S_Gazetten_1889

Nr. 8.

© å l B f f B I .

58

Kjærlighed ved Hoffet, Nationals nye Trækplaster „Kjær­ lighed ved Hoffet“ er som Parodi en gammel Bekjendt fra svundne Dage i det gamle Frederiksberg Morskabs- theater. Nu er den avanceret til Operette med -original dansk Musik. Komponisten, som beskedent skjuler sig bag et bekjendt Pseudonym, har forlængst erhværvet sig et agtet Navn for sine Sangkompositioner. Musiken til „Kjærlighed ved Hoffet“ er mor­ som og god, paa sine Steder næsten for god og kjøn til en Parodi, men den kan jo kun forhøje Tiltrækningen. Dertil kommer et Udstyr, som fuldt ud staar paa Højde med, hvad der bydes paa de store Hovedstadsscener. Udførelsen svarer fuldstændig til For­ ventningerne. Først og fremmest Hr. Rasmussen. Som den gamle kongelige Skurk synger han kraftigt og minder i sit Spil og Person ikke saa lidt om gamle Mantzius. Fru Rasmussen gjør ogsaa god Fyldest i sanglig Henseende, navnlig i de mere operamæssige Numre, under­ streger sine Repliker med megen Ele­ gance og ser aldeles fortræffelig ud. De øvriae Roller ere i gode Hænder hos Fru Yilhelmi og d’IIrr. Kreutzer og Kircheiner. Hr. Rasmussens og Fru Vilhelmis Latterduet hører til det bedste i Stykket. I Tilgift gives en „Apotheose“ , hvor i en morsom Kom­ position Lasten straffes og Dyden be­ lønnes. — Thi ville Lysthavende be­ hage at indfinde sig. Guld og Glimmer. Den gamle Venstremand, Hr. Korsgaard agter i sin Ferie, som han haaber at kunne trække ud til Efteraaret, at se at komme til Bunds i og undersøge Korrexheden af Størrelsen af „Aftenbladet"s Oplag. Skulde det ikke stemme, at Oplaget som af Rex opgivet er uendelig langt over 13,417, agter Korsgaard at give sin Redaktør paa Pelsen. * * Apropros om Pelsværk. Siden Udstil­ lingssommeren er vore indenbys Journal­ ister blevet i den Grad foret af, at de tvertimod at vende det laadne ud holder sig i Skindet. Saadan er der nu foruden paa Graa- brødretorv ogsaa Journalist-Pelse i Inte- gade. Først er der en Theaterpels, saa er der en Per anden Pels, saa er der en

i Parterret, men deres ækle Foretagende gik ikke uden Gjenvordigheder. De blev tiltalt uyenligt af en Herre, der „ikke havde troet, at der paa saadanne dyre Pladser hunde findes saadanne . . . nok sagt!". De to sammensvorne tsen ør greb i deres Barm og gik. ' ' * . * * „Kjærlighed ved Hoffet" er en fin Titel, men hvis Hr. Schmidt — som siden de kongelige var ude at se Hvalen har været aldeles som besat, for ogsaa at faa dem ud i „National" — mener, at Operetten skal gjøre Lykke hos de allerhøjeste Her­ skaber, har han ikke taget i Betænkning, at Stykkets Tendens er stærkt revolutionær og rent glemt Slutnings-Apotheosens An ­ tydning al, at Kong Bolle er kommen i Helvede. Operettens Komponist er en S. P. 0 . G. E. Fugl, som man ellers kun har den For­ nøjelse at høre noget til ved Juletid. Man kunde fristes til at komplimentere ham med nogle af Operettens egne Ord: „Eders Sang, Eders Sang, Eders Sang, Eders Sang, Eders Sang. Den var ligefrem mahogni! * * * Kannibalisme i Vordingborg. I „Poli- tiken" har man nogle Dage i Træk kun­ net læse følgende Annonce: Skræddere, som vil realisere Klædevarer og For­ sager, kjøbes mod kontant straks i Partier. Tilbud med indlagte Prøver og Pris sendes til O. K. Brynildsen, Vordingborg. Det er underligt, at saadan noget kan gaa i vore Dage; thi det er jo tydeligt: Hr. O. K. Brynildsen vil æde de Skræd­ dere, han faar fat i. Og tænk hvor oprørende, han forlanger iforvejen tilsendt indlagte (skal vel væ re nedlagte) Prøver af de ulykkelige, som vil indlade sig paa denne fortvivlede Spe­ kulation. Hvorfor mon han ikke hellere vil have Viktualiehandlere? De er da federe. Men maaske anser han Skrædderne for mere villige. Deres Hang til Melankoli og L ivs­ lede forklares jo let ud fra det Faktum, at de aldrig nogensinde faar deres R eg­ ninger betalt. * * i * . „Danmarks første Reporter " holdt — som han selv skrev noget om i Morgenbladet — de første Dage efter Rovmordet Øje med Morderen i Cirkus, i Kasino, paa Frede­ riksberg og i „Ligkisten", altsammen paa en Gang, hvorfor mange Mennesker har troet, at han gaar med Briller, og at han ved denne Lejlighed havde anvendt sine rigtige Synsorganer paa to af Stederne — et paa hvert — medens han paa de to ! andre lod sig repræsentere ved Brille- | glassene. Men dette er rent forkert. Danmarks første Reporter er saa langt ! fra at være nærsynet, at han ofte kan se

