S_Gazetten_1889

@ & Z MT T Iv Sf . bestod i, at de en Gang imellem, naar Dagen skumrede, gik dem en lille Sparetur i Byens Lystanlæg; men efter en saadan Udflugt maatte de altid hænge dobbelt i for at indvinde den spildte Tid. Kort efter Annas Konfirmation blev Moderen syg og døde efter faa Dages Sengeleje. Det aarelange Slid i Forbindelse med Sorgen over et ulykkeligt Ægteskab havde tidligt undergravet hendes Sundhed, og hun gik bort fra sit Barn paa en Tid, da Savnet af en Moder føles aller haardest. Anna tog sig Tabet meget nær. Moderen var jo hendes eneste Støtte i Livet, og ved hendes Død følte hun sig forfærdelig alene. Faderen var i Aarenes Løb bleven reduceret til et komplet Subjekt, der indgød Anna baade Skræk og Afsky. At blive i Hjemmet sammen med ham hverken turde eller kunde hun, og saa snart Begravelsen var overstaaet, forlod hun derfor sit Barndomshjem for at tjene sit Brød blandt fremmede. Hun fik Plads som Barnepige hos en Familie der i Byen, hvor hun havde det forholdsvis ret godt, men dog stadig blev mindet om Tabet af sin Moder, og da en anden Lejlighed kort efter tilbød sig, forlod hun sin Fødeby og drog ud i den vide Verden, der var hende saa komplet fremmed. Hun modtog af og til Breve fra en Kusine, der var rejst til København og ernærede sig som Syjomfru. Denne gav altid en rosenfarvet Skildring af sin Stilling, fortalte om sit ubundne Liv, gode Fortjeneste og Hovedstadens mangeartede Tryllerier og opfordrede Anna til at komme over til sig. En Tid havde hun Betænkeligheder ved et rejse saa langt bort til den store, fremmede By; men Kusinen vidste at fremstille alt saa tillokkende, lovede at skaffe hende Optagelse paa den samme Systue, hvor hun selv var be­ skæftiget, og lovede hende foi Resten at staa hende bi med Raad og Daad. Og Anna samtykkede. Hun forlod sin Plads, og efter et sidste Besøg ved Moderens Grav indskibede hun sig og stod en raakold Efteraarsmorgen, knapt 16 Aar gammel, med en lille Bylt i Haanden paa Kvæst­ husbroen, hvor hun halvskræmt og med forbavset Blik betragtede det raske Liv ved Afskibningen og Hoved­ stadens bevægede Fysiognomi. Kusinen, der modtog hende ved Dampskibet, havde allerede lejet hende et lille Værelse i Borgergade, og Dagen efter tiltraadte hun sin Plads paa Systuen, hvor hun tog fat med god Vilje og det unge Sind opfyldt af Haab o g ' Fortrøstning. Kære Læser! Aner Du, hvad Livet ! paa en københavnsk Systue vil sige? Kender Du de Kaar og Forhold, man

294

Nr. 37

Et Offer! K ø b e n h a v n er b i l l e d e af W. I. S. Holm. (Eftertryksretten forbeholdt.) (Fortsat).

