S_Gazetten_1889

Nr. 9

72

vilde gjøre sig i en forbauseude Grad. Noge tilsvarende har vi jo aldrig set Mage til. Og kunde Hr. Wiberg saa yderligere faa ind­ rettet det saaledes med Hr. Fallesen, af hvem han har lejet Kaféen, at iTheatrets Skuespillere

Yenstreblade - er faldet i saadan Beundring over Kæmpen, at de ligefrem har krænket den Ærbødighed, inan skylder Kongehuset. De har fornærmet Prins Hans, og det er dobbelt urigtigt, saa sikkert som Prins Hans aldrig fornærmer nogen. Man kan sige meget omPrins Hans; men stygt og uærbødigt er det at fortælle, at da Prins Hans forleden besøgte Kæmpen, viste det sig, at han selv med høj Hat paa stod langt under ham. Paa den Maade taler man nu om Konge­ huset. Jo, Tiderne forandre sig. Der er nu , f. Éks. almindeligt Hospital. Har vi ikke en Gang ^alle troet, at det var en grundfæstet Institution, der ikke var til at rokke, som vilde holde ud som Fallesen og vare evig som Tivoli. Og som Tivoli er vort Livs Sommerglæde, saaledes skulde vi alle henad Livssæsonens Slutning paa Almin­ deligheden i Ro og Fred kunne nyde -en glad Alderdom, bedre end nogen Brama-Livs-Elixir kunde give den. Og saa ligger det hele derude en skjønne Dag, Forhaabninger, Lofter og Yægge. Man indvende ikke, at det er noget, der sjældent sker. Det er ingen Sjældenhed længer, naar det hører Almindeligheden til. Men Følgen vil ogsaa blive, at der ingen Tilgang bliver mere derude, ingen vil længere melde sig frivilligt, lidt efter lidt vil Almin­ deligheden staa ganske øde og forladt, og der vil gro Mos derover, til maaske en Gang en stor eller lille Tietgen gaar hen og kjøber hele Stadsen. Lemmerne vil for­ ingen Lemmer, og naar Beboerne derude risikerer at miste baade Liv og Lemmer, saa er det naturligt, at de søger til andre Be­ lægningsstuer, hvor de ikke pludselig opdager Bjælker i hinandens øjne og Lofter liggende paa Gulvet, men hvor de i Ro kan oppebie det Øjeblik, da Vorherre lukker Lemmen op for dem. Men hvor skal de stakkels Gamle flytte hen. En og anden af dem kan vel faa En­ gagement ved Forsøgstheatret, som trods det at Hr. Schiwe er engageret, endnu har Brug for et Par enkelte Kræfter, men de øvrige raader jeg til at søge den nye Theater- kafé. Thi der kan de faa, hvad de nu sav­ ner, et roligt Sengested. Der er nemlig det mærkelige ved Kaféen, at Manden der driver den, ikke har Restau­ ratør- men kun Gjæstgiver-Bevilling; følgelig skal han have et Par opredte Senge staaende i Lokalet. Gjør Hr. Wieberg ikke Alvor af det, vil Kaféen blive lukket. Men Hr. Wieberg gjør Alvor af det. Om et Par Dage kommer Sengene. Der er ikke Tvivl om, at saadanne et Par Senge, lidt fixt opstillede midt i Lokalet) svinde, en efter en for­ lade det synkende Hus som Rotterne Skibet. Thi der er ikke godt at være mere. Og uden Lemmer intet luv, og uden Liv

