S_Gazetten_1889

e å Z B - -T* T> w N . Guld og Glimmer.

Nr. 39

306

Oii est la femme? eller Aksel og Valborg. Mo d e r n e My s t i k i 3 B r e v e . Fn i københavnske Artistkredse vel kendt og almindelig afholdt Personlighed, hvis Billede for nogen Tid siden fandtes i „Gazetten", og som nok for Resten skal være svært i Skuddet blandt det smukke Køn, har i disse Dage været Genstand for en ejendommelig Mystifikation. Da „Ga­ zetten" tilsyneladende har været den indi­ rekte Anledning, har den ogsaa bered­ villig stillet sine Spalter til Disposition for mulig gennem Offentliggørelse af Sagen at fremkalde et eller andet, som kunde føre til Gaadens Løsning. Historien lyder: Den omtalte Personlighed, der er knyt­ tet til et herværende offentligt Etablisse­ ment, modtog i Mandags følgende B re v : ,,Kareste Aksel! Tilgiv en ung Pige, som vover at til­ skrive Dem disse faa Linier; ja, le kun, men tænk for alt i Verden ikke noget ufordelagtigt om mig for min Dristighed. Jeg har nu foresat mig, at De skal vide, hvor rasende forelsket jeg er i Dem; ja se nu véd De det, nu kan De le, ligesaa galt De vil, — græde har De i ethvert Tilfælde ingen Grund til. Kæreste A k se l! (Gud, hvor alene det Navn er dejligt!) mød mig i Morgen, Tirsdag, Kl. 3 paa Nørrebrogade, Hj. af Louisebroen, jeg skal nok være der, saa kan De se paa Varerne. Vær nu ikke vred, men send mig et Par Ord, om De kommer eller ej. Adr.: Adams Kontor, Frk. Valborg Gram, poste restante Jeg henter eller forhører mig Tirsdag Formiddag Kl. 10—12. Lad mig nu se, at De ikke narrer mig. Jeg kan fortælle Dem, at jeg er 19 Aar, blond, høj og har, efter hvad Kendere siger, en udmærket Skabelon; der er endogsaa dem, der siger, at jeg er mere end net. Ungdom har jeg da i ethvert Fald, hvis det kan bringe Dem til at holde en lille bitte Smule af en meget ufornuftig ung Pige. Vær ikke vred, Du elskeligste af alle Herrer!" Hr. Aksel kunde næppe tro sine Øjne. — En ung Dame, der endog gjorde For­ dring paa at væ re smuk, friede til ham — tolkede ham sit Hjærtes brændende Kærlighed og indbød ham til et Stævne­ møde ved højlys Dag — det var jo utro­ ligt! Men nej, — Brevet holdt han jo i sin Haand, Kærlighedens Veltalenhed slog ham jo i Møde fra hver Linie deri — hvor kunde han tvivle? Hm! Hr. Aksel snoede sit bedaarende Overskæg, tyggede lidt paa sine vel­ plejede Negle, knipsede et Fnug bort fra sit intelligente Skjortebryst, bestilte en Pilsner, tog en Slurk, lod det langsomt

