S_Gazetten_1889

Nr. 33.

G A f f W f S W

264

Nonchalance sætter Børn i Verden, saa kan det uden Vanskelighed løbe én koldt ned ad Ryg­ gen ved Tanken om den 60-pundige. Hvad om nu saa mange Pund faldt i éns Lod ? Enhver,

endnu har baade en Kraftkarl som Olschansky og en feminina Udgave som Kanonkvinden. Navnlig den sidste. Hun bør ikke savnes ved en velassorteret Krig. Kan vi være heldige, naar hendes Engagement i Cirkus er udløbet, at faa hende engageret til den næste Krig, vil meget være vundet. Alene det, at hun kan paatage sig at op­ fange et ikke ubetydeligt Antal Kugler af de fjendtlige, vil være uvurderligt bespa­ rende, ikke at tale om, at hun derved kan forhindre Byen fra at blive gennembom­ barderet og hindre Fjenden i at vælte vores 01 . Jeg tror med Johannes Clausen, at Krig slet ikke er saa tosset endda. Ganske vist bliver der slaaet en Del Mennesker ihjel, men samtidig bliver man ogsaa fri for en Bunke Yrøvl. Som nu al den megen Snakken op og ned om Barnevogne-Piger, „Maa vi være her- Herrer" og „Hvad vi vil-Damer." Navnlig det med Barnevognene. Hvad skal alt det Yrøvl til? Har ikke Barne­ har i det hele taget,- naar lige undtages de respektive Børns Mødre eller Barnepiger, hidtil vovet at lægge Haand paa disse Vogne. Nu er det forbi. I Fordums Tid var det Ægtemandens største Fryd om Søndagen at trække af med Yognen; nu sparker baade han og de Damer, der selv ingen Børn har, til dem. Det er naturligvis disse Spark, der er Skyld i hele det Brøl, der har rejst sig. Uden dem kørte Vognene selvfølgelig hverken gennem Ruder eller Silkekjoler, hverken over Ligtorne eller paa Lygter. Skylden er Mændenes. Hvad i al Verden vil de, at de ulyksalige Vogne skal gøre ? Kører de paa Fortovet, er det galt, kører de i Rendestenen, er det endnu værre, kører de paa Gaden, bliver de selv kørt over, kører de i ørstedsparken, triller de i Van­ det, og kører de i østre Anlæg, bliver de stjaalne. Nej, Vognene er i deres gode Fortovsret, naar de holder sig til den gamle Kørebane uden at bryde sig om Mændene. De sku’ s’gu skamme Dem, sku’ De, mine Herrer. Først sætter De Børn i Verden, og saa vil De bagefter ikke vide noget af Barne­ vognene. Men saadan leger vi ikke. Ja, en hel anden Sag var det naturligvis, hvis Ungerne gennemsnitlig var fede Pigebørn, der paa 14 Maaneder naaede deres 60 Pund, saa kunde man til Nød begribe, om I gav Jer til at vælte Pigens Vogn. Men overfor smaa 6 -pun- dige — fy føj! Naar man selv med en vis Erejdighed og vognen fra Arilds og . andre bekendte Mænds Tid været fredhellige? Gik maaske ikke i sin ;Tid selve Eva og trak sine velsignede Unger rundt i en fiks lilleBarne- vogus-Kalesche, og hvem

U g e - R e v u e .

