S_Gazetten_1889

Nr. 5.

9 I N .

40

Uge-Revne.

Og Grunden er ganske simpel. Det har vist sig, at skjønt i Øjeblikket 27 Bogtryk­ kerier i Kjøbenhavn har sat Extra-Pres paa, for at sætte og trykke hans Stykker, er han dog stadig en 3—4 Komedier forud for dem. Hans sidste Tragedie — han skrev den i Gaar ved Eftermiddagskaffen — har Navnet

Det kjære Stinkdyr, som vi aldrig bliver ked af at se paa. Thi det er jo ikke med Hvalen som med andre Nyheder, at Duften gaar af den efter nogen Tids Forløb. Naada nej, den breder sig tverimod Dag for Dag mere, saa de eneste, der snart kan nære sig derude er Entreprenørerne. Men det er jo ikke saa underligt endda, siden de har stukket 5000 Kr. i Lommen. Ogsaa Marsvinene skal kunne holde det ud. Hvis de da faar Lov til at blive lig­ gende. For det hedder sig, at Kjødkontrollen

Der er overvejende Sandsynlighed for, at ' Verden ikke staar længe. Det er slemt med Menneskehandel, det er værre med Handel med undervægtigt Bred, det er pinegalt med Forhandling af ustemplet Kjed, men det er dog allerværst med det kongelige Theater, dernu ikke engang kan faa Lov at beholde sit Monopol i Fred. Det er det bare Sludder med alt det meget Vrøvl om det kgl. Theater. Det er en In­ stitution, og den er god. Punktum. Rejs Verden rundt

„Skrivekløe". I Dag arbejder han paa et 4-Akt8 Lystspil, hvoraf allerede de to sidste Akter er færtlige. Styk­ ket hedder „Prop i Blæk­ huset" og indeholder et Opgjør.

i den Grad er gaaet Borgmester Borup til Hovedet, at han har givet Ordre til at lade Marsvinene stemple. Men Gudskelov, at der sidder sagkyndige Folk i Borgerrepræsen­

Men vi kommer ogsaa med herhjemme. Der er nu f. Ex. „ Nutidena. Den synes endelig at have fundet sin Specialitet. Længe har den søgt og, atter og atter har den spurgt, hvad det dog egentlig var, Publikum vilde have, til den nu endelig har faaet Svaret: „Chokolade det er det, vi vil ha’e, det er det, vi vil ha’e." Hvorefter „Nutiden" resolut har engageret Brødrene Cloetta til sine Billeder. Nu mang­ ler der kun ét, at „Nutiden" skal gaa af som den varme Chokolade paa Udstillingen i Sommer. — Det manglede bare! Og saa har vi da heldigvis ogsaa vor Dyre­ beskyttelsesforening. Den har nu langt om længe besluttet sig til at skride ind mod de skabagtige Folk, der ikke alene ikke er til­ fredse med at Hundene bider dem i Lægene, men endogsaa gjør Kvalm til. Om kort Tid vil den udstede Indbydelse til Konkurrence- Tegning af en Medaille, en for de Hunde, der bider bedst, og en for disse Hundes Ejere.

og se, hvor De finder Mage til Theater. Hvor er vel den Sangerinde, der kommer paa Højde med Frk. Dons ? Hvor er vel den Ballet, hvor Bed­ stemodre danser Side om Side med Børnebørnene, eller hvor findes vel de Lørdagsabonnenters Lige, der 7 Gange i Træk faar „Fjærnt fra Danmark" og „Et Middagsselskab" paa 4de røde Plakat.