musikalsk Pels og endelig en Smæld og Smuld-Pels (ansvarlig: J. C. Jørgensen). Nationaltidende har kun én Pels, Kjøben­ havns-Postens Redaktør har en Pelshue og Dagens Nyheder gaar hver Dag og bhcher paa Lapperne. ^ * * Det er snart en offentlig Hemmelighed, at Magistratens Nødtøvftshuse ikke giver nær nok i Bøtten. Hvis det skal kaste noget ordentligt af sig, maa Magistraten sætte en Trum f paa. Der bør kun abonneres, og med Rabat for Familier. Smaa fixe Kuponer, i der­ til indrettede smaa „Lo-Komvoluter"' bør kunne faas tilkjøbs i enhver Forretning med Lingeri og Nødvendighedsartikler. Paa den Maade vil Magistraten kunne faa Huset fyldt fra Gulv til Lolt. * * * Hr. Andreas Buntsen, tidligere ved „Avi- | sen" og „Dagens Nyheder" og „Adresse­ avisen", nu noget ved „Jyllandsposten" vil efter det sædvanlige Forlydende grusomt gjærne overtage Direktør-Posten ved Kasino næste Aar. * * Sneftgnrerne er nu blevet saa mange, at vi næsten ikke gider omtale dem. Snehvalen i Cirkus-Haven er den mest ; praktiske af dem alle. Cirkus-Aktionær- erne har i et Krigsraad besluttet, at lade dens Indvolde udtage og i Hulheden ind­ rette et Afkølingsrum, hvor man uden Gené kan afshvale sig, naar man inde i Salen er kommen for stærkt i Hede over Toddyerne eller de svenske Sangerinder. * Hr. Paul Marenssen foretrak i Søndags Aftes at kede sig over „Fruen fra Havet" i det kgl. Theater i Stedet for over „Snus­ hanen" i Kasino. Fru Marenssen foretrak derimod D ig­ teren Marcussen for Kollegaen Ibsen. Paa iste Række i iste Parket var hun Vidne til — om man saa tør sige — Succesen. Det har vakt megen Opsigt, at Kapel­ mester Johan Svendsen i disse Dage er j bleven borgerlig viet til Frøken Haase, Danserinde ved det gkl. I heater. * En herværende Journalist — der lokal­ iseret sædvanligen kaldes Pennespild — har væ ret slemt i Fedtefadet i Anledning af Mordet. Han havde i et herværende Blad givet en F. F. Beskrivelse af Mord­ stedet i den tidlige Morgenstund, i hvilken Anledning Hr. Holck betragtede ham som „impliceret i Mordsagen" og indtrængende begjærede en Samtale med ham. Da det oplystes, at den fantasirige Pennespild ingensinde har været oven Senge tilnær­ melsesvis saa tidlig, og at Beskrivelsen var gjort paa Sengen, slap han med en Advarsel. * Hr. Partikulier Andreas Buntsen jog hans Knutsen peb i Mandags Aftes i K a­ sino som de var betalt for det. De havde skjult sig paa bageste Række