S_Gazetten_1889

Nr. 9

© A Z E T T M N .

70 Br udenat t en. En Kriminalnovelle af

den næste Dag. De skulde til Stutt- gart og vilde rejse med Extrapost næste Morgen tidlig. Til Stuttgart! Kun nogle faa Mile fra Stuttgart laa den unge Dames Rejsemaal. Værten talte med hende derom og med de Fremmede, som havde bestilt Extrapost. Man blev forestillet for hinanden og fandt gjen- sidig Behag i hinandens Selskab; saa enedes man da om at fortsætte Rejsen i Fællesskab. Den fremmede Herre havde indført sig i Rejsebogen som Baron Lange med Frue fra Kurland. Karoline Wild var glad over at kunne fortsætte Rejsen under saa en god Be­ skyttelse. Saa tik \ ærten ( )rdre til, at bestille Extraposten til Baron Lange med Følge. Baronessen og Karoline gjorde endnu samme Aften nærmere Bekjendt- skab med hinanden. Baronessen var henrykt over Frøkenens stille og be­ skedne Elskværdighed, og Karoline fandt paa sin Side Behag i den liv­ lige og smukke unge Baronesse, som vel ikke viste sig at være i Besiddelse af nogen særlig fin Dannelse, men derimod syntes at være begavet med saa meget mere Hjærtelighed og God­ modighed. Baronen var stille og alvorlig. Han talte kun lidt men viste Frøkenen en i udsøgt Høflighed. Den følgende Morgen kjørte de præcis Ivl. fem. Vognen var Baronens Ejendom; det var en lige saa bekvem S som elegant Rejsevogn. Baron Lange havde kun forlangt en Trediedel af ; de kontante Rejseudgifter af Karoline, og hun var meget godt tilfreds med dette Arrangement. Det var endnu ikke ganske lyst, da de steg ind i Rejsevognen. Baro­ nessen var indhyllet i en vid Slæng- ; kappe, hvis Hætte skjulte den største Del af hendes Hoved og Ansigt. Ka­ roline havde ikke lagt særlig Mærke hertil. Desto mere overrasket blev hun ved den næste Station, da Baro­ nessen vist 3 sig i Herredragt. Hun lo muntert over Frøkenens Overra­ skelse. „Det er kun et Indfald af mig, paa den Maade rejser jeg mere uge­ nert og ligner da et kjønt ungt Men­ neske paa atten Aar“ . Karoline Wild følte ingen Mistanke herover. Saadanne Folk har saa mange

1 Ilpostvogne, saa at en Rejse IraNord- til Sydtyskland ofte kunde vare hele Maaneder. Karoline Wild besørgede det for­ nødne til Vielsen, saaledes som hendes I Forlovede havde ønsket det. Men netop samme Dag, som hun vilde skrive til Sommer og meddele ham, at hun rejste fra Danzig, blev den Dame, som hun opholdt sig hos, meget syg. og Karoline kunde ikke under disse Omstændigheder forlade sin Vel- gjørerinde. Hun holdt ud hos hende, til Døden en seks LTger efter indtraadte og løste hende fra hendes anstrængende Hverv. Men nu maatte hun atter op­ sætte sin Afrejse i fire l Tger. indtil Damens Testament var bleven aabnet, og Arven kunde udleveres hende. Saa kom da endelig den Dag, da hun kunde skrive til sin Forlovede, at hun begav sig paa Rejsen til ham. Hun ventede naturligvis ikke paa hans Svar, da alt jo var aftalt skriftligt mellem dem, og han havde i sine Breve klaget nok ov.r det forlængede Ophold, hun havde maattet gjøre i Danzig. Hun tog sin Formue med sig. Den bestod i to tusind Daler i Guld, en stor Kuffert, fuld af fint Linned og en Mængde gode Klæder, som hun alt havde faaet i Arv efter sin Vel- gjørerinde. Et Par Hundrede Daler havde hun yderligere' sammensparet sig, saa hun var overmaade lykkelig j over at kunne bidrage saa meget til den fælles tlusholdning. De to Tusind Daler bar hun ind- ! syet i sit Korset. De andre Penge^ I med Undtagelse af dem, hun brugte I til Rejsen, havde hun i sin Kuffert. Fra Danzig til Berlin rejste hun med Ilposten. Derfra til sit Bestemmelses- I sted havde hun endnu henved firsinds- i tyve Mil, som hun maatte rejse med i almindelig Postbefordring, da der ingen Ilpost gik. I Gjæstgivergaarden i Berlin, hvor hun var steget af, tilbød der sig imidlertid en anden Rejsebe­ fordring. Hun var ankommet om Aftenen til Berlin og var strax gaaet ned i Spisesalen, for at forhøre sig hos Vær­ ten om, med hvilken Befordring hun næste Dag skulde rejse videre. Irnid- | lertid kom der flere Rejsende til, en Herre og en Dame. De talte ogsaa med Værten om deres Befordring for

J . I> . H . T e im m e . (Fortsat).

En saadan Lejlighed til selv at begynde en Forretning frembød sig nu pludselig for Reinhard Sommer, idet en ung rig Mand, som havde arbejdet paa Kontoret som \ olontær j sammen med ham, ved sin laders Død blev Indehaver af et stort Han- i delshus i Sydtyskland. Han skrev op til Sommer, for hvem han havde fat- tet et sandt Venskab, og tilbød ham Rart i Forretningen, hvis han vilde tiltræde sin Plads straks. Sommer betænkte sig ikke, og faa Maaneder efter sin Forlovelse med Karoline Wild rejste han ned til sin nye Plads. De var begge meget lykkelige ved de lyse Udsigter, som saa pludselig havde aabnet sig for dem. Han tænkte sig allerede som en rig og anset Mand, i alle hans Drømme og Planer, al hans Ærgjærrighed maatte nu blive til­ fredsstillet. Og saa kunde han hjem­ føre sin smukke Brud om kort Tid, | for at gjøre hende delagtig i sin Rig- , dom og Anseelse. Den beskedne Ka­ roline Wild tænkte kun paa den Tid, hvor hun atter skulde forenes med den Elskede, for ikke mere at skilles fra ham. Reinhard Sommer var afrejst til sit nye Hjem. Forretningen, som han indtraadte i, var rigere og mere stor­ artet end han havde tænkt sig. Hans Breve til Karoline aandede kun Kjær­ lighed og Lykke. Et halvt Aar efter sin Afrejse skrev Sommer til sin forlovede, at hans Stilling nu var saa sikret, at intet mere stillede sig i Vejen for deres Forbindelse. Han bad hende at ordne alt i Danzig, saa at de nødvendige Papirer til Vielsen kunde være ved Haanden og denne udføres umiddelbart efter Karolines Ankomst til sit nye Hjem. Thi det var ikke muligt for Sommer at være saa længe borte fra Forretningen, at han kunde rejse til Danzig for at giftes. Den Gang disse Begivenheder til­ drog sig, havde man endnu ingen Jærnbane eller Telegraf, og kun paa de større Hovedlandeveje kjørte der