Uge-Revue. Lotteri er en herlig Ting, naar bare man vinder. Og Gudskelov, jeg kan ikke klage. Jeg vinder mindst én Gang om Aaret, det vil sige, jeg vinder ingen Ting, for alt hvad jeg vinder, er kun lige til at dække Sedlen. Det er vel ikke store Ting, naar man har en Ottendedel, der om et Par Aar kan holde 25 Aars Jubilæum, men jeg er stolt' over lige godt at kunne holde den saa pænt gaaende. Det er et net Nummer, som man ikke slaar store Slag med, men som man hænger ved, saa længe der er en Stump tilbage. Det er ikke et Nummer f. Ex. som 339 . Det gøs i mig, da jeg forleden læste i „Aftenposten 1 — siden dets Redaktør er ble­ ven Ridder af Dannebrog læser jeg daglig det Blad — hvilket Slag den Mand, der bar det Nummer, havde slaaet i Landemærket. 339 — det maa være et mærkeligt Numme^ siden nogle hundrede Mennesker betragtede det som en ren Gevinst at faa fat i det. Det er ellers foruroligende saa Nummer­ tossede Folk er blevet. Som forleden Aften, da den Arbejderklasses Hjælpeforening, hvis Særkjende er det broder­ lige — broderligt vil sige saadan noget som Forholdet mellem Kain og Abel — var nær ved at rive Exercerhuset ned bare for at sætte Musik til saadanne to umusi­ kalske Talstørrelser som 956 og 161 , hvoraf ingen kunde dirigere den. Sidenhen har de faaet en Bunke andre Numre at raabe med, hvoraf man ser, at Sansen for det broderlige maa være stærkt udviklet i Kjøbenhavn; ikke saa snart har „de besindiges Agitationskomité" raabt deres Numre op, før „de agiterendes Besindigheds- komité" er paa Færde med deres. Numre har de nok af begge to, men hvorfor glemmer de Nitterne? Dem har de dog sikkert mange flere af. Nej, det er nogle underlige Numre til Størrelser, vi har herhjemme. Maa jeg saa bede om Kæmpen, han rager dog allenfals op over det almindelige. Han kunde forresten gjæme have været en Smule større, ligesom Hvalen helst maatte have været noget læn­ gere. Saadan noget som en 100 eller 200 Fod, en Tamp, der kunde spytte over Runde- Taam eller staa paa Knippelsbro og tage

|forpligtedes til vekselvis ^at tilbringe et Par Ti­ mers Tid i Sengen, saa vilde Tilstrømningen bli- ’lv e kolossal. Eller han kunde ind­

føre ved Theatret, at alle de sygemeldte skulde ligge til Sengs i Theaterkaféen til de var raske.- Det vilde dog maaske spare ham nogle røde Plakater om Aaret. Og hvor hyggeligt kunde det ikke blive om Sommeren, naar Dørene aabnedes, og Bot-dene flyttedes ud! Saa skulde naturligvis Sengene med de deri værende Skuespillere ogsaa flyttes ud. Jo, den Succes er oplagt. Nimb paa den anden Side Gaden vil ærgre sig sort over, at hah ikke ogsaa er Gjæstgiver, men Wiberg vil gnide sig i Hænderne, mens han skadefro beder Nimb gaa hjem og lægge sig. Men ikke i Kaféens Senge. De vil trække mindst lige saa fuldt Hus som den Ballet, F,erd. Schmidt skal dirigere i „National". Thi Schmidt, der altid vil have, hvad han ikke kan faa, vil nu have Ballet, og det med saa smukke Skjønheder? tional, han vil se god Komedie der.'’ t)g just som Balletten er i Gang med en Trippevals, vil Mathiesen beslaglægge hele Schmidts Bal­ let. Saa er en ny Succes røget i Lyset, det elektriske Lys, der trækker svært. Hidtil har det trukket 90,000 Kr. Gliick auf Gliick Stadt! JPigott. Indhold. Illustrationer: Fra Dagmartheatret. — En Champagne-Diner. — Ada Rohan. — Man­ den søger Skilsmisse. — En Opiumssalon. — En Kamp for Livet. — General Lutz. Taget af Politiet. — Dræbt paa Stedet. — En Sammenstyrtning paa alm. Hospital. — Forsøg paa Mordbrand. — Slagsmaal med Politiet. — Fra det nye Panorama. Text: Dagmartheatret. — Yore Billeder. Guld og Glimmer. — Sport. — Meget i fa a Ord. — Brudenatten. — Uge-Revue (illustr.) — Avertissementer. som nogen Genée kan have dem. Fru Kirchhei- ner danser Solo. Men om Schmidt faar Lov at danse, saa bliver det nok efter Mathiesens Pibe. Mathiesen vil ikke taale Danserinder i Na­

Manden fra Frelserens Kirketaarn ned, inden denne selv gaar sig en Tur. Men en Herre, der bare er lVa Gang en almin-

__ delig Kjøbenliavner, ser man nødig op til. Og den Slags Folk, der ikke kan se et andet Menneske lige i øjnene, vil jeg nødig staa Ansigt til Ansigt med. Men hvad der er' rent ud sagt stygt er, at alle Blade — Højreblade ikke mindre end

Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co.