T E A T R E N E . Dagmarteatret Det er Synd, at Dagmarteatret ikke trækker Hus paa „Frejas Alter som sikkert har beredt de fleste Til­ skuere en overordentlig behagelig Over­ raskelse. Det tager sig nemlig, efter med kyndig Haand at være beskaaret i betydelig Grad, overordenlig morsomt ud i en Opførelse, som, straalende af godt og elskværdigt Humør, breder Ynde over de største Naiviteter, laaner Ungdoms Glans til Vittigheder, som ved Læsningen vil synes horrible og forslidte og træffer Stykkets Stemning paa en Prik. Æren herfor tilkommer i første Række Hr. Mantzius, hvis gamle Pe­ dant med den snørklede Tåle er en morsom og soigneret Præstation, og Hr. Sofus Neumann, der er uimod- staaelig som den gamle Nar von Bilbo. En Fryd for Øjet er Frk. Hartmann som Clausine. Hun er skøn og tin som et Portræt af David, ganske i Stilen. Selv Smaamangler som hendes lidt ubehjælpsomme og ængstelige Sang klæder hende og giver Figuren en egen Ynde. Hun spiller dertil rigtig flinkt. Fru Mantzius er indtagende skælmsk som Kammer­ pigen Beate, og Hr. Alfr. Møller som Oberst Hjælm en drastisk Buldre- basse. „Frejas Alter“ burde blevet en virkelig Folkeforestilling, kan hænde, det kan ske ved anden Lejlighed. -X- * ■X- Mindre heldig har Teatret været med Holberg. Hører end „Den hon­ nette Ambition" ikke til Holbergs bedste Ting — dem har selvfølgelig det kgl. Teater beholdt — vil dog dygtige Skuespillere sagtens gøre det underholdende den Timestid, det varer. Men Opførelsen savner i en mærkelig Grad Stil og rummer for megen Dilettantisme. Hr. Neumanns Jero­ nimus er rigtig anlagt, men Spillet er ikke frigjort og hører langtfra til hans bedste Ydelser. Under alle Om­ stændigheder er det dog en Præstation af Interesse og Værd. Fru Mantzius’s Pernille er for renstrøget og Pir. Hunderups Arv for tør. Hr. Lipperts Henrik — 2. Debut — er overordenlig ringe. Med et saa tarveligt Spil i en saa væsenlig Rolle er Forestil- lingens Skæbne egenlig givet. Tilbage bliver Hr. Mantzius’s Dobre Podolski. Det er den eneste Præstation, der er fuldtud, hvad den skal være. Lune, Stil og Teknik paa ethvert Punkt. Hans Scene med Jeronimus i 3die Akt blev Stykkets Glanspunkt.

Ondskabsfuldt. Et herværende lille krakilsk Aftenblad, der temmelig ofte bringer sine Læsere fejlagtige Meddelelser, fortalte forrige Lør­ dag, at „Gazetten" for en Uge siden var afgaaet ved Døden. „Gazetten“s Kontor blev i den Anledning gæstet af en Mængde bedrøvede Abonnenter og Købere, der græd deres salte Taarer over i Fremtiden at skulle undvære den kære Gazette, som saa mangen Aften havde glædet og op- i livet dem. „Gazetten", der selvfølgelig var og er spillevende, trykkede rørt sine mange Venners Hænder og forsikrede J dem, at den befandt sig i bedste Vel- gaaende. „Gazetten" ansaa def ikke for I muligt, at Bemærkningen i vedkommende i Blad var fremkommet med Redaktionens ! Vidende, da denne umulig kunde være uvidende om „Gazetten"s velsignede Hel­ bredstilstand; snarere maatte Notitsen skyldes en ved samme lille Aftenblad ansat haabefuld Medarbejder, der havde følt sig ilde berørt over, at „Gazetten" en Gang havde vraget nogle til denne af ham indleverede „Vittigheder". Da „Ga­ zetten" endvidere lovede at lade Retten tage sig af Sagen og derved forøge Aften­ bladets Mulkter, gik de mange Abonnenter og Købere henrykte bort. * * * Selvsyn og Beskedenhed. I F olketea- trets „Høg over Høg" siger Debutantinden Frk. Jørgensen drillende til Hr. Orlamundt saadan noget som: „Aa! skal vi to ikke lade være med at sidde og spille Komedie." Og de spillede heller ikke Komedie. * * * I salig Kong Ludvig af Bayerns Teater vilde Folk rædsomt gærne komme, men dér maatte de ikke. I Hr. Riis-Knudsens Dagmarteater maatte Folk allerhelst ræd­ somt gærne komme — men dér vil de ikke. * * * Saa Du Røgent I Byens vise Fædres ugcnlige Konversationsmøde . sagde Hr. Gjødesen i Mandags, at Københavns Brand­ væsen af og til havde været med til Ild­ løs, hvor det ikke havde haft Brug for Lygter. Vi er en brandfarlig By, er vi. Tænk! at man kan finde Ilden uden at behøve at tænde Lys. Storartet! jji * Elektrisk Sprøjtenist. Borgmester Ø ll­ gaard er væk; han er i Paris. Men før han rejste, forbavsede han sin Samtid ved at meddele Borgerne paa Raadhuset, at det saamæn var meget muligt, at Sprøj­ terne herefter kom til at trille om pr. Elektricitet.

Hvilket ogsaa bliver storartet. Naar bare det ikke var Vanvid.