S_Gazetten_1889

Nr. 37.

293

Uge-Revue. Saa fik det da endelig langt om længe en Ende med den nederdrægtige Skydning derude. Det var saamæn paa høje Tid. Jeg var paa et hængende Haar nær blevet vænt af med at sove om Natten; nu kan jeg vel faa Nattesovnen igen og faa Middagsluren genindsat i sine Rettigheder. Skydning saadan, at det rasler i Tromme­ hinden er noget ækelt noget. Det er galt nok, naar Russer-Kejseren kommer, værre endnu, naar Thyra moder. Men naar de saa samtidig bombarderer Byen fra alle Kander Nat og Dag, saa er det mildest talt irriterende. Nu er de færdige, men jeg maa ærlig tilBtaa, at jeg aldeles ikke er paa det rene med, om Byen blev indtaget eller ej. Hvem var det egentlig, der stod sig? Yar det o b eller Fjenden? Et Resultat maa de da for Pokker være naaet til. Og er Fæstningen paalidelig? Er der ikke det mindste muggent, hverken i Kastrup eller i Charlottenlund? Det var nok værd at faa at vide. Det er dog ganske rart at vide paa Forhaand, om vi kan staa os, naar vi skal til det fæle. Men maaske vil d’Hrr. Officerer gore det til en Overraskelse for os og gemme det som euHemmelighed, ligesom Fine-Mathiesen, hvad han vil gere ved Cirkus, og Brygger Jacob- Naturligvis tænker han paa >01, sit eget neder­ drægtige Ny Carlsberg. Men skulde han virkelig for Alvor ville gore „National" til en stor original ølaftapnings-Anstalt, som Rygtet gaar? Det er ikke utroligt. Saa godt “National" hidtil har formaaet at tappe sine egne Ak­ tionærer af, og det baade paa Flaske og Fad, var det Synd at lade Anstalten komme ud af Rollen. Men Ferdinand og hele hans Stab? Skal de ikke mere staa for Skænken, nu naar Jacobsen bliver den eneste rollehavende? Hvis det ikke var en Fornærmelse, saa kunde jeg for Resten fristes til at kalde Bryggeren et stort Fæ. Der gaar han hen og afkøber Landmandsbanken hele den store Prioritet paa 1,200,000, og saa viser det sig ved Avktionen, at naar han bare byder de 200,000, saa er der ikke én, der vover at byde højere. Men er det saa,,maa jeg nok Spørge, ikke rent ud at smide en hel Million ud ad Yin­ duet ? Og det, maa den gode Mand vide, har man slet ikke Lov til, selv om man baade er Brygger og Mæcen, t Kunstven og for­ skellige andre Smaating. Hvad Ferdinand angaar, saa skal han for sen ved National. Hvad tænker dog den store Brygger paa?

Restén ikke græde, selv om unge Jac. flytter ham fra Scenen og selv ud­ fylder Aftenerne. Ti det er slet ikke lystelige Tider for Kun­ sten. Naar Kasino gaar fra „Faldgruben" til

