S_Gazetten_1889

Nr. 83

G A Z E T T E N , i Stand til, hvad Øjeblik han vil, at kunne jage Marquien fra Slot og Hjem. Et Mord paa en ung Bondepige, som den unge Clairfont har fulgt hjem Mordnatten, giver ham Udsigt til en endnu radikalere Hævn, da han som Maire i Byen kan øve en vis Ind­ flydelse paa Rettens Gang, efter at Clairfont er bleven fængslet som mis­ tænkt, Da krydser hans Søn, som er bleven forelsket i Marquiens Datter, hans Planer, idet han som Advokat træder i Skranken for den anklagede. Det kommer til et voldsomt Sammen­ stød mellem Fader og Son endende med et Brud. Men Faderkærligheden sejrer, han ofrer sin Hævn for sin Søn, og medens denne forlover sig med Frk. Clairfont efter at have be­ virket hendes Broders Frifindelse — Mordet viser sig at være begaaet i Skinsyge af en idiotisk Faarehyrde — rejser Carvajan bort, ene som har levet. Dette er kortelig Gangen i Stykket, og Tilskuerens Interesse vil snart samle sig om Fader og Søn. Paa disses Spil beror da væsentlig Slykkerts Virk­ ning. De to spilles af d’Hr. Marx og Nathansen. Det er i høj Grad vel­ gørende atter at se Hr. Marx’s solide Kunst; hvad han yder som Cavarjan, er Komediespil af Rang. Her er intet tilfældigt, end ikke den ringeste Gestus eller Betoning, intet instinktmæssing, hans Spil er et Resultat af en sikker kunstnerisk Intelligens og en sjælden Flid. Som særlig vellykkede Momenter i hans Spil maa fremhæves den om­ talte Scene med Sønnen Pascal, da denne erklærer sig for hans Dødsfjendes Forbundsfælle. Den Kamp, som føres i den heftige Mands Sind mellem det gamle Had og Faderfølelsen, hans eneste Kærlighed, faar et slaaende Udtryk gennem et fint nuanceret Spil, med de mindst mulige Midler, den sande Kunsts Meddelelsesform. Og saa Raad- husakten. Fra Retssalen lyder Jublen over Pascals Forsvarstale ud til Cavar­ jan og melder ham hans Nederlag i Sønnens Sejr. Hans Glæde over, at det dog er hans Søn, Jublen gælder, giver sig her et rørende Udtryk. Sønnen Pascal spilles af Hr. Nathan­ sen, ved Siden af Hr. M. overordentlig respektabelt, men nogen højere Grad vil han næppe heller nogensinde naa som Skuespiller. Han kan lære en hel Del af Hr. Marx’s Maskeringskunst; medens hins Maske er levende og illu­ derende, stivner Hr. Nathansens Ansigt under Sminken og det unaturlige Skæg. Hr. Cettis Marquis var saa temmelig ved Siden af. Ingen vil tiltro denne blide, næsten kvindelige Person, den Brutali­ tet, som har vakt Cavarjans Had. Endnu er kun værd at nævne Hf. Pio, som med Energi og stor Natural­ isme spiller den idiotiske Faarehyrde, iøvrigt en ubetydelig Rolle.

