S_Gazetten_1889

Nr. 40

320

Uge-Revue.

Naar der er 60,000 Udstillere, hvoraf de 33,000 faar Medaille, mens de, der ikke faar Medaille, alligevel faar Medaille, nemlig Er- . indrings-Medaille, saa er der i det hele taget ikke noget at knurre over. Det er der ellers nok Anledning til, naar, som det skete forleden i den offentlige Politi­ ret, en Mand blev dømt for at have kaldt en anden en rigtig reel — maaske var det rijæl — Prokurator. Havde Manden saa blot været Prokurator, saa kunde det endda forstaas, om han ikke vilde lade en saa infam og utidig Beskyld­ ning sidde paa sig, baade for sin egen og den hele Stands Skyld, men ellers — — Vil man skælde ud, saa er der jo endelig ogsaa nok at tage til. Journalisterne, der som bekendt oplyser og vejleder Folket, giver det gode Raad og fornuftige Forma­ ninger, kan ogsaa hjælpe paa dette Punkt. Der er f. Eks. fra nyeste Dato et Par ganske gemytlige Fagoner at tiltale Folk paa, som Tugthuskandidat, Bandit, Gade­ dreng o. s. v. Det betyder ikke noget mellem Journal­ ister, det falder nærmest ind under spøge­ fulde Vendinger, og hvorfor skulde saa andre skabe sig vigtige over en saadan Tiltale? Det hele, det kan føre til, er en Smule Væddeløb, som forleden mellem en Spleis af en Redaktør og en Garderkarl af samme Næringsvej. Og selv om Væddeløbet ender i en Gadedør, hvor Situationen ser en Smule truende ud, saa betyder det heller ikke noget, i For naar Splejsen raaber om Hjælp, og samt­ lige Husets Tjenestepiger desaarsag kommer farende, saa er Synet af alle disse frelsende Eugle mer end nok til at blødgøre Garder­ karlens Hjærte. Og saa trykker man hinandens Hænder og lover hinanden at blive bedre Mennesker. Nu faar man at se, hvordan et Par bedre Herrer pludselig forvandles til bedre Menne­ sker. Puk. Brevkasse. Oito. Den indsendte Artikel vil ikke blive benyttet. — Forøvrigt modtager Red. gærne fremdeles gode Humoresker, som altid kan ventes optagne, saa fremt de maatte findes egnede for „Gazetten".

Naa, man kan jo Gudskelov lade være at betale, eller man kan lade sig smide ud simpelthen. Man har jo været paa Gaden før.

Jeg vil imidlertid ikke uden videre lade mig smide ud som Léhmann ' og Mantzius, fordi jeg har samme Svaghed som de, ikke at være ved

I)et er kedeligt nok, at man ikke lever et halvhundrede Aar tilbage i Tiden. Den Gang eksisterede der nogle saakaldte store Digtere, og d’Hrr. skrev nogle allersom- dejligste Digte om Efteraarets gule Blade, om herlige Maaneskinsaftener, milde Luft­ ninger fra Soen, sval Luft m. m. Det var den Gang, men Tiderne skifter, som Homer en Eftermiddag spogefuldt be­ mærkede. Nu har vi hverken de store Digtere eller det velsignede Efteraar. Nu — aa Gud hjælpe mine arme Galoscher. Nu er jeg dog kommet i mange bedre Fa- miljer, men aldrig har jeg oplevet Mage til Vejr. Var det ikke, fordi jeg var en saa pligt­ opfyldende Skatteborger, der sætter alle Hen­ syn til Side, saa havde mine i saa Tilfælde højst ulykkeligt stillede Læsere denne Gang slet ingen Uge-Revue faaet. Jeg skulde lyve stærkt, hvis der ikke var noget om, at jeg er flyttet hele 3 Gange i den forløbne Uge, og det udelukkende af Hensyn til Ugerevuen. Først fra min fattige, men renlige Kvist. I Da jeg seks Gange havde faaet mit Manu- j ski'ipt ødelagt af Regnen,' der væltede ind j allevegne fra, pakkede jeg mit daarlige Tøj sammen og flyttede — o ! haarde Skæbne — ned i en Kælder. Jeg havde snildt beregnet, at skulde Vandet nu naa mig, saa skulde det allenfals først gennem 5 Etager, og inden den Tid kunde jeg vel nok naa at blive færdig. Men — o! Idiot — jeg havde slet ikke tænkt paa, at selv om vi faar Vand ligesom alt andet her i Verden fra oven, saa kau Vand meget godt, naar det er i det Hjørne, i søge sine egne Veje til Menneskeslægtens j Fordærv. Jeg havde ikke siddet en halv Time i min hyggelige Kælder, før jeg sad i Vand til Knæerne. Saa blev jeg betænkelig, svømme kunde jeg ikke — det Fæ til Poul Petersen, der netop nu har indstillet sine Svømme- øvelser — og med mit Manuskript i Haanden vadede jeg ud og styrtede afsted over Stok og Sten, som Digterne siger, dækket af min Paraply. Og hvad hjalp saa det? Den elendige Paraply havde saa tit holdt for, at den var bleven endnu mere elendig, og gennem nogle mig ganske ukendteHuller væltede Regnen ned. Atter ødelagt Manuskript. Nu lod jeg fem være lige, lejede mig en uhyre elegant Lejlighed paa 5 Værelser paa Strøget. Og her er det '^nelig'lykkedes mig at overvinde abe Vanskeligheder. Men, deltagende Læserinde, jeg ser dit Ansigt trækkes over med en bekymret Mine. Huslejen? tænker du. Ja, Huslejen, hvordan klarer jeg den? spørger jeg mig selv, naar jeg ligesom i sin Tid Odysseus i den silde Nattetime vælter mig uroligt paa Lejen.

