S_Gazetten_1889

Nr. 36.

G i k Z B T ^ E N

288

Uge-Revue. Hvis det var saaledes indrettet ber i Ver­ den, at man kunde vælge, hvad man vilde være, saa védjeg nok, hvad jeg ikke vilde være. Først og fremmest vilde jeg ikke være Uge-Revy-Forfatter. Jeg ser nok i Bladene, at Urtekræmmerne er kommet til den Erkendelse, at de bestiller altfor meget; nu skal de allesammen have lukket Butiken saa tidligt, at de kan være i Seng Kl. 9. Det er tydeligt nok, at de Godtfolk ikke véd, hvordan en anden én har det. Saadan noget som at sælge en halv Fierding Cicho- rie, veje et Pund grøn Sæbe af, sige hvad Klokken er, laane Adresseavisen ud og give Penge igen — det er en hjæinestyrkende Beskæftigelse, der i det højeste kan afsætte et Par bulne Fingre. Men en Uge-Revy-Forfatter! Hvornaar harhansTankerFred, naarharhans Sjæl Hvile? Aldrig! Aldrig sover han, og aldrig hviler han. Han kan ligefrem ikke, fordi han evig og altid har sin Uge-Revy i Tankerne. Men er det saa ikke saa saare naturligt, om hans forpinte Hjærne saa smaat tænker paa ogsaa at lukke Butiken, og det baade før og efter 9. En Uge-Revy-Forfatter kan jævnlig have det, jeg tror, man træffer Hovedet paa Søm­ met, naar man siger: omtrentlig som Magasin du Nord i denne Tid. Nemlig mangle „gode Ideer.“ Men der er den Forskel, at medens han i den Anled­ ning gaar melankolsk rundt *og i sin For­ tvivlelse lader Skægget staa, sætter Wessel- & Yett et Par meget gemytlige Ansigter op og averterer om det i alle Blade. Jeg har ellers et Par Ideer, om det ærede Firma kan bruge dem. Jeg har blandt andet tænkt mig, at der maatte kunne laves en fiks lille Genstand, der ikke løber for højt op, et Slags nyt Drillespil, der viser, hvordan Silke biner til Twist og Twist til Silke. Ærede reflekterende bedes henvende sig hos Petersen, hedder det i Annoncen. De kender vel Petersen ? Det er besynderligt, som det kan gaa. Nu er jeg i denne Uge stødt ikke mindre end to Gange paa det Navn. Først sum den, der er villig til at modtage de gode Ideer, de to idéforladte Magazin du Nord- mæ'ni ikke selv kan finde paa, dernæst som den, der har faaet Med&ille i Paris. Det meddeltes virkelig til min store Glæde og Overraskelse i et Telegram, at Petersen havde faaet Sølvmedaille, Petersen slet og ret, Petersen uden Forbogstaver, Titel eller Næringsvej, Petersen i al Almindelighed. Hvem den Petersen er, kan der vel mellem oplyste Mænd og Kvinder ikke være Tvivl om. Men skulde de tilfældigvis ikke vide det, saa gør det heller likke saa nøje. Muligt er det jo ogsaa, at Pariser-Dommerne ikke liar villet hædre en enkelt Mand — den ene Petersen er vel ogsaa lige saa god som den anden — menhar søgten Form, hvorunder den kunde hædre hele den samlede danske Nation. De har været saa heldige at finde denne Form i Petersen , der ligervis som Bethel-

