S_Gazetten_1889

Gr A Z, E T T E N .

Nr. 35

275

i Vandet og liavde bjærget liam. — Den be- hjærtede Redningsmand er kun 15 Aar gammel.

Standsfæller har faaet Bevis paa disses Hengivenhed. Da i sin Tid den interna­ tionale Artistforening søgte etableret en Filial her i Byen, valgtes Romeo Variali til den ny Sektions Kasserer og Sekretær, en Stilling, der forudsætter en fuldstændig Fidus og Agtelse hos Tillidsmandens Kol­ leger. Gasetten han en lang Hukommelse og skal — saa godt den kan — i korte Træk optegne Varialis offentlige L iv: Han er født den 24. Marts 1859 og blev ligesom sine Brødre tidlig bestemt for Musikerstanden. Vi mindes i 1877 at have set ham i Orkestret paa det den Gang eksisterende „Vesterbros Theater", som laa, hvor Concert du Boulevard nu er be­ liggende. Han begyndte — saa vidt vi husker — med et Kapel paa 6 Mand, der senere steg til 16, og virkede her vistnok i 4 Aar. Saa — i 1881 — drog han til Stockholm, hvor han i den vidtberømte „Blanchs Café" heldig beviste „ Hinsidan - brødrene", at ogsaa Københavnerne for­ staar sig paa Musik. Da Carl Lumbye forlod Concert du Boulevard — det var i 1883 — ledede Variali en Tidlang Mu­ siken her, men gjorde senere en x/2Aars- Afstikker til „Lorentzberg" i Gøteborg, hvor han erhværvede sig Patroner som f. Eks. Dickson og Nordenskjold. Da saa store Ravnsborg skulde aabne som Variété under Hr. Otto Jensens Ægide, blev Variali engageret -til at være dette Etablissements Musikdirektør, hvilken Stilling han til alles Tilfredshed beklædte i 3 Aar. Og da Hr. Ferd. Schmidt fik ind­ rettet sit Teater derude, var Variali Or­ kestrets Koncertmester. Den iste Juni 1888 tiltraadte han atter sin fordums Plads som Musikdirektør i Concert du Boulevard, og det er dér, man foreløbig og forhaabentlig for længere Tid skal søge ham. Romeo Variali er endvidere fordelagtig bekendt i Provinserne. Han har f. Eks. rejst med Vilhelm Petersens Selskab, for hvem han bl. a. har tilrettelagt Musiken i „Fra 48“. Varieté-Musik. Vi har en alt andet end dunkel Anelse om, at ingensomhelst af Gasettens mand­ lige Læsere betragter vort Trekløver- Billede af „Kistens" foretagsomme Musici uden ved denne Lejlighed at staa Ansigt til Ansigt med gamle Bekendte og pr. Oplevelse statuerede Jokusmotorer. Naa Herregud! Gasetten gaar saamænd selv i Tivolis Variété, kommer der endog ofte, og vi har — sandt at sige — mangen Gang moret os bedre der, end naar vi var nærværende ved en eller anden kedelig Teaterforestilling, hvor der med- virkedes af Kunstens Ypperste. Sagen er den, at det usvigelig ægte

