S_Gazetten_1889

Nr. 34

Q A Z E T T E N.

267

talrigt Publikum og ikke et eneste Uheld paa Banen. I forste Lob sejrede Fr. Bauer under stormende Jubel over Englænderen Mr. Bramson, der kom ind som Nr. 2 . I 2 det Lob for Ryttere fra Provinserne blev W. Steen fra Odense Nr. 1 , H. Knudsen blev Nr. 2 . 3die Lob, internationalt Tricykle- Løb, tabte noget af den Interesse, der havde knyttet sig til det, da Ingemann-Petersen ikke startede; Bramsons Rekord blev 3 M. 2 V 2 S. 1 4de Lob, for Medlemmer af D. B. C., der ikke havde taget 1 ste Præmie, gik I. Eskildsen af med Sejren, H. Jørgensen blev Nr. 2 . I 5te Lob, internationalt Udholden­ hedslob, var der ingen af Rytterne, der over- anstrængte sig. Alle Rytterne tog den med Ro, som om de ikke befandt sig paa en Væddeløbsbane, men paa et gemytligt Spa- sereridt paa Strandvejen. Bramson blev Nr. 1 , stærkt fulgt af Chr. Ingemann-Petersen. Ogsaa i 5te Løb (Skandinavisk Bicyklettelob) sejrede Fr Bauer. I 7de Lob (Handicap) havde Publikum stor Vanskelighed med at folge Rytterne. D. Adler kom ind som Nr. 1, Sichelkow som Nr. 2 . Storst var Jubelen og Blomsterregnen, da den lille Gerda Hansen sammen med Inge­ mann-Petersen sejrede i 8 de Lob. Guld­ brandsen og Bramson, som ogsaa startede i dette Lob, gik ud. I sidste Lob, internationalt Handicap, sej­ rede Bramson, Chr. Ingemann-Petersen blev Nr. 2 . Fraregnet de mere end lange Pavser var Cykleløbene ved Ordrup særdeles fornøjelige. Gazettens A. B. C. A . Med sædvanlig Kulsviertro . Abrahams den ta’er med Ro, repeterer „Nøddebo". li . Snart er Freden ganske omme, Ak! thi Herman Bang vil komme. C. Cetti som „Artistisk Leder" har forsøgt sig mange Steder. D . Holger Drachmann har i Højden, hvad han ikke har i Drøjden. E. Erik Bøgh forbruger aarlig ti Pund Rødkridt — uvilkaarlig. C. Fallesen! Din Synd er svarlig, Ødmann kommer næppe snarlig. G. Ej Fru GjørUng helmer, før’n hun har faaet atten Børn. II. Hr. Henriques ! Robert! — Rædsom var Du tidt — og Du er kedsom. J. Julle! mon Du gjorde Ret i at begive Dig til Cetti? K . København ! Din Stil har Sving, men Du siger ingenting. E. Lorch tre Skydebanetaler holdt paa en Gang — hvad befaler? M . Markussen har atter Nykker, han vil skrive flere Stykker. X . Nansens yngste Sønnikke hedder „Dagens Krønike". O. Hvem mon Q/af vil betænke, naar han næste Gang skal stænke?

