældende og fjerne fremtidige Bekymringer fra deres Standsfællers Vej. E t naturligt Udgangspunkt for Grossererne maatte da være Ønsket om at ruste sig som Stand til a t staa stærkt, naar engang de fortvivlende Tider var forbi, og den med Længsel imødesete Fred atter var en Kendsgerning. Hvad der blandt Bekymringerne kom i første Række, var den sociale og talmæssige Forandring, som Standen i Krigsaarene havde gennemgaaet, navnlig i Tiden efter 1807. Man vil erindre, at Antallet af københavnske Grosserere var blevet tredoblet i den Tid, der var hengaaet siden Krigen begyndte, og en væsentlig Del af denne Tilvækst faldt paa de sidste Aar. Med denne Tilgang var den sociale Standard sunket tilsvarende. Den ret snævre Kreds af rige og fornemme Stor- købmænd, som ved Aarhundredskiftet havde domineret Grosserernes nøjere Sammenslutning, var blevet spædt op med et yderst blandet Publikum. Det er en mærkelig, men ubestridelig Kendsgerning, at Krigstider og Varemangel øger Antallet af Handlende overordentligt, dels fordi — som her — en ubehersket 85

Made with