S_Gazetten_1889

Nr. 11.

Gr A z E T T E m.

83

af Nødvendighed, indtil det lykkedes ham at faa en Plads i Indenrigsministeriet. Her udmærkede han sig snart i den Grad, at han allerede i 1868 blev udnævnt til Udenrigsminister, i hvilken Egenskab han viste sig i Besiddelse af en overraskende di­ plomatisk Færdighed og Fjendskab til de europæiske Forhold. Ham var det, som havde vakt det russiske Folks Sympathi for det lille Serbien, saa det ikke stod alene under Frihedskrigen 1876 , ihvorvel den rus­ siske Rsgjering ikke officielt traadte hjæl­ pende til, da Milans russerfjendtlige Politik allerede den Gang var begyndt at skinne frem. Nu kan Ristic begynde igjen, hvor han slap for 17 Aar siden, paa at gjenoprette det gode Forhold mellem alle Sydslaver og bringe disse til at betragte. Rusland som deres eneste naturlige Beskytter og Bunds­ forvante. Ved Journalisternes Fest afsang Kantor Bielefeldt følgende Sang af Holger Drachmann til Musik af Rung: Byd mig at synge — saadan i det Blaa om alle Ting i Himlen og paa Jorden, om alle Dyr, de store med de smaa, om alle Folk i Syden som i Norden: forsøge kan jeg allenfals derpaa, men min Skyld er det ej, om Stemmen svigter, thi Maalet vil enhver forstaa, det er for vidt, selv for den „største" Digter. Nuvel at synge — saadan i det Blaa — til vore Damer: hvor kan sligt forlanges ? da maatte Musen snarlig gaa istaa, om saa hun gik „auf Flugeln des Gesanges"! Man synger kun til „En“ — ak nej, min Tro, det er at plagiere Chr. Winther; og synger saadan man til „To“, saa kommer hele Resten straks med Finter. Dog, skjønne, yndefulde Damer her, tilgiv os, om vi ønsker just at synge udaf vor ganske Sjæl til en især o: den enkelte iblandt den hele Klynge! Til „én og anden" staar vi dog i Gjæld, snart for et Smil og stundom for en Røffel, saa sikkert som vi staar — — — nuvel hvem af os staar ej under „nogens" Tøffel. Den Enkelte, fra hende fik vi Mod, Begejstring til at sejre — og at slide; kun En — kun hun „den ene" — var os god og det er atter En kun, vi kan lide; den enkelte -— hver enkelt om De vil — kun hende kan vi ret af Hjærtet prise, °g sammenlagt bli’r det jo til — ja det bli’r netop vore Damers Vise. Vore Damers Vise. Af Holger Drachmann.

Hvorledes Wilson-Skandalen kom frem. Nu, da vi kan betragte Wilson-Affæren som afsluttet, og har set dens store, verdenshistoriske Følger, er det interes­ sant at vende tilbage og se, hvorledes hele denne Storm rejstes af en simpel, dagligdags Ubetydelighed. Den nu saa velkjendte Madame Li- mouzin mødte i Januar 1887 Madame de Boissy udenfor Grand Hotel i Paris. Disse to Damer, som kjendte hinanden fra tid­ ligere Tid, fornyede deres gamle Bekjendt- skab, saa at det endog endte med, at Madame de Boissy flyttede ind til Madame Limouzin. Men deres hurtig opblussede Venskab forduftede snart en skjønne Dag; saa fulgte der Scener, Skænderier, ja endog Haandgribeligheder, og tilsidst flyttede de fra hinanden igjen. Madame Limouzin forlangte nu Beta­ ling for Kost. og Logi af Madame Boissy, for den Tid, hun havde boet hos hende. Mdm. B. havde ingen Penge, og Mdm. Limouzin nægtede da at udlevere nogle Møbler og Effekter, som Mdm. B. havde staaende hos hende. Madame de Boissy forlangte saa blot en Kjole, som hun havde i et af sine Gjemmer, og som hun ansaa for værdifuld nok til Afvikling af Gjælden til Mdm. L. Men heller ikke dette kunde hun faa. Saa henvendte hun sig til en Sag- lører og lod ham skrive et Brev til Mdm. L., hvori hun truede med at tage Hævn, hvis hun ikke inden otte Dage udleverede Kjolen. De otte Dage gik, og der kom ingen Kjole; men den niende Dag kjendte hele Verden Caffarel-Limouzin-Affæren, som affødte alle de andre Afsløringer. Dersom Mdm. Limouzin havde givet Mdm. de Boissy sin Kjole, som hun for­ langte, saa havde vi aldrig faaet disse to Damers Navne indført i- Verdenshi­ storien, saa vilde Caffarel endnu stedse have været General, Cragnon Chef for Politiet og Vignon Dommer. Saa havde Wilson endnu boet i Elysée og Jules Grévy styret den iranske Republik. Meget i faa Ord. En udødelig Oberstlieutenant. En kano­ niseret Helgen, som har tilhørt de Dødes Verden i mere end fjorten Aårhundreder, men endnu vedbliver åt oppebære et aarligt Honorar for ydede Tjenesten turde vistnok henregnes til Sjældenhederne, for ikke at sige Umulighederne. Og dog findes der en saadan. Det er Helgenen Sanct Antony, og den, som betaler hans Honorar, er den brasilianske Stat. Det er „Allgemeine Deutsche Zedunga, Organet for Tydskerne i Kolonien Rio, som for­ tæller Historien. Den gamle ægyptiske Eneboer er '

