S_Gazetten_1889

312

M

O

Nr. 39.

Usre-Revue. Det er syndigt at eftertragte Rigdom. Ti Rigdom rummer mangen Fare og Fristelse, øelv for en saa ufordærvet kristelig Natur som undertegnede. Derfor eftertragter jeg ikke det syndige Mammon. Men -— jeg tor jo ikke benægte, at det vilde være svært Sjov at have en lille Klatskilling paa Rente, blot saadan noget •som de 200,000 Kr., Sparemærkekassen har pint ud af de ulykkelige Smaaborn, der na­ turligvis vilde have haft meget mere For- nojelse af nogle Bolscher eller Sukkerstænger. Nu maa de smaa nojes med at slikke sig om Munden, mens de fugter Gummien paa Sparemærkerne — men hvilken Fornøj­ else kunde en anden én ikke have haft af de 200 , 000 ? Med dem i Lommen og saa bare et Par Kroner til, som man jo altid kan slaa et eller andet godtroende Individ for, havde det ved at blive rigtig godt med Komedien der­ inde, og naar man blot vil ofre Ferdinand en Separat-Sufflørkasse, saa kan det, paastaar han, endog blive udmærket godt. Men hvad man ikke har, det har man ikke, [siger et godt gammelt Ord, og saa nøies man med, hvad der saadan kan falde af. Naar man da ikke er saa slugvorn som den hofmusikalske Hennings. Han ved ellers nok at regne den ud, men denne Gang kan han slet ikke regne ud, hvor meget han skal plukke de i Forvejen saa grundig afpillede Meininger for. Regnestykket er nu heller ikke saa lige at løbe til: Naar Underskudet var saa og saa meget, hvor stort et Udbytte skal da Hennings have? Selv synes han, at han fortjener en hel Masse, men den almindelige Mening, hvortil Meiningerne 3 Chef med en vis Glæde slutter sig, turde være den, at det er en lang Næse, han fortjener. Ligervis som Soldat­ været den letteste Sag af Verden at byde Bryg­ ger Jacobsen over og tage „National" lige for Næsen af ham. Sikken Komedie det skulde blive. For det kan meget godt blive , , , ^*“-aL=»- J-s ‘

ikke ogsaa faa blot lidt ordentlig Mad, naar de ikke kan faa meget. Herregud, det er jo dog Landets egne Sønner, Kød af vort Kød, hvorfor saa ikke give dem af Kødet, saa det kan forslaa noget. Selv om Nimb og Neiiendam har forbeholdt sig Filet-Stykkerne, saa maa der vel være nok desuden. Ganske vist er Danmark, som der staar i Erslev, et lille, bolgeformigt, fattigt Land, men hvad der skal til, det skal til, som Pigen sagde, hun skulde have et Barn til. Det gaar Pinedød ikke an at forsømme den nødvendigste Nødtørft. Er Kødpriserne for dyre, har vi ikke Svin nok paa Skoven eller Køer paa vore Marker, saa lad os sende Bud til Buenos Ayres, hvor der for Tiden sælges udmærket Oksekød til en Pris af 2 Kr. pr. 25 Pd. Det var der da Mening i. Eller maaske lægge Krigerne i Kantonnement derover hver September. Saa blev man fri for det evinde­ lige Yrøvl fra Hørsholm og for det hjærte- gribende Syn at se vore Krigere sidde og gnave med Benene i Hænderne uden at faa noget ud af det. Og at sidde med Benene i Hænderne-er endnu værre end at sidde med Hænderne i Skødet. Det gør al Marscheren umulig. De gnaver, de Stakler, omtrent som en alene giver dem Lov til at læse Romaner gratis hele Dagen, men giver dem Penge til oven i Købet. Det kunde vi s’gu nok li’e allesammeu. Men hvad maa vi gøre? Gud hjælpe mig give 3 Kr. Kvartalet for at læse Oscar Madsens „Forbryder-Roman", den, der i Følge hans egen Reklame dufter af Dosto- jewski, smager af Dickens og lugter — var det ikke af Martin Kok ? Nej, gaa hjem og læg Dem, Madsen, med samt Deres Roman. „Forbryder-Roman" kalder De den, ikke sandt? Nej, det er ikke sandt, det er jo slet og ret en ganske almin­ delig Røver-Roman. Man vogte sig i det hele taget for at bruge forkerte Ord; det skal der en velud­ viklet Dristighed til. Som naar Borgmester Øllgaard med troskyldigt Ansigt fortæller, at ordentlig Belysning er Luxus. Hr. Øllgaard har sagt mangt og meget vidunderligt, men intet dog saa ophøjet som dette. Men Sagen maa vel være den, at han — i Tilslutning til den bekendte Lære, at Forsigtighed er en Borgmesterdyd — aldrig endnu har vovet sig ud paa Gaderne, naar Mørket er faldet paa, eller som man ogsaa kan udtrykke det, naar Lygterne er tændte. Det, som vi andre har vovet saa ofte, det skulde han prøve enGang. Han skulde som kgl. Biblioteks-Assistent, naar man beder om en kedsommelig Bog til Morskabslæsning. D’hrr. deroppe skulde ellers tage sig lidt i Agt. De skulde være glade ved, at vi ikke

