S_Gazetten_1889

Nr. 8.

G A Z, E T T ® 1?.

66

Dagmartheatret. Dagmartheatret har i „Jeplitas Lystspil i 3 Akter af Adolf Wilbrandt, faaet sig. en værdig Afløser a f „Dr. Jojo". Hvis Publikum mulig har holdt sig tilbage fra denne for­ træffelige Farce — dens altfor hurtige Henlæggelse tyder derpaa — af Frygt for dens „ franske “ Snit, da kan de overfor dette morsomme Stykke lade alle slige Skrupler fare. Og Publikum bør indfinde sig fuldtalligt, thi der bydes her af Fru Secher et Stykke Skuespil­ kunst saa god og helstøbt, som man kun sjælden har Lejlighed til at se. Hun spiller en ung Pige, en kejtet og uanselig Skabning, der som Kam­ merat lever blandt en Flok Malere, hendes Broder og dennes Kammerater, selv dyrkende Kunsten uden synderlig Talent og skjulende sin naturlige Ynde og Skjønhed bag et forceret Drenge­ væsen og en grim og klodset Paaklæd­ ning. Indtil en skjønne Dag den graa Puppe ved Kjærlighedens Magt og Tilfældighedernes Spil forvandles til en sød og yndefuld ung Pige. Ved udmærket Kunst viser Fru Secher os jævnt og stilfærdigt det mest tilfor­ ladelige Billede af Else Verners Takt, gode Hjærte og hele prægtige Karakter, hendes fine Lune, hendes Sorg over Kammeraternes Ringeagt for hendes Kunst, hendes Kjærlighed til Osvald — en af Kammeraterne — , Skinsyge, Resignation og endelig jublende Lykke, alt var saa velgjørende ægte. Fru Secher har her paa den glæde­ ligste Maade indfriet et af de Løfter, hun engang gav, om at blive en be­ tydelig Kunstnerinde. — Hun støttes iøvrigt godt af sine Medspillende, særlig maa Hr. Jacques Wiehe frem­ hæves som Osvald. Datter

var en Scene, hvor en Trapper, Kapt. Jack Crawford, kjæmpér med en Indianerhøvding, „det løbende Dyr". Men Indianeren havde i Løbet af Dagen nydt for meget af Cincin- nati-lldvandet, og da han først havde be­ gyndt Kampen, blev han mere og m.ere hidsig, og i Stedet for at lade sig overmande af „det blege Ansigt", som Stykket fordrede, huggede han løs med sin lange Jagtkniv, saa Trapperen, der mærkede det blev Alvor, maatté anstrenge sig af yderste Evne for at parere Indianerens rasende Stod. Endelig lykkedes det Trapperen at overvinde den blodtørstige Comanche. Her hjemme fra. Dræbt paa Stedet. Olga Hansen, en Tje­ nestepige paa 17 Aar, styrtede i Tirsdags ud ud fra et Kvistvindue paa Hjørnet af Pile­ stræde og Møntergade. Ulykken skete ved, at Pigen om Morgenen Kl. omtrent 9 vilde aabne et Vindue, og da dette var frosset til, trykkede hun det op og tabte Ballancen, saa hun hovedkulds styrtede ud over den meget lave Vindueskarm og slog sig ihjel paa Stedet. Forsøg paa Mordbrand. I Lørdags Aftes Kl. 10 bemærkede en Tjenestepige, da hun vilde gaa ned ad Trappen i Ejendommen Nr. 48 i Nørrefarimagsgade, en flammende Petroleumspøl paa Trappen, der fører op til 1ste Sal. Ilden slog allerede højt op ad Trappegelænderet, men ved Pigens hurtige Anmeldelse lykkedes det Beboerne at slukke den, før der var sket nogen synderlig Skade. Gjerningsmanden er endnu ikke opdaget. En Sammenstyrtning paa Alm. Hospital. 1 I Søndags Morges ved Syvtiden styrtede Loftet ned paa en af Belægningsstuerne paa „Almindeligheden". En Syg, som laa i sin Seng og saa Loftet styrte ned i Stuen, var næsten lamslaaet af Skræk, men skete ellers ingen Overlast, da Loftet lige over hans Seng som ved et Vidunder blev hængende i Bjæl­ kerne. Der kom ingen til Skade. Slagsnuial med Politiet. En Politibetjent satte i Mandags Eftermiddags en Mand ud af en Beværtning i lille Brøndstræde. Herved foraarsagedes et større Gadeopløb, hvorved Betjenten snart blev indviklet i et livligt Haandgemæng med den forsamlede Mængde, som stadig voxede og nægtede at passere Gaden. Haandgribelighederne fortsattes, me­ dens Betjenten trak sig tilbage til Pilestræ­ des Station. Guld og Glimmer. Hr. Pio, som i Morgen skal spille Red­ aktør Grønholt i „Mester og Lærling", har hele Ugen gaaet og spekuleret over, hvilken kjøbenhavnsk Redaktør, han i dette Tilfælde helst burde kopiere. Han vakler mellem, hvorvidt han skal give Rex i Pels eller Fr. Hansen i Grove Træk. * * * Fru Emma-Lange-Nielsen og Hr. Poul Nielsen er nu Mo’er og Fa’er. Fruen var

