S_Gazetten_1889
Nr. 13.
Gf A 2- E T T E R.
99
sit Familieliv frem til Publikums be hagelige Beskuelse. Uden at bryde os det aller ringeste om Privatlivets Fred — naar Talen er om vor egen Arne — skal vi der for med et Par Ord sætte de ærede Læsere ind i vort allerintimeste Fa milieforhold, saaledes at De for Frem tiden kun behøver at læse de Par Linier, som hver Gang vil ledsage Illustrationen „Tort Familieliv.^ „Gazetten" er et forældreløst Hitte barn, hvis første Erindringer er en kold, snever Gaardsplads i et lille Hus i Midten af Kjøbenhavn. En skikkelig Borgermand, Hr. Ben tier Jokumsen, fandt den lille skrigende Nyfødte og bar den i sine egne Arme op til sin Kone, den trivelige og hjær- tensgode Fru Else Jokumsen, som i Henrykkelse slog sine buttede Arme om den lille blegrøde Stakkel. Deres Datter, den væne Ungmø Josefine' Jokumsen fik travlt med at koge Havresuppe, som Skrighalsen tyllede i sig gjennem en Patteflaske med Patentprop. Og hun fik Glæde af sit Plejebarn. Det voksede halvanden Kvarter hver Dag og viste sig snart som et rent Vidunderbarn. Det talte rent, da det var 8 Dage gammelt, læste og skrev flinkt, da det var fjorten Dage og har allerede nu som en tre Maaneders Yngling et helt mandhaftigt Udseende, som vort Billed viser, hvor den unge Mand med spændt Opmærksomhed be tragter sin Plejefader Rentier Jokum- sens Toilette-Forberedelser til Borger repræsentantvalgene. Rentier Jokumsen er nemlig en Mand, som interesserer sig for alt mellem Himmel og Jord. Han til- . hørte forhen det højt agtede Skræder- laug og har derfra medbragt sin ube tvingelig Lyst til at være med til alt. Haardfør til det yderste, af et godt Helbred og et net Udseende, bærer han i sin Personlighed alle Betingelser for at „gjøre sig“ , hvor han blot viser sig. Hans Frue, den kjære „ Svuppe “ , som han i sin overstrømmende Ømhed kalder hende, følger saa vidt hendes noget indskrænkede Aandsevner rækker til, sin Mand paa hans høje Flugt gjennem Livets øvre „ Religioner “ og sørger for øvrigt godt for det huslige i Forening, med Ungmøen Josefine,.
hvis sarte Kvindelighed og elskelige Uskyldighed gjør hende til et efter stræbt Stykke Vildt paa de vinterlige „Klappejagter “ , som med et fælles Udtryk kaldes Familieballer. Det er denne værdige Familie, hvis Færden i Livet, vi her har sat os for at illustrere, for at byde vore ærede Læsere et Indblik i, hvad en Familie som Gazettens maa være med til mel lem Aar og Dag. Vore Billeder. Der har rimeligvis været mange Ammer i Figaro, men næppe — med deres Herskabs smaa Børn, saaledes som denne Amme. Hun tjente ude paa Ve sterbro — hos en Skuespiller— og var ofte ene hjemme med Barnet. Pigen har sand synligvis længtes efter lidt Adspredelse i sin Ensomhed, og da hun ikke godt turde gaa fra Barnet, maatte det med. Vejen gik spo- renstregs til Figaro, hvor hun snart svingede sig nok saa lystigt med en Gardist, medens en Infanterist passede Barnet saalænge. Glæ den blev afbrudt ved at hendes Herre, der var kommen før hjem end bestemt, havde opspurgt, hvor hun var at træffe. Den dybt rystede Fader hentede øjeblikkelig sit Barn hjem fra Danseboden. „Slet mit Navn paa T avlen !