S_Gazetten_1889

© A Z E T T E N .

290

Nr. 37

noget rigtig godt ud af Valborg, var vel mere, end man kunde vente. Na­ turligvis var det en nobel og intelli­ gent Præstation, men denne Valborg og hendes Kærlighed synes dog for bleg. Dhrr. Emil Poulsen og Jerndorff spil­ lede med retskaffen Dygtighed. Iscene- i sættelsenvar god, og Kirkedekorationen med smaa Midler ganske imponerende. — n. •Xr -X -X- De samtidige Premierer i Sæsonens første Dage har, som vore Læsere har set. lagt saaledes Beslag paa „Ga- j zetten“ s Billedplads, at vi har været forhindrede i at bringe Portræter af | de to Jubilarer ved det kgl. Teater, Hr. Kammersanger Peter Schram og Fru Agnes Nyrop. De to udmærkede Kunstnere er i forrige Uge bleven fejrede af den ganske Presse, og det har regnet med biografiske og andre Data. Vi skal derfor, da vi nu en I i Gang er komne post festum, ikke I trætle vore Læsere med Gentagelser, ! men kun til de altid velkomne Por­ træter knytte Ønsket om endnu at faa Lejlighed til at takke Originalerne for megen god Kunst. * * * Samtidig bringer vi et Portræt af I Frk. Sigrid Wolff i „Carmen"; vi antager, at det vil være en kær­ kommen Erindring for de mange, der for Tiden nyder godt af Frøkenens Gæstespil. Hendes Carmen er en Præstation ikke blot af sanglig men af stor dramatisk Interesse. Et saa karakteristisk Spil, støttet af en fortræffelig Personlighed, er en Sjæl­ denhed paa Operascenen. Guld og Glimmer. Frøken Ebba Lindberg, en Datter at Hr. Etatsraad Lindberg, holdt i Tirsdags Bryllup med Hr. Premierløjtnant Ernst, en Søn af Generalen af samme Navn. * * * Frk. A/ødager, en Datter at Grosserer N. Nødager, holdt i Lørdags Bryllup med Hr. Dr. Eriksen. * * * Frk. Harriet Brodarsen, en Datter af thv. Balletdanser Hr. Kammerraad Bro- dersen, holdt i Onsdags Bryllup med Hr. Assistent Wcnzel Schmidt. Vielsen fandt Sted i Slotskirken. * * & Tvetydigt. Aksel, lov mig, at Du aldrig vil elske mig mindre end nu. — Mindre endnu, umuligt min Pige. * * * * Gazetten holdt forleden et lille Punsche- gilde (C. G. Lindgrens svenske) og gjorde ved denne Lejlighed den Erfaring, at svensk Punsch er saare behagelig, idet

den skylles ned, men ganske det mod­ satte, naar man skal have den op igen. Dagen derpaa lovede Gazetten sig selv aldrigmereatdrikkePunsch — i altFaldikke varm — og i hvert Fald ikke mere end en halv Plaske ad Gangen — og i det hele taget ikke over én, højst to Flasker osv. * * * Restauratør N. Niedermann, „Bøllefor- enmgen“s og „Braminerne"s nidkære Vært, kan ikke lide, at Folk kritiserer og under­ søger hans Varer eller hans Ydre. Han siger saaledes i det af ham redigerede Blad „Spiriten": — Man ser paa mit Kød, paa min Klædedragt, men er ej moden nok til at høre Røsten." Og han véd saa godt Grunden til, at hans Gæster ikke forstaar sig paa Røsten (skal vel væ re Kosten), thi — tilføjer han —: „. . . Naar jeg siger „Uvidenheden", da mener jeg alle disse kloge, ved Bogtryk­ kersværten oplærte Mennesker, der, fordi de have lært en Del af, hvad et Univer­ sitet indbefatter i Skrift, mene at kunne dømme og forkaste alt, hvad de ikke have modtaget paa Universitetet." Stakkels uvidende, som ikke har lært at lave Mad paa Frue Plads. Sligt læres kun til Gavns i Kælderen paa Østergade. * * * En af Tivolis Variétés mest yndede Artister, Frk. Fanny Nona, hvis Billede Gazetten havde den Fornøjelse at bringe i sit Nummer 25, har paa Mandag Be­ nefice. Den unge engelske Dame, der i over 12 Maaneder har været knyttet til Etab­ lissementet, har med Iver lagt sig efter det danske Sprog. Vi mindes f. Eks. at have hørt hende synge: „Hvis Du vil, saa tag Nona med til Landskrona," Det er der saamæn mange, der kunde have Lyst til. * * * Hr. Ferdinand Schmidt havde efter Forlydende paatænkt at opføre „Den sidste Nat" paa Nationals Theater, men skal have opgivet det af Hensyn til Hr. Schwanenflugel, der ikke syntes om det bekendte Refræn: „Næsvise Flue, hvad tænker Du paa?" * * * A.: „Det er godt Stof, det Ny Carls- berg 01 , Brygger Jacobsen sælger i Na­ tiona/. Og saa er der nokaf det." B.: Ja, enhel Stofregen ." * * * Da det kongelige Theater forrige Gang opførte „Axel og Valborg", spillede Vil­ helm Axel. Dennegang spiller Axel Vilhelm. * * * En „optraadt" Professor\ I „Aften­ bladet" for sidste Mandag findes under en Kronik fra Cirkus Busch følgende for­ bløffende Sætning . . . . — „den sidst op­ traadte Amatør var den berømte „P ro­ fessor' Andersen Bang . . . .“ A t den navnkundige „Professor'' har