| officielt indført i Kejserdømmets Budgetter som „Højvelbaarne Oberstlieutenant a f den brasilianske Armé, den ærværdige Herre, Sanct Antony", og udfor Navnet staar Summen 240,000 Dollars, som udbe. tales ham gjennem Prioren i Klosteret de Santo Antonio i Marro. Hvorledes Prioren bærer sig ad med at foretage denne Udbetaling, oplyser Bladet desværre ikke om. * * * Et Væddenmal om Polygami. En ung Mand i Atlanta, Georgia, har indgaaet et Væddemaal om, at han inden sit fem og tyvende A ar skal have ægtet fem og tyve Hustruer. Da han naaede til de fem, fik Politiet Nys derom, og har nu sat en Stopper for hans velsignelsesrige Virksomhed, saa han vil rimeligvis tabe Væddemaalet, da han nu er 24V2 Aar gammel. * * * Et af Mr. Gladstonés graa Haar er i Neapel blevet vurderet til fem Francs. En Mand, som sad bag ved Gladstone i Kirken samlede Haaret op fra hans Frakkekrave ogviste det til enbekjendt italiensk Politiker. Denne kastede et Femfrancs Stykke paa Bordet og blev herfor Ejer af et af den berømte Mands Haar. * * * Fru Hodgson Barnett har allerede nu fortjent 90,000 Kroner paa Romanen „Little Lord Fauntleroy". Den er bleven oversat paa flere Sprog, blandt andet paa Dansk til „Illustreret Familje Journal" under Titlen „Den lille Lord". * * * Tilbage til Adam. Lord Lansdowne plejede at sige, at det var underligt, at det Antal Personer, som udfordredes, for at bære Menneskeslægten fra Led til Led, fra Adam til vore Dage, kunde rummes i en almindelig stor Dagligstue. Han an­ slog dem med et rundt Tal til henved halvfjersindstyve Personer. * * * Sangfugle. Den vidunderlige omfangs­ rige Lyd, som toner ud fra en Kanarie­ fugls lille Strube, synes at staa i et løjer­ ligt Forhold til dette Dyrs ringe Størrelse. Men man har opdaget, at disse Fugles Lunger have adskillige Aabninger, hvori- gjennem Luften trænger ud i smaa Luft­ sække eller Celler, som findes i hele Dyrets Krop, fra Halsen og ned efter. Her pulserer saa Luften, saa at hele Kroppen virker som én stor Lunge for Fuglen. * * * God Betaling f o r Vand. Londonerne betale aarlig saadan noget som 1,080,000 Kroner forVand, som er iblandet Mælken. Alene i ét Distrikt berettes det, at Mælke­ handlerne faar mellem 126,000 og 144,000 Kroner aarlig for deres Vand, medens de Mulkter, de i samme Tid maa betale, kun beløber sig til 1800 Kroner.