S_Gazetten_1889
Nr. 6.
A, 2? E T 'T © S® •
42
i de sammenrullede Lagener og styrtede ned paa Stenbroen, hvor han forslog sine Knæ og sit Hoved i høj Grad. Dog haaber man nu paa at kunne frelse ham fra en Amputa tion af det ene Ben, om hvilket der først var Tale.
Petersen. Det gaar stadig paa Melodien „Nikolaj". * * * Theaterdirektør Steffensen, eller egentlig talt hans Hustru, har nu definitivt givet sig hen i Privatlivet, medens en Mohr optræder paa Allé Theatret. Det gaar nok. Thi som Shakespeare forudseende spaaede paa sin tydsk: „falls der Mohr seine Schuldighed gethan, wird es gehn." Med Hr. Mohrs specielle Erfaring vil Moralen blive storartet. Revyforfatterne maa væ re belavet paa, at han skærer alle de anstødelige Steder væk. Hr. Steffensen har til en fremmed Korrespondent, der søgte ham i Anled ning af hans opsigtsvækkende Demission, gjort gjældende, at han efter Samraad med Fallesen, Scavenius og de andre, nu da Edv. Brandes vil trække Theatret ned, og hvormeget han end kunde ønske selv — eller egentlig talt hans Hustru — at spille bl. a. „Hakon" og „Jeppe paa Bjerget", saa har han dog af Hensyn til Kollegaen paa Kongens Nytorv i enhver Retning renonceret. Skulde imidlertid dramatiske Konflikter kræve det, viger Hr. Steffensen dog ikke tilbage for at lade sin Stemme høre. Vore Billeder. W illiam Riley Foster jr. efterlyses af det amerikanske Politi paa Grund af f alskneri til et Beløb af 193,000 Dollars. Han er 49 Aar gammel, 71 “ høj, vejer 190 Pund, ath- letisk bygget, har mørk Teint, lige Næse, brune Øjne, mørkebrunt Haar og Overskæg, tyk Hals, en dyb Stemme, elegant Gang og gestikulerer stærkt, naar han taler. New- York Proclitce Exchange udlover en Belønning af 5 0 0 0 D o l l a r s for hans Paagribelse. Alle Oplysninger bedes sendt den nærmeste amerikanske Konsul. Han flygtede fra Byen Nev-York den 26 de September 1888 . Kronprinds Rudolph af Østrig var født den 21 . August 1858 . Grunden til hans mystiske Selvmord, om hvilket alle i den sidste Uge har talt, er endnu ikke fuldt opklaret og bliver det maaske aldrig. Østrig har i ham tabt en Thronarving, til hvem Folket saa op med store Forventninger, og Regeringen vil nu ved Kejserens Død gaa over ^il Erkeher- tug Ferdinand eller dennes Søn Sparket ihjel. En fem Aar gammel Dreng- blev i Onsdags paa østerbrogade overredet og truffet i Tindingen af Hestens Hove. Den uheldige Rytter bragte Barnet til en Læge, som imidlertid kun kunde konstatere, at Døden var indtraadt. Ildebranden i St. Kongensgade. Yort Billede viser Branden i St. Kongensgade 57 i Lør dags Aftes i det Øjeblik, hvor Kapt. Edv. Christensen forsøger at fire sig ned fra sit Vindue paa 2 . Sal. Han slap imidlertid Taget
Guld og Glimmer. Paa sidste Kasinoniåskeradc fik den stedlige Frisør ikke Søvn i sine Øjne. Han havde udlejet en fyldig og sort Lokke- paryk til en forfløjen samt østjysk Gods ejer, hvis medfødte Hovedhaar var saavel talt som tabte. Jorddrotten svansede om med Parykken paa og endte — Skælmen — med at komme i Dameselskab. Klokken blev fem, og Frisøren tølte Trang til at lukke sin Garderobe. Men hvem der ikke vilde ud med sin lejede Haarfagerhed, v a r Godsejeren. Han tilbød Frisøren 2 Kroner pr. Time saa længe han til Ladi- ernes beundrende Forbauselse havde Haarvæxt paa Hovedet, og drev dette Uvæsen lige til Klokken blev 7 om Mor genen. Saa sagde