1*. I Panoptikon skal Wilson

standerne i Reglen temmelig omhyggeligt har undgaaet at ramme hinanden, men derimod med en vis Iver har puffet til den fredstiftende Vært, der ved saadanne Lejligheder plejer at optræde som Stød­ pude. Vi finder derfor ikke Anledning til at skride ind mod den om sig gribende j Paa-Tæven-Kære-Epidemi, som efter vor Opfattelse ikke medfører nogen alvorlig Fare, men indskrænker os til at foreslaa en fornuftig Arbejdets Deling ogsaa paa dette Felt. Der er ingen Mening i stadig at væ lge | Thor Jensens Kildepavillon til Valplads. Det bliver bare trivielt i Længden. L ige­ som Forandring fryder i Livets øvrige Forhold, saadan vil lidt Stedforandring hist og her ikke kunne virke andet end j oplivende paa Ligge-som-Lig-Sporten og bør ialtfald forsøges. De ærede Kæmper synes rent at have overset, at Tivoli ejer en stor og bekvemt beliggende Sports­ plads, et Terræn, der egner sig fortrin­ ligt til Udfægtningen af smaa personlige Krige, samt at det egentlige Sted for Tivolispektakler iaar er ved Marstrands JTyrolerpavillon. Eller hvad om de vrede Bladmænd af og til gik løs paa hinanden til Søs, det er jo alligevel dér, den ægte gamle danske prøvede Vej gaar til Ros og Magt o. s. v. Vi vilde endvidere finde det heldigt, om de torskjellige politiske Afskygninger i Journalistverdenen valgte hver sin be­ stemte Valplads. Saa vidste man altid, hvor man kunde finde sine Pappen- hejmere. Og det naturligste vilde da være, at Partierne tog Stade saadanne Steder, hvor de ogsaa ved andre Lejlig­ heder plejer van at slaa deres Folder. Saadan kunde Socialdemokraterne f. Eks. passende slaa sig ned paa Fælleden, hvor de saa ofte før har optraadt med Held, og hvor der er langt bedre Plads til dem end i Tivoli. — De plejer som bekendt at drage i Leding temmelig mange ad Gangen. Københavnerne burde sikkert til deres muntre Leg vælge Kunstnerplænen i Tivoli, medens Politikerne naturligst hører hjemme paa Festpladsen ved Frederiks­ berg Slot. Morgengnavcne kunde maaske faa overladt Christians Borgs Slotsplads, medens Aft4nb(3.)lade -Mændene vistnok maa nøjes med en eller anden Losseplads. — Højremændene plejer jo at kunne enes om Kongens Have.' Paa den her antydede Maade vilde de hyppigt forekommende Anfald af Ber­ særkergang kunne fordeles og tildels iso­ leres, saa at for det første mange flere Tilskuere kunde faa Fornøjelsen at over­ være Kampene, og at man for det andet, kunde have større Sikkerhed for, at kun de fik Pryglene, som disse virkelig var tiltænkt.

stilles op med samt John Nielson. li . August Rasmussen, den Stakkel, maatte gaa — trods alt Spektakkel. S. Schmidt han gotter sig: „Svend Flue er at de Folk, jeg kan bru’e." T. I Tivoli Journalister Gi’er hinanden vældig Klister. V. Unge-Grove — som sin Fader — snart Hr. Bauditz’s Blad forlader. V. Man skal ikke gjøre Grin a’ stærke Folk som Victorina. X . Den bedste Brug man gør af X er den dermed at stave Rex. Y. Z. Æ . 0 . Om disse fire kan saa lige Gazetten ingen Vitzer sige. Klisk! Klask! Alting gentager sig her i Livet. Saa- snart Menneskene hovmode sig og gør sig vigtige af den fremadskredne Civilisa­ tion, indtræffer regelmæssig en eller flere Begivenheder, der godtgør, at den nu­ levende Slægt ikke er et Haar bedre end sine Fædre. Skønt Fortidens „Stege- kældere" ikke mere forefindes, og skønt vel næppe nogen Værtshusholder nuom­ stunder vilde indlade sig paa at smykke sine Vægge med den fra Gaute Gaute- sens Saga bekendte ven lige: „Anmodning til Publikum. Di errede Herrer Giester, som be- haver at sias, ombedes inte at forgribe sig paa Stolene, da der findes Knipler bav Kakkelovnen," saa lader det sig dog ikke nægte, at ad­ skillige ærede Herrer behager at slaas ret livligt, naar de træffer sammen paa Værtshus. Og som ved saa mange andre Lejlig­ heder er det Journalisterne, der har brudt Isen og atter bragt de „stærke Mænd* i Mode. Det er der nu ikke noget at sige til, Gudbevares! Har Folk Lyst til at slaas, saa lad dem det, og skønt „Ga­ zetten" er altfor affabel en Person til selv at deltage i d’Hrr.s Bravallaslag, har den dog med Interesse fulgt Sporten og som Tilskuer overværet adskillige Træfninger. Hvad der ved disse falder først i Øjnene er Fægtningernes ublodige Karakter. Vi har ganske vist set vrede Journalister slaa nogle Ben skæve, men disse har aldrig tilhørt andre end Stole eller, naar det kom højt, Borde, og vi mindes ingensinde at have set nogen Sejrherre i disse Kampe hjemføre nogen Trofæ af Gaute Cautesensk Art, som f. Eks. en Modstanders Øre, Bakkenbart eller lignende. Skal vi strængt følge Sand­ heden, maa vi tvært imod notere, at Mod- i