T E A T R E N E . Det kgl. Teater. Opførelsen af „Axel og Valborg“ har givet Hr. Zangenberg Lejlighed til at forfølge sin Sejr fra „Dronning M a r g r e t h e o g saa vidt man kan skønne, bliver det vel væsentlig paa ham, at Øhlenschlægers Dramaers Skæbne vil komme til at bero. Naar Hr. Zangenberg nu har flyttet sit Mærke saa langt frem, naar den for faa Aar siden evig glade Operetteelsker med en i vor Teaterhistorie enestaaende Med­ bør er naaet til den Succes, han med Ifette opnaaede i „Broder Rus“ og „Dronning Margrethe", da skyldes dette vel først og fremmest en ihærdig Flid og en omhyggelig Røgt af et ikke overdrevent stort Talent — og­ saa har hans vindende Elskværdighed vel aabnet ham mangen Dør — ; men hvad der væsenlig betinger hans sidste store Sejre, er hans Tro. Han er én af de faa, der endnu kan med Over­ bevisningens Varme sige de velklin­ gende Fraser, som hos Øhlenschlæger gaar Haand i Haand med gedigen Skønhed. At der er arbejdet i disse Aar, derom bærer den klare og om­ hyggelige Replikbehandling Vidne. Paa intet Punkt bliver Hr. Zangenberg genial, og vel er han ikke født til en Plads blandt ^ore store Navne i sce­ nisk Kunst, men alt, hvad han yder er saa kønt, dygtigt og smagfuldt, at det vil sikre ham en fremskudt Plads. Fremhæves bøi hans Spil i Dødsscenen som, gribende ved sin Alvor og Sandhed, dannede en velgørende Modsætning til det rutine­ mæssige og tomme Spil, hvormed Hr. Emil Poulsen lader Sortebroder Knud forlade det timelige. Det kgl. Teater har iøvrigt blandt sine unge endnu en troende Mand, for hvem „Helten" fra hans første Ungdom har staaet i lokkende Glans, Hr. Martinius Nielsen. At han ejer Betingelser for Faget, er indlysende, men det skorter ham paa Smag. Han forcerer, naar han kom­ mer i Affekt, sit af Naturen sjældent klangfulde Organ frem til en tom Buldren, som lader Tilskueren kold, og ruller for meget paa Ferne, til Skade for det iøvrigt intelligente og følte Spil. At Tungen undertiden løber løbsk, saa Ordene snubler over hinanden, bør man ikke regne ham til Last; en Skuespiller, som aldrig faar Roller, kan ikke skole sin Tale. Højt stod Hr. Axel Madsen som Vilhelm. Den lidt flove Vaudeville­ elsker var som forvandlet. En kom­ plet Helteskikkelse og et Spil helt igennem præget af mandig Alvor. Han sang kønt Visen om Aage og Else. At en saa moderne Skuespiller­ inde som Fru Oda Nielsen skulde faa