S_Gazetten_1889

Nr. 38.

304

efter en vis Orden. Nu har de gjort det af med Nr. 9 og 10, men det er det bagvendte Forhold. Skal der være Gilde blandt Søofficererne, saa lad der være Gilde, og lad dem saa be­ gynde med Nr. 1 og gaa frem i Rækkefølge. Naar de to, der er gaaet neden om, er halet op, er der jo intet i Vejen for, at de kan gøre samme Tur neden om en Gang til. Og naar vi saa sætter saadant noget som 1 Torpedobaad om Ugen, saa véd man da, hvad der kommer, og saa bliver Forskræk­ kelsen mindre. Og det er ikke rart at blive forskrækket, for saa sidder man i det ganske som Sætte­ retten — jeg hører for Resten, at den ogsaa, men vistnok ukorrekt, kaldes Sidde-Retten — der stod stille og slet ikke kunde komme hverken til at sidde eller sætte sig, fordi en af Sætterne, den store Florian fra Vesterbro, blev borte. Trøst jer, alle I Vesterbro-Beboere, han kommer nok igen til Valgene. Skulde han ikke komme, gør det heller ikke saa nøje. Der er en ung Dame, der snart skal op til statsvidenskabelig Eksamen. Naar hun har faaet den, skal hun ikke være uvillig til at gaa Rigsdags-Vejen. Vælgere paa Vesterbro! Husk jer dette, hvis I skulde komme i Bekneb. I er vel ikke anderledes beskafne end Folk i andre Bydele — kan I give Kvinden jer Haand og jert Hjærte, saa kan I vel ogsaa nok fer en Gangs Skyld give hende jeres Stemme. Puk.

Uge-Revue. Med Haanden under en taarevædet Kind sidder jeg og stirrer melantrist ud i det tomme Rum. Nedenfor paa Gaden ruller en Vogn hastigt af Sted — jeg harer det ikke, Vinden piber heftigt gennem de gulnede Blade — jeg aner det ikke, Stavet hvirvler tykt og tæt ind gennem mit aabentstaaende Vindue — det generer mig ikke. Jeg er nemlig ned- bajet, grundig, alvorlig og dybt nedbøjet. Doré er rejst. Og hvad det vil sige, det foler ingen som jeg. Det vil sige, at hun farst kom­ mer igen næste Aar. Doré, Du, der yar kendt med enhverBranche i Cirkus-Faget! Du, der kunde gare alt, hvor kunde Du nænne at gare en Mand ulykkelig? Tilvisse, Du har gjort mange ulykkelige. Hvor mange knuste Hjærter tror Du ikke, der ligger rundt paa alle Redaktionskontor­ erne og i private Lejligheder ? Tro mig, meget mange. Men intet dog saa knust som mit. Doré! om Du var bleven, skulde jeg ikke have sagt