Frisøren: „Undskyld godeste, men nu kan jeg ikke holde mig længere", og tog med et elegant Sving Haarprydelsen af Hartkornsmanden. Pennen gjør sig udtilbens og vægrer sig ved at beskrive den Rædsel, der greb Damerne, da Harald Haarfager gav Gæsterolle som Karambol-Bal. * * * Efter at Kjøbenhavns Posten rned snildt punkterede Linier har afsløret Fantasma Neptuna, er der egenlig ikke videre Grund for „Gazetten" til at væ re overdreven diskret i den Retning. Der skal her kun konstateres, at den oprindelige Frøken Datter af Havguden Poseidon har ladet sig bestandig borgerlig ansætte som Hjælpekassererske i en herværende Choko. ladebutik, og at det for Tiden er en nagelny og fynsk Najade, der vrider sig under Hotel Tivolis forstemte Lirekasse- toner. * * * Digteren W . Rantsau — De véd — F or fatteren til den wiensk-danske Ronacher- Vise „Min Rigdom ist mein . . . . • “ har i Restauratør Nielsen-Bahns Forfald med et daarligt Ben velvillig taget sig af Buf feten i „Kisten". Denne hans Virksomhed er slaaet ud i en total og for en ædru Betragtning svimlende Forandring i den hidtil gængse Øl-Konsum. Forandringen ær Guld værd, det er en Diamant. Efter den Erfaring, vi har drukket os til, er Diamant-Øllet aldeles S identisk med almindeligt bajersk 01 . Men det er til Hr. Rantzaus uvisnelige Hæder, at han skænker sit gamle 01 ud i Glas^ lige saa fint slebne, som hans Sange. * Hr. Charles Kjerulf er i disse D age afrejst til Berlin, hvorfra han ventelig vender tilbage med rigt Udbytte for Scenen. * * * Brødnid er en ækel Ting. Nu er Elith Reumert igjen paa Spil med at bearbejde en eller anden. Denne Gang er det Julius
„Et Besøg” af Edv. Brandes i „Kalkehallen".
En Handskemager-Forestilling. Mens Strindberg uafladelig bliver ved med at udvikle sit sære Program i „Politiken“, har en elskværdig Kol lega ført Tanken om et theatre libre ud i Livet. Sagen er gaaet for sig i „Kalkeballen“ eller som Stedet paa hypermoderne Manér kaldes „Monsieur Christoffersens Selskabslokale Rime ligvis paavirket af „Adresseavisen“s ideile Artikler om kjøbenhavnske The- aterforhold, dem, Herman Bang med uforknyt Galgenhumor har stillet i Udsigt at ville bringe i Orden, har Handskemager Klub Nr. 1 resolut taget sig af Sagerne og uden videre Vrøvl opført „Et Besøg“ i Lille Kannikestæde. Samtlige Byens Nr. 1 Hanskema gere overværede Forestillingen og tra vede derfra med en spillevende Idé om Elegancen i dette high-life, Hr. Bran des her har villet skildre. Hr. Brandes har af og til travlt med det kongelige Theaters Scene arrangement. Hr. Brandes burde have overværet de prima Handskemageres Opførelse af hans Stykke. Han vilde da være bleven belært om, med hvor uendelig faa Midler et overdaadigt Herregaardsinteriør kan laves. For fire Skilling Godtkjøbs-Gardintøj paa Bagtæppet, for to Skilling Makartbu- ketter og lignende Salonpryd plus for en halv Skilling Juveler og Smyksager til Florizel kan der etableres et Ar rangement, som er noget af det mest overraskende. „ Gazetten “ vil naturligvis ikke her sætte sig ned og skrive en lang ind- gaaende Kritik af det ny Theaters Premiére. Vor Anmelder besvimede død væk af Beundring og Tilslutning, da Repholt (denne Personifikation af de vildeste Verdensmænd) fortalte Kai Neergaard, at „Vi havde jo saadan taget og begyndt med detteher, at kalde hinanden for Monsjøhr og Ma-
Made with FlippingBook