Bli’er det til noget, eller bli’er det ikke til noget? Med hvad? Udstillingens Overskud ? Nej, højstærede, den er opgivet. Nu har vi ventet paa Ph. Schou „baade Vinter og Vaar", lige­ som Solveig paa sin Per Gynt, vi har ventet Dyrehavstiden med, og vi faar saamæn Lov at „vente næste Sommer med og det hele lange Aar", inden det kommer. For det kommer ikke. Der er slet ikke Tale om den Ting. Om det er, fordi Philip Schou ikke er saa flink til at regne som Philip Roth, eller om det er, fordi Voksdugs Meyer og Nickel Michelsen sidder og kludrer i det, skal være usagt. Jeg vil i det hele taget i al Almindelighed sige: Gud bevare min Mund. Hovedsagen er, at det ikke bli’er til noget. En hel anden Sag er det med Krigen, den med en vis Interesse imødesete temmelig store Krig. For den skal sg’u være der i en nogen­ lunde nær Fremtid. Om ikke for andet saa for Honnørens Skyld. • Det gaar slet ikke an andet. Nu har Bladene skrevet saalænge om dens absolute Uundgaaelighed, og baade Bismarck og alle de andre Stormagter har profeteret den saa ofte, at det vilde være nn mildest talt flov Historie, om den ikke var der med det første. Naturligvis har den Lov at lade vente paa sig en Tid. Kan Fru Gjørling Gang efter Gang melde sig fra, saa maa Krigen vel ogsaa kunne gøre det. Men en Gang skal dog for Pokker „Esther" gaa, og en Gang maa vel den lille Krig melde sig. Og snuser man ordentlig efter i Sømmene, saa er der — det er navnlig alvorlig talt — svært meget, der taler for, at Ojeblikket er nær. Er de ikke begyndt at mudre paa Kreta ? Er Paven ikke i Færd med at røre sig i

der forstaar en Smule Regnekunst, vil jo selv kunne regne efter, hvad de 60 Pund i 14 Maaneder kan føre til. Det er uhyggelige Resultater. Naar det Pigebarn har naaet den modne Alder og er parat til at træde ind i Ægtestanden, vil hun allerede have en samlet Vægt af godt over 1000 Pd., og naar hun de halvhundrede, saa har hun Udsigt til at have Ben paa Tyk­ kelse med Rundetaarn og en Mave å la Mar­ morkirkens Kuppel. Mon hun forresten vilde gaa af som varmt Brød? Jeg vil overfor dette Spørgsmaal gøre, som J. K. Lauridsen overfor hvert andet Spørgsmaal i „Politiken“s Brevkasse, jeg lader det gaa videre. Puh. Ægtemanden (som staar under Tøflen) sukker: O, Du misundelsesværdige Kakkel­ ovn! — Du tør da ryge inde i Stuen — det er saamænd mere, end jeg faar Lov til! * * * Professor i Kunsthistorie: De har jo selv set Domkirken i Florents — har De ikke ved Indtrædelsen i denne saa skønne Kirke bemærket noget paafaldende? Eleven: Jo, Hr. Professor — en hen­ rivende ung Englænderinde. Indho ld . Illustrationer : „Mellem Himmel Jord" (Na­ tionals nye Revy). — Anna Klemming. — Fra Etablissement National (Kreutzer, Dir. Ferd. Schmidt, Ferd. Rasmussen.) — Durk­ dreven. — Livslede. — Paa Jagt. — Sjov i Gaden. Tekst: National. — Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — Menneskets Fjender — Mag­ netismen. — Københavnske Originaler og Folketyper V.- [Bybud Hindborg]. — Hvad de skal! — Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Aver­ tissementer. Redaktør og Udgiver: C. Albertsen. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K. N i p s .

Sædet ? Er Dronning Viktoria ikke blevet ud­ nævnt til Chef for et prøjsisk Dragon - Regi­ ment og er „saa smaat i Færd med at trænere sin Hingst? Har ikke vore egne kække Søof­

ficerer kastet „Bogen" Pokker i Vold for at tage København fra Søsiden med samme Bravour, som de hidtil har taget Byen paa Spindesiden? Har ikke nogle unge Menne­ sker, dels i Tivoli, dels i Forudfølelsen af, hvad der vilde komme, slaaet hinanden paa Snoski, og har Englænderne ikke slaaet Derwischerne paa Toski? Jovel, kære. Tænk selv over det, og De vil finde, at alle de Tegn er ubedra-

Og skal det endelig være, saa maa det være tilladt at haabe, at det bliver, mens vi