Medborgere havde interpelleret ham om hans Stilling til en Del sociale, økono­ miske og andre ligegyldige Spørgsmaal, da Dirigenten ringede med klokken og spurgte, om endnu flere onskede Ordet. — „Det er der vel nok", lyder det fra en ziinftig Herre i Forsamlingen. „Vær’go’ at komme herop", siger Diri­ genten. Manden borer sig igennem Mængden, stiller sig op paa Talerstolen, tager Hatten af, stryger Haanden et Par Gange gennem Haaret og taler saa under Forsamlingens lydløse Tavshed. „Højstærede Forsamling! Jeg er ikke Taler af Profession, men jeg vilde dog nok tillade mig at spørge den ærede Folketings­ kandidat, om jeg saa faar mine Bukser til Pinse, hva’beha’r?" Han forlod Tribunen; men Holm, der havde klaret alle de andre Spørgsmaal saa godt, havde ikke et Ord at sige til denne Interpellation. Og det var dog et fagligt Spørgsmaal af ikke ringe Interesse. Nu faa vi jo at se, hvordan Holm klarer den , naar han en Gang i Vinter skal paa Tribunen igen i 5te. Men hvordan skal vi selv klare den, naar vi nu faar Besøg af en hel engelsk Flaade. Hvad vil den her ? Aflægge en lille høflig Visit? Jo, Godmorgen! Nej, lur mig den Englænder, han ved nok, hvorfor han kommer just paa dette Tidspunkt. Der er ingen, der faar mig til at tro, at det er for at undsætte Riis-Knudsen, nu da han er løbet paa Grund i den undeijordiske By med „Esther". Eller for i det hele taget at skaffe Teatrene et ordentligt Repertoire, saa man igen kan have Fornøjelse af at gaa paa sin Fribillet. Nej, det er slet ikke af dramatiske Hen­ syn, han er kommet, det er af musikalske. Han vil igen spille første Violin i den store evropæiske Folkekoncert, og da denne som bekendt lires af paa det stilfærdige Fredensborg, saa forstaar man nok Meningen med det Besøg. Han vil naturligvis bortføre hele den store Fyrste-Familie, der for Øjeblikket er samlet derude. Stor er den, og værdifuld er den ogsaa. Naar undtages Dronning Na­ thalie og Shahen af Persien, Sultanen af Tyrkiet og den nok forresten nylig afdøde Fyrste af Monaco, saa mangler der egentlig paa det.nærmeste ingen af de Stats-Hoveder, i hvis Hænder det ligger, om vi skal have Krig eller Fred, om vi skal slaas eller bare nøjes med at se skævt til hinanden. Som man heraf vil indse, er det mørke, uheldsvangre Tider, vi i den nærmeste Fremtid gaar i Møde. Derfor er det dobbelt letsindigt, at vore Søofficerer benytter den første den bedste Grund til at løbe vore Torpedobaade i Sænk paa. Er det det, man kalder Dag-Manøvrer, saa Gud hjælpe os for Manøvrer om Natten. Men skal det endelig være Meningen, at Torpedobaadene skal gaa Pokker i Vold, var det dog det rimeligste, om man gik frem

et ondt Ord til, at Busch rejste med de 60,000 danske Kroner, nu — nu misunder jeg ham baade Dig og Pengene. Og nu kan Tivoli, om detharLyst, gærne aabne igen og Teatrene lukke;

ÆredeAbonnenter i Provinserne og i Udlandet

de kan slaa lige saa mange Ruder ud paa Norrebro, det skal være, de elendige unge Medicinere kan blive ved at besvime bare ved at se en stakkels Ligtorn blive skaaret af, de kan for mig holde Valg, om det saa skal være Juleaften, de kan vende op og ned paa lige saa mange Torpedobaade,, de kan opdrive jeg er ganske ligeglad, jeg lægger mig i Dvale Vinteren igennem, indtil Doré til Sommer atter kan forgylde min Tilværelse en Smule. Hvad er der at leve for? Atter at hore

anmodes om snarest at forny Abonnement for næste Kvartal enten hos det stedlige Post­ væsen eller ved Indsendelse af Beløbet 1 Kr. 25 Øre (for Udlandet 1 Kr. 90 Øre) til „Gazetten“s Kontor, Klosterstræde 22. Kbhvn.

Ryssel paa Valgtribunen med den flammende Vel­ talenhed, der kan riye alle med i den Grad, at de skyndsomst fortræk­ ker? For det skal jo være Ryssel, der skal til det

I n d h o l d . Illustrationer:' Fra Kasino: Scener af „det store Kalkbrud. — Fra Etablissement Na­ tional. — Frederiksberg Morskabsteater. — En Stedfortræder. — Uheldig Droskekusk. — Overkørt Barn. — R.aat Dyrplageri. Tekst: Teatrene. — Guld og Glimmer. — Lukkesagen. — Den højeste Oplysning. — Tivoli-Beneficerne — Et Offer! (Københav­ nerbillede af W. I. S. Holm). — Panorama international. — Logogrif. — Brevkasse. — Uge-Revue [illustr.] — Avertissementer. Redigeret af Th. N. Wisholm. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

en Gang endnu — og jeg, der troede, at alle hans gode Venner havde ladet ham tage Billetten. Skal han gaa igennem denne Gang, saa bliver hans Venner s’gu nodt til at tage Solvskeen i en anden Haand. Eller er det maaske Umagen værd at hore P. Holms mere flommende end just flammende Veltalenhed? Ja, naar han endda blev interpelleret ordentlig som for en Del Aar siden. Han havde endt sin lange Valg­ tale, forskellige for Statens Vel omhyggelige