S_Gazetten_1889

Nr. 7. „Et HandelsmødeT

6 A I B T T MM, Herman Bang opholder sig for Tiden i Nakskov, hvor han skriver paa en større ny Roman, som han nok henter sig Mo­ tiver til fra sit nuværende Opholdssted. * * * For jo . Gang opføres paa Onsdag paa Folketheatret „Fra Nøddebo Præstegaard". Det er længe siden et Stykke paa Nørre­ gade er gaaet de halv Hundrede- Gange over Scenen i Træk. Det' er ikke hændet siden „Vedbæk—Skodsborg—Kjøbenhavn" bragte Rejsenykkerne til at vaagne hos Kjøbenhavnerne og Aften efter Aften tændte Glædens røde Lygter udenfor det folkelige Theater.' Vore Billeder. Rovmordet paa Frederiksberg har i denne Uge dannet det staaende Samtaleemne lier i Byen, og Dagspressen har bragt saa fyldige Referater af dette Mord, at vi kun skal knytte nogle faa Ord til Billedet. Snedkermester Carl Sørensen fra Vandløse havde i Mandags Eftermiddags paa Søndre Birks Kontor hævet 3000 Kr., og blev da paa Hjemvejen, som lian først tiltraadte henad Midnat, overfaldet paa Lampevejen, ihjel- slaaet og plyndret. Vort ene Billede viser Stedet, hvor hans Lig blev fundet, liggende tvers over Vej­ grøften, med Ansigtet presset ned i Sneen. Det andet Billede er taget i Lighuset efter Sektionen. En uhyggelig Død. Gjerrighed og Særhed skilte ham fra Verden. I et Baghus i Lille Regnegade havde han boet i de sidste Par Aar, men ved sit indesluttede Liv havde han skilt sig fra al Omgang med andre Mennesker, han var bleven en Særling og Gnier, og rimeligvis under Paavirkning af en eller anden fix Ide har Manden lidt efter lidt sultet sig ihjel. Hans Navn var Nissen, pg han havde tidligere været Skibsfører. Hans Sønner, som føre amerikanske Skibe, liar jævnlig sendt ham Penge, og han havde ikke behøvet at lide Nød, da der blandt hans Efterladenskaber var saavel rede Penge og Smykker i Guld som en Anvisning paa Land­ mandsbanken. Billedet viser den Stilling, som hans Lig blev fundet i, da Viceværten i Mandags kom ind i hans Stue. Den tilkaldte Læge kunde kun konstatere, at han rimelig­ vis havde været død i 5 — 6 Timer, før man fandt ham. Hvem bliver det? I denne Tid, hvor Ryg j terne om Kammerherre Fallesens Afsked som Theaterchef efterhaanden antager mere og mere bestemte Former, er det jo intet Under, i at man længes efter at erfare, hvem der skal være hans Eftermand. Vi skal ikke indlade os paa at veje Chan- r cerne for de tre Herrer, hvis Portrætter vi omst.aaende bringer; maaske er de lige store, maaske opnaar ingen af dem den Værdighed, som Rygtet har smykket hver enkelt med. I Men „Gazetten" har da gjort sin Pligt: Den I har illustreret Ugens brændende Theaterchef- I Spørgsmaal, under den Form, hvori det for | øjeblikket fremstiller sig.