hvor hun paa én Idealet af et Brødudsalg, hvor Politiet maa stille Kunderne i Kø, hvor én 5-Øres Kage gaar i 50 Øre og en Halvskilligs Krydder i 25, hvor hun skummer Fløden bare ved at sælge Mælken, o Dag stryger en Kage saa flot som nogen fin Konditor. Bolette er brillant, hvilken Dom man saa end vil fælde over hendes Jomfru. Jeg véd i øjeblikket ingen, jeg skulde sætte højere end hende. Frk. Hartmann højere — nej, dcg ikke, det vilde gaa for meget ud over Dagmarteatrets Soffiter. Der kunde egentlig kun være Tale om Fru Gjørling, der efter sin Proklamation har faaet en egen Glorie om sig. Det vakte sandelig min Forbavselse, at Folk efter den ikke var rent gale efter at komme til „Esther". Skulde det være Proklamationen, der gjorde hende til „Vandgangenes Datter" ? Og jeg, der troede, at man vilde have løbet efter hende, som hendes tre Direktører løb efter hende forleden under en Prøve, da Drachmann havde ladet Tungen løbe løbsk og sagt nogle Ord om Fru Gjørlings Esther, der ikke var bare Kompliment. Ulykken vilde da, at Fruen, der sad bag ved den uforsigtige Digter, hørte det, fo’r i Vejret, tog sit pæne Overtøj og styrtede afsted, efterfulgt af baade Riis-Knudsen, tf ot. « . g . f i t , gjort det, saaledes er hun ogsaa paa sit Felt Banebryder. Det er noget nær Lehmann og Mantzius. Det lykkedes den med de længste Ben forsynede at indhente hende ved Boulevarden, og den vrede Frue blev atter forsonet. Anbelangende de tre Herrer er de nok ellers for Tiden i Færd med at finde et Fællesnavn, de kan optræde under 6om samlet Direktion. Navnet er endnu ikke fundet, men saa meget er vist, at fint skal det være. De kommer forresten rigtig udmærket ud af det Bammen. Den ene gør ingenting uden den anden og tredie, den anden rører sig ikke, uden at den første og den tredie ogsaa er i Bevægelse, og den tredie optræd er ganske paa samme Maade overfor den første og anden. Som Exempel paa det nydelige Forhold kan blot nævnes, at naar Direktionen er samlet for at skrive et Brev, saa er de enige om at skrive det, men Eiis-Kuudsen lægger det i Konvolut, Mantzius spytter paa Gum­ mien og Lehmann sætter Frimærke paa. Er det ikke kønt? Puk. Redigeret af Th. N. Wisholm. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

skibet, Hesten, Tivoli og Magistraten hører til vore nationale Ejendommeligheder. Der findes vel med et rundt Tal omkring 71,349 Mennesker i Danmark — Børn og militære iberegnede — der bærer det stolte Navn. Og naar nu Petersen har faaet Sølv­ medaille i Paris, har saa ikke hver enkelt af de 71,349 Lov til at glæde sig over, at just han er blevet hædret? Jo, Paris har ikke paa nogen galantere Maade kunnet vise Danmai’k sin Sympati. Det er ligegodt kønt at faa lidt Aner­ kendelse fra Udlandet. Det tyder dog paa, at vi set i Frastand ikke er saa fjollede endda. Nær ved kan vi jo være slemme nok at se til. Men lad os prise vor Lykke, at ikke. Udlændingene har hørt noget om, at vi spilder vores meste Tid med at begaa Selv­ mord,med at fejre kongelige Skuespilleres Jubilæum— det er regnet ud, at Schrams Jubilæum i Torsdags var det 7de, han har holdt — og med at læse alle de Artigheder, Bladene har at opvarte hinanden med. Som nu det store S og den lange Robert. de læser hinanden, kunde dog nok være lidt mere varieret. „Gammel Nar", og „ormstuk­ ken Gnavpose", „Mester Jakel“ og „Løgn­ hals", det er dog, naar alt kommer til alt, kun forskellige Udtryk for ganske det samme. Hvorfor taler S og R i Gaader, hvorfor ikke tale lige ud af Posen? Vi er jo dog, selv om Solen vil bilde os noget andet ind, nær ved det Tidspunkt, da Bladene falder, og naar de først falder, saa kan de vanskeligt undgaa ogsaa at falde over hinanden. Men hvad i al Verden kommer det os ved, at Alberti eller Noach eller en anden Hædersmand ikke kan finde Balancen? Naar man er saa livlig, som d’Hrr. er til at give hinanden en Omgang, er det ikke saa under­ ligt, at det kniber med Balancen. Men stygt er det at se dem vælte den ene Smørfjerding efter den anden over hinanden, og det er til at blive gal over ovenikøbet at se Hans Knudsen blande sig i det. Herregud, den Knud­ Hvor kan de ellers taale- lig netteMennesker blive ved med de fæle Bue­ strøg? Skal Musikere skændes, er det natur­ ligvis rigtigt nok, at det bliver efter Noder, men denunderlagteTekst

sen skal ogsaa stikke sinNæse allevegne. Først fik han sit Fedt hos Thor i Tivoli, nu faar han Smør af Noach. Kan han dog ikke

blive fornuftig og huske, at han kun er beret­ tiget til at kvittere for Annonceregningerne? Nej, saa priser jeg Bolette. Hun er just én af mine. Det. er en „Hvad-vi-vil-Kvinde" af rette Slags. Hun kan ikke alene slaa et Brød, men ogsaa en Forretning op, og det bare ved at slaa en Rude ud. Det lyder som ingenting, men ligesom alle Mennesker kunde gøre Kunsten med Ægget, efterat Kolumbus havde