Skjenheder af London Gaiety Company til at dinere med sig. Damerne havde alle mod­ taget Indbydelsen til denne Champagne-Diner ; men Direktøren sagde „Nej!" Halvdelen af Damerne — eller saa nær, som man kan komme Halvdelen af lem og tyve •— lovede ogsaa at afholde sig fra Modet, men de andre vilde have Middags­ mad. De uskyldige Damer — de ere natur­ ligvis alle uskyldige, men dem, søm vare mest uskyldige.— fik overtalt de-andre til at afholde sig derfra, og det lykkedes kun de unge- Herrer at faa fem Damer til at del­ tage i Dineren, som imidlertid skal være bleven usædvanlig flot og endte med et lystigt Bal. En fin Opiumssaion opdagedes i Slutningen af Januar i Pittsfield, Massacliusets. Byens Befolkning blev som den var rystet i sin Grundvold, da Efterretningen om Opdagelsen spredtes ud over de intet Ondt anende Bor­ gere. Dét var ikke en af de sædvanlige kinesiske „Shoper", som her var opdaget, men en luksuriøst, orientalsk udstyret Byge­ salon, hvor mange Damer af den fornemme Verden gik hen, for at svælge i Opiums­ nydelsen. Lederen af denne noble Forretning var en højtstaaende Mand i Samfundet, en forhenværende General i „Frelsens Hær", William Marvin Lntz. Han var selv Skyld i Opdagelsen, idet han. havde betroet sig til en'Ven og indført denne i sin Salon. Vennen gjorde senere Anmeldelse til Politiet, hvilket førte til Generalens Fængsling i hans orien­ talske Fæstning, midt under en Del højt- staaende Gjæsters blidelige Hendøsen over de forbudte Opiumspiber. Ada Rehan, Primadonnaen i Augustin Dalg’s Skuespiller Selskab, er lige saa godt kjendt i Paris, London eller Berlin som i New-York, Boston, Chic ago, Philadelphia og San Fran- cisko. Hendes overordentlig fine Spil har sikret hende Plads blandt de første Skue­ spillerinder i Verden, og hendes Ry tager stadig til i Amerika, hvor hun nu synes at have slaaet sig ned for bestandig. Hendes Mand vil søge Skilsmisse. Billedet udtrykker netop hvorfor. Historien har vakt betydelig Opsigt i Amerika, da de deri im­ plicerede Personer beklæde fremragende Stil­ linger i Samfundet. Mr. Robert Hume, Jærnbanedirektør i St. Paul, Minnesota, havde i en Maanedstid næret Tvivl om sin Hustrus Troskab og be­ sluttede at være paa sin Post. Han antog et Par private O]idagere, som passede paa hende, og fulgte ethvert af hendes Skridt. Endelig den 2den Februar lykkedes det Op­ dagerne at faa Brøden konstateret, og de trængte ind i den Skjønnes Bolig paa en Tid, hvor de vidste, at hendes Elsker opholdt sig der. Manden søger nu Skilsmisse, og I den opdagede Elsker S. Eaton jun., en rig Veksellerersøn, har maattet forlade Byen for en Tid. En Kamp for Alvor. Det er ikke hver Aften, man oplever en virkelig, veritabel Indianerkamp paa Scenen. Men et saadant j Skuespil blev for kort Tid siden opført paa Standard Theatret i Cincinnati. Ohio. Det

Vore Billeder.

(Fra „Police Gazelle*1).

Lapse og Koristinder. Fem og tyve unge tint udseende Mænd stod forleden Aften og ventede udenfor Brooklyn Park Theatret. De røg Cigaretter og passiarede med et vist Kjendskab om Scenen og Damerne fra Koret. Men det var vel næppe lieller uden Grund, for de unge Herrer var fem og tyve af New- Yorks reneste Dandier og mest udsøgte Lapse, som liavde inviteret fem og tyve henrivende