Fra Etablissement National. Før National om kort Tid spiller sin nye store Trumf ud „Kjærlighed ved Hoffet", vil vi endnu en Gang dvæle ved det gamle Repertoire. Og som noget af det bedste i dette staar Direktør Schmidts „Den rejsende Student.“ . Den Ungdomsfriskhed og Spænstighed, som han her udfolder, er ikke tillært, det er den rastløse Kunstners eget utrættelige Naturel, der ligger til Grund for dette ypper­ lige Spil. De andre Scener paa Forsiden er fra: Farcen „Generalen k o mm e r h v o r Fru W ilh e lm ! forfærdes over at komme i. for blid Berøring med Hr. Alb. Schmidt, og fra „Den sidste Rose", hvor Hr. Romam som den forelskede Bademester, tolker sin Udvalgte sit Hjærtes Længsler. Guld og Glimmer. Hvor er Heiberg henne ? er et Spørgs- maal, der er faldet ofte i den senere Tid, Byen rundt. Der er ingen, der har set Heiberg — den fremragende Journalist — i lang Tid. Nu har Gazetten fundet ham. Den læste forleden i „Kjøbenhavns-Posten" følgende om Mordet: „Igaar Formiddags fløj det R ygte som en Lavine gjennem Byen, at osv." Nu ved vi, hvor Heiberg er. * ^ * * Hr. Poul Marcussen har som bekjendt — efter at han til almindelig Tilfredshed har hvilet ud i længere Tid — nu atter givet noget fra sig. Det er et nyt origi­ nalt Stykke, om hvilket det foreløbig er uoplyst, hvorfra han har Ideen. Han har havt meget svært ved at faa den lille døbt. Først hed det „Sølvkongen", saa „Jean Hansen" og nu endelig „En Snushane". * Da Direktør Abrahams i-Torsdags For­ middags gik sin Morgentur, blæste hans Hat af. Som Følge deraf lod han strax trykke røde Plakater, der meddelte, at paa Grund af Snestorm aflystes Folketheatrets Forestilling om Aftenen. * ^ * * Kammerherre Fallesen har efter sikkert Forlydende sendt Holger Drachmann en Udfordring. Men Drachmann vilde ikke. * * * Redaktør Korsgaard, der som bekjendt for længere Tid har taget fast Ophold paa Blegdammen, har Permission fra den 18de ds. — Han vender tilbage om kort Tid.

Manden hedder Andersen-Bang, han Professor og hærer Tilnavnet Det er ikke noget almindeligt for en Professor, men lian er heller ikke Professor af den almindelige Slags. Han er ikke ansat ved Universitetet, det er kun en Titel han bærer, lige­ som f. JEx. Professor Peter Hansen. Hans Specialitet er Handelsmøder. Skjønt oprindelig Murarbejdsmand har han med levende Interesse kastet sig over Handelsvidenskaben, og sin Viden aabenbarer han af og til for Folket i offentlige Foredrag, der holdes i Café electrique i Vendersgade. „Gazetten" er ikke det Blad, der ikke under siné Læsere Nydelser af enhver Art. Vi aflagde derfor V isit ved Professorens Møde forleden Aften og bringer her et Referat, som vor fortræffelige Tegner yderligere har levendegjort. Mødet er averteret til 9, og vi giver Møde præcis. Banker høflig paa Kafédøren, men ingen ændser vor Banken. Vort Instinkt fører os ned i Ivjæl- ! deren og — ganske rigtigt — det viser sig, man samles her. Vi spørger efter Professoren og vi præsenterer os. En lille Mand med bittesmaa Gjne, der dækkes af et Par mørke Briller, ! et kraftigt Fuldskæg, en bulet Hat og I en noget ældre Vinterfrakke, stikker ; en Haand frem fra det ene Ærme. Han tager høfligt Hatten af, og vi | vil til at gjøre det samme, da vi ser, han holder Hatten frem for os. „Dé vil hore Foredrag?" „Jo, det var navnlig Meningen." • „Saa er De nok saa omgængelig j: at smide " Bevares! Der laa 35 Øre i en Ruf. | Professoren og Hatten gik videre, og *-■den ene 35 Øre raslede ned efter den anden. „Nu kan det vel snart være nok, Professor", lyder en Stemme, „lad os nu komme op og begynde." Professoren tæller Pengene og put­ ter dem i Lommen. „Komme op! Jeg har jo knapt faaet til Foredraget. Vil De ha’e Foredrag, maa De sørge for Penge for Lokalet, ingen Sludder om den Ting". Hatten gaar igjen. Kl. 9,35 er den velhavende nok til at skaffe os Adgang til Foredragssalen i Stuen. Et lille firkantet Rum med nogle Borde og Stole og Plads til 30— 40 Mennesker. I Loftet to Gasarme og to Petroleumslamper. A f ikke ringe Virkning er det,. at det ene Blus i i den ene Gasarm og den ene Petro­ leumslampe er tændt. En Opvarter er Skrutten. i

Entréen i med det samme."