“ En Protokol fabrikant gik forleden og spillede Billard paa en Kafé, da der kom et Bud, for at hente ham hjem, hvor en Herre ventede paa ham. Den Spillende vendte sig om og sagde til Markøren, idet han gik: „Slet kun mit Navn paa Tavlen, jeg kommer ikke mere tilbage!“ Saa s-ik han hjem og skod sig med en Re volver. (Aftbl.) Præsentation i Kvindegymnastik. Hr. Krigs assessor Paul Petersen præsenterede forleden et Hold Damer i Kvindegymnastik for nogle af Rigsdagens Medlemmer m. fl. Ved at se den Raskhed og Elegance, hvor med Øvelserne udførtes og den udmærkede Holdning, de unge Damer viste underMarschen, maatte det Ønske uvilkaarlig fremstaa hos enhver, der har Interesse for kvindelig Gym nastik, at denne Sag maa vinde forøget Til slutning, og særlig det System, som Hr. Paul Petersen nu i saa mange Aar har kæmpet saa bravt for at faa gjennemført. Den fundne Theaterbillet. Gaa aldrig i The atret paa fundne Billetter — det er ulovlig Omgang med Hittegods. Derfor ser vi den unge Dame komme i den ubehagelige Situa tion at blive afbrudt i sin Nydelse af „Hr. Pickwick", fordi hun har modtaget i Foræring en- funden Theaterbillet, hvis Ejermand har gjort Anmeldelse om sit Tab. Forladt dansk Skonnert. Den danske Skon nert „Nicoline" af Thisted, som forladt af sit Mandskab blev funden drivende i Nord søen, bugseres ind til Shields. En Amme i Figaro.
En løbsk Hest knuste i Mandags en stor Spejlglasrude paa Hjørnet af Amicivpj. Den vadede formelig i Glasstumper og var som greben af et sandt Ødelæggelsesvanvid. H iv! H iv! En Indsender gjør os opmærk som paa, at der ikke var nogen Lighed i den aftegnede Uniform paa Billedet i forrige Nummer. Fruen fra Havet sang forleden i en herværende Forening følgende Vise til Melodi af Gluntarne: I Kjøbenhavn faldt mig Tiden lang, Den har jeg faaet nok a’, Skjønt jeg mig trøstede mangen Gang Ved Gammelstrand med en Mokka; Kaffe kan varme en frossen Sjæl, Og al vores Kaffe vi fik fra Gamél, Derfor kalder just Stedet man For Gamél-Strand! Oppe i Norge mit Fødeland Granen gror over Stenten. Jenten rutscher ad Fjeldet ned, Saa at det gi’er sig i Jenten. Laxen springer i Fossevæld, „Lysholm" drikker vi osse sel’ ; Større end Hvaler De finde vil Vor benfri S ild ! — Sædelighed i Norge bor, Det har Bjørnson os lovet, Vi kjender kun det uartige Ord „Lucie", som er dristig vovet — Peder Skram blev jo allenfals Kaldet for „Danmarks Vovehals", Er mon ikke Amalie Skram I Slægt med ham? — Digtere har vi i Tusindtal, Til „tusinde Hjem" gaar de vel an; Henrik Jæger han er normal Og ligesaa „ulden" som Kjelland. Og gaar en Nordmand lidt itu,
Garbor’ beitser ham i et Nu; A lle uartige „Mannfolk" ska’ S ’gu ha’ Dada. —
Sé vore Gutter paa Skier flot — — Kjender De noget til Nansen? Peter? — Næ han er „en Saga blott", Fridthjof alene har Glansen; Ind til ham samles i Land og By, Og naar Gamél „lægger ud" paany, Stabler af Kroner den norske Gut En evi’ Tut! —
Meget i faa Ord.
Methodisterne som Vegetarianere. En methodistisk Præst har ved at læse deres hellige Bøger fundet, at Stifteren af Metho- dismen, John Wesley, ikke alene var en af Pionererne for Maadpholdsbevægelsen, men han var ogsaa Vegetarianer. Han levede i lang Tid af kogte Kartofler og opnaaede som bekjendt en meget høj Alder. Hvorfor , ikke følge hans glorvær dige Exempel, spørger Præsten.
Made with FlippingBook