293 T E A T R E N E . Det kgl. Teater. I Onsdags opførtes for forste Gang i denne Saison Heibergs Vaudeville „De danske i Paris.“ Denne Vaude­ ville høret ingenlunde til Heibergs bedste Arbejder, Handlingen er kun spinkel, men Stykket indeholder en Mængde nette Smaasange, som da og­ saa alle blev stærkt applauderede af det næsten udsolgte Hus. Særlig var Bifaldet stærkt efter den smukke pa­ triotiske Sang med Omkvædet „Dan­ mark, dig følge Held og Hæder V som Hr. Simonsen, der spillede Obersten, foredrog med vanlig Bravour. Fru Phister var morsom som den gamle franske Tante med de sære Meninger om Danmark og de danske. Hr. Olaf Poulsen vakte Latter ved sin komiske Maske som Mikkel, og Hr. Madsen og Fru Emma Nielsen saa nydelige ud og spillede kmkt henholdsvis som Adolf Heller og Juliette. Iscenesættelsen var smagfuld, sær­ lig god var anden Akts 'Dekoration, Pariserkaféén med Udsigten'til Boule­ varden. — s. Kas i no har efter „Fint Besøgs41 velfortjente Fiasco med priselig Hurtighed faaet en ny Forestilling paa Benene, en Folkekomedie i 5 Akter — 8 Tableauer — „Det store Kalkbrud1 kaldet. Stykket horer ikke til de værste af Arten. Her er ingen hvide Engle­ vinger, og man søger forgæves efter Folkekomediens traditionelle Skurk. Ganske vist har Stykkets Hovedper­ son, Carvajan, i en længere Aarrække baaret paa et højst ukristeligt uud­ slukkeligt Had til Marquis de Clair- font, som en Gang brutalt har knust hans Livslykke ved at forføre og bort­ føre hans elskede og dertil fornærmet ham paa det groveste ved at lade sin Kusk piske ham i Ansigtet, og har sat som sit Livs Maal at hævne sig, det hån har forfulgt hele sit Liv med stor Energi uden at kræse med Mid­ lerne; men da han tillige viser sig i Besiddelse af et blødt Faderhjærte, vil selv meget rettænkende Mennesker betænke sig paa at kalde ham hel sort. Den liaardnakkede Kamp, han — den borgerlige — fører mod den ade­ lige Familie, — Marquiens Søn, en Laban af en Junker, haaner og tirrer ham paa enhver Maade — har gjort hans Sind haardt og bittert; men alt, hvad der findes i ham af gode og blidere Følelser, har han samlet i Kær­ ligheden til sin Søn. Denne, som i sin Ungdom er bortrejst, fordi han, uden at kende Grunden til sin Faders Had, misbilligede de Midler, han be­ nyttede i Kampen, kommer tilbage, just som Carvajan staar for sit. Maal,

N a t i o n a l har megen Ære af sin Opførelse af Nestroys gamle 3 Akts Farce „Talis­ manen11, som viser, at Teatret fuldt ud kan magte større Opgaver. Styk­ ket, som er ikke saa lidt i Familie med „En Spurv i Tranedans11, faar en helt igennem god, for enkelte Rol­ lers Vedkommende endog fortræffelig Udførelse. Først Hovedrollen, Titus Brand stok. Hr. Ferd. Schmidt, som spillede den, da Farcen i Tredserne gik paa Kasino, udfører den med den forbløffende Ungdommelighed, vi ken­ der fra den rejsende Student. Der­ næst overraskede Fru Bentsen, som i „ Paris-Cairo1 var en saa morsom Sou­ brette, ved et meget godt Spil i Gaase- pigens Rolle. Det Bifald, som hun høstede efter sit Foredrag af Visen .om „den lille Gaasepige med de røde Ha ar1, var velfortjent. Der er en stilfærdig og ægte Følelse i dette Foredrag og helt igjennem er hendes Spil god Komedie. Et Stykke uimod- staaelig burlesk Komik var Hr. Ferd. Rasmussens Brygger Spunds. Iøvrigt var alle de Rollehavende flinke. En Debutinde, Frk. Ivruchau, saa godt ud og synes at have et net lille Talent. — n. Morskabsteatret. „Pigernes Jens i Nøddebo Præste­ gaard1 er en lovlig fordringsløs Af­ løser af den fortræffelige „Søster Rus1, men gaar dog over Scenen med Liv og Humør. De tre Brødre Nikolaj, Corpus jures og Gamle er komne i Tjenesten og bliver paa Kantonnementsturen indkvarterede i Præstegaarden, hvilket giver Anledning til alskens Sjov. Hi-. Fjelstrup har som Nikolaj Hovedrollen. Hans anstrengte Foredrag, som klæder hans gamle Fyre saa pudsigt, passer ikke rigtigt til den raske Jens, men han gaar paa med en knusende Døds­ foragt og et elskværdigt Humør, som dækker over Manglerne. I anden Akt løber han i Armene paa en Flamme fra Hovedstaden, forhenværende Synge­ pige, nu ved Marketutten. Efter noget Vrøvl bliver hun akcepteret af det glade Selskab. Hun giver efter Op­ fordring et Par af Stykkets bedste Viser, og da hun optræder i Fru Elisabeth Christensens Lignelse, er det klart, at hun gjør sig tykt. Med dette gode Intryk slutter den harmfri Bagatel. Lukkesagen. Der har endnu ikke væ ret afholdt nær saa mange Lukkemøder, som, Gazetten I kunde ønske — ikke nær nok. Gazetten | kunde f. Eks. ønske, at alle de Blade, der trykkes paa hvidt Papir, lukkede Butiken,