byder de ulykkelig stillede Væsner, der betegnes med Navnet „Syjomfruer “ ? Der er talt og skrevet en Del om Sypigesagen; men intet er gjort for at bedre den. Og dog var her sande­ lig en Mark, som fortjente at piøjes, et Humanitetsværk, som kunde bære velsignelsesrige Frugter, naar blot det blev taget rigtig op og gennemført. 12 til 14 Timers dagligt Slid — og i de travle Sæsoner mere — i kvalme, usunde Rum, hvor Dampen fra Pressejærnene, Stø.et fra Systof­ ferne og mange Menneskers Uddunst­ ninger i de altfor smaa Lokaler be­ sværliggør Aandedrættet og forpester Lungerne — ved et saadant Trælleliv er det, en flink Jomfru kan tjene fra 5 til 8 Kr. pr. Uge. — Intet Under, at Sypigerne har denne usunde, bleg- sotige Teint og det livstrætte Udseende, som næsten altid karakteriserer denne Stand; heller inte^ Under, at de leverer et forholdsvis betydeligt Kontingent til vore Hospitaler. Man er tilbøjelig til at fælde en temmelig ugunstig Dom om Sypige­ standen i Almindelighed, og det er vel ogsaa en Kendsgærning, at den af­ giver et betydeligt Antal Rekruter til Prostitutionen; men her som i saa mange andre Tilfælde dømmer man altfor meget efter Skinnet, uden at veje Aarsag og Virkning mod hinanden. Man maa vel huske paa, at jo mere et Menneske er fordømt til en afson­ dret Tilværelse, desto ivrigere griber det ogsaa efter det korte Friheds­ moment, som undtagelsesvis frembyder sig. Hvem kan vel fortænke Sypigen i, at hun, der i Ugens 6 Dage maa føre et sandt Trælleliv, med Begær­ lighed griber efter de Glæder, den syvende kan skænke hende. Det unge Blod har varme Drifter, og jo mere de tøjles tilbage, desto stærkere griber de om sig, naar de en Gang imellem faar Lov til at røre sig. Og hvor skal Sypigen tilbringe sin Fritid? Et Hjem ejer hun sjældent, kun et lidet, fattigt Værelse, hvis Atmosfære ikke er stort bedre end .Systuens, og som intet som helst be­ sidder, der kan binde hende til sig. Hun trænger til at aande ud efter Egens dræbende Støvslugeri, trænger til lidt Adspredelse, en sparsom For­ nøjelse efter al den lange Ensformighed. I hvis Selskab skal Sypigen til­ bringe sin Fritid? Forældre og Slægt­ ninge har hun i de sjældneste Til­ fælde, endnu sjældnere en virkelig Ven. Og dog længes hun som faa efter Venskab, efter Kærlighed, og derfor er hun saa let at lokke fol­ den, som er lav nok til at benytte sig af hendes Uerfarenhed og Trang til at give sig hen — og af disse er der desværre altid nok. Tonen paa Systuerne er som Regel temmelig frivol. Der er altid én eller

Hendes Barneliv blev alligevel fat­ tigt. Hun havde hverken Veninder eller Legesøstre eller Omgang med andre Børn. Moderen sluttede hende inde hos sig og kunde ikke et eneste Øjeblik undvære hende. Da hun naa- ede Skolealderen, overtog Moderen hendes Undervisning, Hun havde selv faaet en god Opdragelse og var i Be­ siddelse af ret omfattende Kundskaber, og disse søgte hun nu at bibringe sin Datter. Mens Naalen rask gik ud og ind, ført af de flittige Fingre, sad Anna med sin Lektiebog i Haanden paa en Skammel ved hendes Fødder og tilegnede sig lide efter lidt en Del teoretiske Lærdomme. Ved de halv- aarlige Skole-Eksamina, hvortil hun gav Møde sammen med de andre Børn, kunde hun gøre Rede for sin Børne­ lærdom lige saa flinkt som disse; men ikke desto mindre var der mange Lakuner i hendes Tankeliv, som Moder­ ens Undervisning ikke formaaede at udfylde. Anna var ret godt begavet, havde en livlig Fantasi, og i hendes Ensomhed fødtes i hendes Sjæl mange Tanker og Spørgsmaal, som Moderen ikke var i Stand til at besvare. Hen­ des Fantasis Flugt mødte ingen For- staaelse i Ting, der laa uden for Moderens snævre Horisont og deres dagligdags Liv, og da hun fra Barne­ alderen traadte ud i Livet, var hun temmelig uforstaaende overfor dets Krav. Hun sad inde med en Del boglig Viden om historiske Ting og Personer, om religiøse Dogmer, der sagde „Du skal!“ eller „Du skal ikke!“ Men hvorledes det ellers gik til ude i Verden, hvad Livet var, hvad der udkrævedes for at leve det, hvori Be­ tingelserne laa for at komme helskin­ det igennem det, om alt dette vidste hun intet med Undtagelse af, at man skulde være beskeden i sine Fordringer og arbejde strængt for det daglige Brød. Saa snart hun var bleven stor nok dertil, var hun begyndt med at hjælpe sin Moder ved dennes Haandarbejde. Efterhaanden som hun blev større, udfordredes der mere til Klæder og øvrige Fornødenheder, og Moderens uafbrudte Flid formaaede ikke længer at tilvejebringe det altsammen. Men Anna var flink, og hendes Hjælp, som hun gærne ydede, hjalp dem over Armodens værste Skær. Dag efter Dag, ofte Aftenen med, sad disse to, Moderen og Barnet, og sled for Ud- kommet. Deres eneste Adspredelse !