vi blive ude, længe ude, meget længe ude, og vente paa Midnatstimen, naar Maanen lyser over Staden — blot fordi vi ikke altid har Mod til at søge hans Lygter op for paa den Yis at naa hjem. Luxus, kære, véd De, hvad Luxus er? Det er meget rigtigt, naar Borup slutter sig til Øllgaard og siger: hvorfor skal vi forære Jacobsen Vc Million til hans Glyptotek, naar han har hele „National" at anbringe sin Buste i, og hvad Mening er der i at prote­ gere Øllet ved at kalde Bygningen for Ny Carlsberg Glypotek? Det hedder sig, at Hr. Borup med et svedent Grin til sin Kollega og med en for­ færdelig Brander, der mærkelig nok intet­ steds er blevet refereret, føjede til: Saa kunde man jo lige saa gærne kalde Bygningen for øl-Gaard. Føj! Nej, rigtig gjennemfort Luxus, det er, naar den samlede Magistrat gaar til Bidstrup- Middag, hvilken Højtidelighed finder Sted i en af de nærmeste Dage. De kan ikke en Gang lade være med den Middag, og den skal absolut være paa Bid­ strup. Magistraten kunde slet ikke tænke sig at holde den andre Steder. Yi andre foretrækker Skydebanen eller Neiiendam eller d’Angleterre, men Magistraten — den maa og skal paa Bidstrup. Ti intetsteds føler de sig saa hjemme, intetsteds passer Omgivelserne dem som dér. Lad 03 da ikke misude dem. Kun Skade, at Middagen ikke vil klargøre Borups Syn paa Belysningen. Ti naar den samlede Ma­ gistrat gaar spredt derfra, saa vil der være i den Grad Blus oppe, at deres Øjne vil lyse a I ryd over alt, hvad de ofrer for deres Bys tidssvarende Belysning. Men vi andre gaar rundt med Smerten og vore tændte Cigarer for , at finde Vej. Og hvor mørkt det end er, saa ser vi dog klar- ligen, at det bliver værre endnu, naar Bu- tikerne gør Alvor af det og hikker og sluk­ ker Kl. 9 . Hvordan skal det saa gaa os? Men allerværst bliver det dog, naar det bliver almindeligt at lukke Butiken endnu tidligere. Saaledes er nok ganterie grenobloise i Færd med at gøre Skridtet fuldt ud og stikke alle sine Konkurrenter ud. Der bliver ikke Tale om — hvad der ganske naturligt er Tale om i en Handskebutik — 6 l/a eller 7 , 7x/4 eller 8 , nej Skodderne for og Nøglen drejet om; der lukkes hele Dagen, lige fra den lyse Morgen. Bliver det almindeligt — og der skal være forskjellige Forretninger, der tænker stærkt paa at følge Exemplet — saa kan alle vi andre ganske rolig gaa hjem og lægge os lidt henad Eftermiddagen. Det er ganske vist besparende, aber under­ holdende — aa nej. Puk.

terne faar i Kantonne­ ment, naar de beder om et Stykke med Tunge. Hvordan de Mennesker ser ud, naar de kommer hjem fra deres Efter-

aars-Revy, udelukkende opført til Glæde for Landboerne — nøjsomme Københavnere gaar stadig og fordøjer Sommer-Revyer — er ikke godt'at vide. Hvis de er lige saa afpillede som de Ben, de har faaet at gnave paa derude, saa kan det blive et net Syn. Hvorfor kan de dog

Redigeret af Th. N. Wisholm. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen tfe Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.