v*1-

Muffen. Skal nu virkelig stakkels Lehmann som Sceneinstruktør holde gode Miner til slet Spil, indstudere de Stykker, . Riis-Knudsen ikke vil have, og instruere de Skuespillere, der bliver lagt hen som Hr. Lippert. Og Mantzius! Han faar nok Lov at spille Komedie med, men til Gengæld skal han være Administrator af Boet. Folk siger, at der var nogle, hvem de 12 Flasker Champagne, de drak efter Revolu­ tionen derude, smagte bittert. Om der den Dag var nogen Stemning derude, véd jeg ikke, men saa meget er vist, at da den sidste Slat var tømt, saa rejste Hr. Fiåonie-Nielsen — egentlig naar man vil være ærlig den mest literære af alle Dagmarteatrets Skuespillere — sig op og talede saalunde med Munden skævt i venstre: „Herregud! hvorfor skal vi nu ikke ud­ bringe en Skaal for vores eneste Direktør, ham med Sylene, ham Riisiko-Knudsen? IJan leve!“ Det er ubekendt, om Direktøren faldt Nielsen om Halsen for den smukke Tale, men sikkert er det, at han straks gav Ordre til at male 40 nye Bag­ tæpper. Saa kan da Knudsen turde den Mand, som har oplæst ; Navnene paa de 33,000 Udstillere i Paris, der har faaet Medaille, være mest at be­ undre. Besynderligt er det, at Bladene ikke ofrer ham en Bulletin. Det var dog af Interesse at vide, hvordan han har det. Han begyndte Oplæsningen forrige Fredag og fortsætter den Dag i Dag. Skønt Manden har ind­ skrænket sineMaaltider og sin Nattesøvn, ventes det dog ikke, at han vil blive færdig før ud paa Eftermiddagen lille Juleaften, Skal vi ikke alle være været værd at være Ud­ stiller derovre denne Gang. Lige saa snavs Ph. Schou lavede det i Fjor, da han ved en Fejltagelse kom til at give alle dem, der netop ikke skulde have og heller ikke vilde have det, Medaille, lige i saa brillant har de arrangeret det derovre. heller ikke Statisterne have noget at beklage sig ovei, saa meget som de nu faar at gnide sig op ad. Næst efter Hr. Riisiko- enige om at ønske ham en rigtig glædelig Jul? Det havde ellers nok

I n d h o l d .

Illustrationer: Fra det kgl. Teater. — Fra Cirkus Variété. Tekst: Det kgl. Teater. — Cirkus Variété. — Geniet. — Damernes Skaal. — Køben­ havnske Originaler. — Gazetten. — Uge-Revue [illustr.] —■Avertissementer.

Redigeret af Th. N. Wishohn. Expedition: Klosterstræde 22 . Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22 . K.