altsammen ikke, at de sparer paa alle Ender og Kanter, ja ikke engang har Raad til at lægge et ordentligt Lig i Kisten i „Dron­ ning Margreta", hvilket er i høj Grad uhistorisk, det bliver dog jo længere jo værre. Men det er endda et Held, at den røde Plakat kom. Der gik en Aften og to og tre; den havde endnu ikke vist sig, og Ængstelsen bredte sig blandt Publikum. Hvor kunde den dog værre henne, den vel­ signede røde Plakat; man troede et Øjeblik virkelig, at der var kommet Sygdom paa Teatret, siden den helt blev borte. Saa kom den da endelig, og nu var man atter rolig. Nu vidste man jo, at de havde det godt allesammen, og at Simonsen var frisk som en Fisk. Men hvordan Thingvalla-Selskabet har det, siden det ikke en­ Jeg synes det er rent ud sjofelt. Det er et slemt Ord, men min Retskrivning er heller ikke hverken fin eller litterær, saadan som den nu skal være. Men tilgiv mig alligevel, baade Tietgen og Bille. Puk. Fremlysning. En Pose, indeholdende en Bunke originale og gode Vittigheder, er tabt. Den ærlige Finder bedes aflevere den under Adresse: Tibbo Tip, Gazettens Kontor. Ducør efter Overenskomst. Indho ld . Illustrationer: Fra det kgl. Teater: Scener af „Aksel og Valborg" samt Portræter af Hr. Schram, Fru Nyrop, Frk. Sigrid Wolff). — Kritisk Øjeblik. — En livstræt Maler. — Farligt Fald. — Unaturlig Fader. Tekst: Teatrene (Det kgl. Teater). — Guld og Glimmer. — Mørke Aftener. — Fre- densborg-Brev. — Fra Cirkus Busch. — Pa­ norama international. — Et Offer! (Køben­ havnerbillede af W. I. S. Holm). — Uge-Re­ vue [illustr.] — Avertissementer. gang har kunnet give r Dr. Jespersen en Smule I Hædersgave, det er van­ skeligt atvide. DetSkirtd, han har sandelig gaaet nok igennem, først den daarlige Kaffe, som han ikke kunde faa ned, og nu dette.

„den store Kalkeballe", saa er det bare en daarlig Vittighed, men naar Tragedien ikke slaar an, saa er det et sørgeligt Tidens Tegn. Hvor længe har vi nu ikke gaaet og suk- kut efter Tragedien, som Fru Gjørling skulde genføde. Og nu, da vi har faaet den, saa — ja saa sukker vi endnu mere. Og ærlig talt, er der ikke ogsaa en og anden, der gaber over den, gaber, saa man kau høre det i mange Alens Omkreds selv i et Teater med saa daarlig Akustik som det kgl. Nej, den gaar ikke med Tragedien. De kan gærne sætte saa meget Pres paa, som de vil, og alligevel kommer der ikke mere ud af den Citron, end naar de nu vil presse den forlængst forsvundneRauchlechner — salig „Københavns-Posten“s Fader — for 400 Kr. Nej, sandelig, Skuespillerne er ikke til at misunde. Men hvad er det ogsaa for Roller, de faar at lege med. En Dag beder de Emil, vores egen rare Emil, lige rent ud om at spille Abekat. Og selv om det ikke var nogen videre svær Rolle at spille, saa var det selvfølgelig under en. Mands Værdighed at trække i de Klæder. Nu byder de Pio at spille Idiot. Enhver anden vilde mindst blive gal over det, men den skikkelige Pio gaar hver evige Dag flere Timer paa Idiotanstalten for helt at sætte sig ind i den almindelige idiotiske Tanke­ gang. Det er Synd for det rare Menneske, og det er egentlig ogsaa for megen Ulejlighed at gøre sig for saa lidt. Idioter kan dog Gudskelov endnu træffes baade hist og her i Gader og Stræder og i pæne Familier, saa man behøver sandelig ikke at gaa langt for at staa Ansigt til Ansigt med dem. Som den nemmeste og sikreste Maade at skaffe sig udsøgt idiotisk Selskab turde maaske* anbefales alle altid at være forsynet med et lille Lommespejl. Paa den Vis vil man altid i ethvert givet Øjeblik kunne klare Vanskeligheden. Hvor mangen en Skuespiller har for Resten ikke kunnet spille aldeles gennemført idiotisk uden at gaa og gøre grundige Stu­ dier? De’- skal sandelig ikke saa meget til. Men Skuespillerne skulde ogsaa, mens det endnu er Tid, sørge for at komme væk fra Scenen og tage sig noget andet til. Det er utvivlsomt ogsaa i Følelsen af, at det duer ikke længer, at det kgl. Teater er hørt op med at holde Prøver om Søndagen. Det er kun en Begyndelse. Om kort Tid vil de heller ikke længer prøve om Hverdagene, og tilsidst hører de saa helt op med at spille. Men hvorfor ikke gøre dette Skridt med det samme? Jo værre de spiller, jo værre bliver det med Underskudet. Det hjælper

Redigeret af Th. N. Wisholm. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.