Københavner-Humør, som Direktør Rant- sau i saa enestaaende Grad ejer, præger hele hans Etablissement i den Grad, at Sangerindeskarens adskillige Umuligheder i disse Omgivelser synes smagclige, og at de ofte hasarderede Præstationer glider i Folk som varmt Brød. „K isten“s Popularitet skyldes selvføl­ gelig i første Række den folkelige Vise- digters tidt uimodstaaelige Vers, men baade ved Akkompagnementet og ved Besørgelsen af den smældende Mellem­ aktsmusik har det i vort Dagsnummer portræterede „Orkester" indlagt sig saa store Fortjenester, at Gasetten synes, den skylder dets Medlemmer en særlig Om­ tale i sine Spalter. De tre heromtalte Musici gaar til deres Gærning med en saa vældig Energi og en saadan Brasen-paa, at mangen T il­ stedeværende, der sidder placeret ude af Øje for „Musiken", er fuldt og fast over­ bevist om, at al denne harmoniserede Larm maa have allermindst en Snes Op- havsmænd — og saa er der dog kun de samme tre om det hele. Vi havde ønsket ved denne Lejlighed at fortælle et og andet om de flinke Mu­ sikeres L iv og Oplevelser, men et Inter­ view , vi i den Anledning lod foretage, bar — paa Grund af de søgte Mænds fænomenale Beskedenhed — ikke Frugt, og vi er da henvist til i al Almindelighed at sætte dem en kortfattet Bavtasten paa Gasettens bekendte blegrøde Papir. Det maa da siges, at Manden tilvenstre paa B illedet: Hr. Louis Buron trakterer sin Violin, saa at Tonerne *skingrer og giver Genlyd i det akustisk lidt uheldige Rum, og at hans Utrættelighed staar i For­ hold til hans betydelige Færdighed. Hr. Hoffmann — som paa Billedet indtager Midterpladsen — er en Mand, der er graanet i Variété-Fagets trættende T je­ neste. Han er et elskværdigt, noget ord­ knapt Menneske, som paa en Maade er ganske sammenvokset med sit Flygel, det, han behandler med stor Virtuositet. Han er en fremragende Pianist, som Skæb­ nen har tumlet forunderligt 0111, og som nu har slaaet sig til Ro her, hvor Aftenens muntre L iv afføder Optrin paa Optrin. Hr- Adolphe Buron — til højre — er Mester paa et Utal af Instrumenter: Oca- rina, Klokkespil, Træspil, Tromme og alt andet tænkeligt Janitschar-Rabalder, og han besørger al sin mangeartede Musik med uforstyrrelig Koldblodighed, alt imens Aften-Samlingsstedets Støj svirrer ham om Ørene. — Man rejse langt, før man i Variété- Verdenen finder et lignende Orkester, der kun tæller tre Mand. Disse Musikeres Sammenspil er enestaaende og noget, de har Lov til at være stolt af.

ROME O VARI ALI . Concert du Boulevards unge populære Musikdirektør, hvis Billede Gasetten i Dag har den Fornøjelse at bringe, er af de Mennesker, vi for vort Vedkommende altid vil fetere. Det italienske Blod, der rinder i hans Aarer, og den Livlighed, hvormed hans sydlandske Afstamning præger hele hele hans Appiration, er netop noget for Gasetten — denne Liv- og Blods-Køben­ havner. Carl Lumbye ufortalt, er der vel ikke nogen indenbys Musikdirektør, der som Variali ævner at være fuldt ud Va- riété-Mand paa en Hals, og et saa uop­ slideligt Humør som hans er paa en Maade en Slags Guld- eller mere beskedent sagt Sølvgrube for Direktøren, in casu Hr. An­ dersen- Weilby. En Iagttagelse, som Gasetten forøvrigt ikke var den første, der gjorde, har op­ lyst, at Publikum, der, medens Mellemakts- musiken staar paa, ufravendt sidder og stirrer paa Musikdirigerten, allerhelst ser et fornøjeligt Ansigt titte ud over Kapel­ mesterens Pult, og at Vekselvirkningen mellem Orkestrets Leder og dettes T il­ hørere har uhyre meget at sige, hvad Morskaben angaar. Variali har i Concert du Boulevard kun et forholdsvis faatalligt Musikerpersonale at virke med, men han har forstaaet at fordele Instrumenterne saaledes og paa den rette Vis at arran­ gere sine Noder, at Resultatet bliver ganske fikst og allenfals bestandig net. Det cr slet ikke saa let det. De i Handelen værende Musik-Arrangements er i Reglen baserede paa alt eller intet, og en Maud i Varialis Stilling er da hen­ vist til ved hver enkelt Lejlighed selv at lave sig et Partitur, naar han vil bringe noget nyt frem. Men netop deri har Variali sin Force. Skriveren af disse Linjer husker f. -Eks., hvordan det gik, da Variali i sin Tid fik Lyst til at spille Georg Lumbys „Paa Farten1' i Store Ravnsborg. Kom­ ponisten var utilbøjelig til at laane Parti­ turet og Stemmerne ud, og det tegnede til, at Ravnsborg-Publikunfiet maatte re­ noncere paa at faa det den Gang hyper- populære Musiknummer at høre; men saa en-to-tre arrangerede Variali efter et Kla- ver-Udtog selv Noderne og spillede Tingen med Glans Aften paa Aften. Der er i det hele taget noget energisk ved Concert du Boulevrrds unge Kapel­ mester, som gør, at han ofte slaar an, hvor det har glippet for andre. Og hans Musik-Ledsagelse til f. Eks. „Sørensens Sølvbryllup" og „Christian den Fjerde" vidner baade om Gemyt og Opfind­ somhed. ariali er tillige et elskværdigt og afholdt Menneske, som ofte at

Arbejdsmand er nærgu^

faar „slaaende" Bevist,.