tationen, der kan fortælle ham, at Marsvin ikke er ganske almindelige Svin, lige saa lidt som Stadsingeniør Arnbt er en almindelig Ingeniør til Stads. Naar han gaar hen og skaffer sig den store Præmie paa 3000 Kr. ved Frihavns-Konkurrencen, saa kan Magi­ straten sandelig ikke heller være andet be- kjendt end lønne hans Personale. En Arbejder er sin Løn værd. Og navn­ lig turde det være afgjort, at intet i den Grad fortjener offentlig Paaskjennelse som privat Arbejde. Men det er ikke alle, der faar det. Der er nu f. Ex. Yildthandler Bertelsen i Frede- riksberggade, som Politiet- vilde plukke en Høne med. Men saa underligt kan det gaa her i Ver­ den. Den ‘Høne, der skulde plukkos, var forresten en Kalkun, der var plukket. Men den Kalkun var igjen en And. Thi det hele var vildt, grebet ud af Luften. Det er den usalige Dyrebeskyttelsesfor­ ening, hvorfra den Fjer stammer, der er ikke gjort andet, end hvad der strængt taget vilde baade os alle — Dyrebeskytteme ikke undtagne — bedst i denne elendige Verden. Han har „trukket Halsen om" paa Dyret og saa plyndret det bagefter. Denne Methode skal være anbefalet af en Dyrlæge og være langt at foretrække for den nyopfundne ame­ rikanske elektriske Henrettelse, der dog for saa vidt er mere menneskelig af sig, som den under Folk at dø med en Gnist. Det er forresten fast utroligt, alt hvad man finder paa ovre i Amerika. Nu har f. Ex. Mark Twain, den berømte Forfatter, som Henrik ikke fik besøgt, opfundet en Sættemaskine, der Gud hjælpe mig kan be­ sørge et halvt Hundrede Mands Arbejde. Jeg ved en Mand, som øjeblikkelig har telegraferet efter den. Det er Synd at sige hans Navn, men — aa skidt. Han hedder Einar Christiansen. bleven til Hønen. Et nærsynet Medlem havde set Hr. Bertelsen plukke Fjerene af en spillevende Kalkun, og det røg saa i et dyrebeskyttelsesven­ ligt Blad under „Pluk". Og saa har Manden

Nej, lad os holde paa det gode, vi har, først og fremmest paa det kongelige Theater,

selv om saa ogsaa Ce­ menten falder fra. Thi det kgl. Theater for- staar sine Ting. Se paa Operaen, hvis man ikke foretrækker at høre paa den. Nu har Kammerherren Aar

Der skal somMotiv helst benyttes ituflængedeBen- klæder, en face eller von hinten ganske efter Be­ hag. Og baade Hunden og Ejeren skal have Ret til at bære samme. Om Halsen.

ud og Aar ind søgt en Mierzwinski, til han en skjønne Dag blev ked af det og erklærede: nu skal han komme. Og nu har han fundet Manden. Og Manden er T enorddhl. Jo Gu’ kan Fallesen hexe. Er det ikke mildest talt klassisk Komedie, man faar at se, naar en af Ballettens eller Operaens sti­ veste Støtter sættes ind i Skuespillet. Det kan ligefrem risle En ned ad Ryggen af Begejstring. Thi Fallesen kan den Kunst at gjøre noget ud af intet. Og han kan mere. Der er nu Fru Oda Nielsen, der ikke var .til at kimse ad paa Privattheatrene. Men har nogen set hende spille Komedie paa det kongelige? Nej. Og der er ogsaa et Par Kavallerer som Zangenberg og Lindstrøm. Hvis nogen vil paastaa, han har opdaget deres Talent paa Kongens Nytorv, saa kan han lige saa gjærne fortælle, at han ved hvad det frie Theater er for noget. Jeg ved det ikke. Men da jeg ser, at den første Forestilling skal gaa paa Mor- skabstheairet, tror jeg nok, det er noget med Smørrebrød. Men det frie Theater synes imidlertid at have alle Betingelser for at kunne gjøre sig. Thi naar Folk faar en Komedie at se med to Personer, af hvilke den ene ikke har et Kvæk at sige, saa vil de strømme til som de var tossede. Saadant et Stykke, det maa være lige som en Gang Hval til over det hele.

Men det forlyder, at delr er andre Med­ borgere, der gaar rundt med den skumle Hensigt, uden Konkurrence og uden Tegnin­ ger at anskaffe sig en Samling Møllestene. Og naar Maalet er fuldt, skal de skjænkes til samtlige Medlemmer af Dyrebeskyttelsen med Pligt til at bære samme. Om Halsen.----------------- ---------------------

Bey.

Indhold. Illustrationer: Fra Dagmartheatret — Voldsomt Sammenstød. — Revolveren for­ talte alt. — Kulosforgiftningen. — Fra Athlet- klubben. — Romanbillede. — Lapperne. Text: Mere Læsning. — Dr. Jojo. — Vore Billeder. — Sport. — Guld og Glimmer. — Hvem var Morderen? — Theater-Avertisse­ menter. — Uge-Revue (illustr.) Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co.