S_Gazetten_1889

Nr. 32.

O A Z E T T E K

256

han burde selvfølgelig have sunget fra Fre­ gatten. Derfra vilde Springet fra det høje

holde Livet oppe i Efter­ manden — en trøsterig Tanke af dem til 5 Øre for Snesen. Hr. Bauditz vil be­ gribeligvis fortsætte i samme ~Spor og med samme Aand som Hr.

U g e - R e v u e . Saa skal vi da altsaa til at plages igen med Teatrene og alt til Skuespillerfaget hen­ hørende. Det er ellers en af de mere betydelige Glæder ved Sommeren, den være forresten saa slem, den være vil, at hele .Komedien flytter paa Landet. Det bliver en ulykkelig Dag den Dag, da det gaar i den Grad Pokker i Yold med Teatrene, at Skuespillerne bliver saa reducerede, at de ikke en Gang faar Baad til det. Endnu er vi dog fri for dem et Par Maaneder, selv om vi ikke undgaar at faa at vide, hvad det Badested hedder, hvor baade Hr, Petersen og Frk. Jørgensen, 1 ste Herre og 2aen Gæst har slaaet sig ned. Men nu er de der allesammen, og det er ikke med dem som med Svinene i det ikke ubekendte Spil, som alle Byens Bog­ handlere for Tiden beskæftiger sig med at at finde Variationer paa, at li’esom de er der, saa er de der ikke. For Skuespillerne er her, og de bliver her, og det baade kongelige og private. Skuespillerne kan have mange Fejl, men ingen ?kal sige om dem, at de ikke er præ­ cise den 1ste Avgust, den Dag, der betales Gage, ogsaa kaldet Forskud. De er da ogsaa mødt alle som én und­ tagen to. Hvem ? Den store Direktørfrue Naar de to har endt Træneringen og præsenterer sig paa Eremitagen til næste Aar, saa kan samtlige Officererne lige saa godt straks lægge sig i Grøften. For Thora og West tager dem som en engelsk Miss. Nu har Skuespillerne moret sig selv saa god^ i Sommer, lad os nu se, om de kan more os en Smule i Vinter. Vi faar at se. Jeg nægter ikke, jeg er en Smule bange for al den literære Komedie. For det første ved jeg ikke rigtig, hvad det er for noget, for det andet tror jeg ikke, det er mor­ somt. I det kgl. Teater vil jeg allenfals opgive den Klapplads, jeg nu paa 14. Aar har sid­ det paa. Det kunde ikke falde mig ind at betale forud, hvor store Tab end Teatret lider, og hvad Fornøjelse kan der blive ud af det hele, nu da de andre Teatre faar alle de gode Stykker, mens Kammerherren maa nøjes med Smulerne. Ligervis som Hr. Bauditz, der nu staar for Tur i Læderstræde. De Par Abonnent- Krummer, som Grove har efterladt, skal nu og den lilleWest, der blæ­ sende ad Begn og Slud> Storm og Kulde farer hen over Heden paa deres Enspænder, syng­ ende den hvikke Op­ sang : ? : Sko min Hest, Hvem kan bedst? Thora og West!

C til Stadsgraven heller ikke have været saa brat. Hvis det endnu kan lade sig gøre, skal Tivoli ikke fortryde Engage­ mentet. Hr. Nilsson i Stadsgraven — det vil

Grove, med smaa, kvikke, religiøse, national­ økonomiske og landbovenlige Artikler og et Utal af pikante Smaanyheder, serveret under den mest raffinerede Form. Alt bliver saaledes ved det gamle, alt, selv Abonnementsprotokollen. Skulde det imidlertid hænde, at Abonnent­ antallet paa Grund af den skete Forandring ikke vil tiltage med samme Hastighed som under Hr. Planen er paa en Gang at slaa Dagbladet op og hæve Avtomaternes nu saa temmelig slunkne Benommé. De trænger begge til Oprejsning, Avto- mateme ikke mindst, siden Tivoli-Direktionen har været haard nok til at erklære, at man ikke maa fodre Dyrene mere, og har kastet Sølvslugerne i Hovedet baade paa Galle og Jessen. Hr. Bauditz har indset, at det gaar ikke med Chokoladen mere; det gør bare Børnene mere lækkersultne og skaffer de voksne ondt for Tænder. Saa er hans Plan anderledes probat. Væk med Chokoladen — et „Dagblad" i Stedet, det er Tanken, han har undfanget. Man lægger en 10 Øre i, og trækker et „Dagblad" ud — det skal nok smage lige saa godt som Chokolade-Pakkerne. Og det vil atter give Avtomaterne deres tabte By tilbage. Jeg kan i Øjeblikket ikke tænke mig noget, der vil kunne trække bedre end „Dagbladet". Man vil ikke strømme til, man vil ligefrem storme Opstanderne. Plan, der slikke sig om Munden efter dem. De kom­ mer der aldrig mere, lige saa lidt som Tyrol­ erne i Marstrands Pavillon eller Tenorsvøm- meren, den store Kaptajn Kristina Nielsson i Koncertsalen Tivoli maa snart nøjes med sine smaa, hyggelige Journalist-Seancer hos Thor Jensen og med at koge Suppe paa sine Italiener-Pinde. At Hr. Nilsson ikke gjorde sig, er et bedrøveligt Faktum. Men kunde ikke ogsaa Arrangementet have været anderledes? Naar Manden sidder inde med saa mange Evner, hvorfor saa ikke lade ham benytte dem? Var det blevet saaledes, at han først var gaaet i Højden i Koncertsalen og derefter uden at genere sig havde smidt Overtøjet og var gaaet i Dybden i Stadsgraven, saa skulde man have set en Søgang af Bifald. Naturligvis har ogsaa Kuplen i Koncert­ salen været for lav for hans kæmpehøje C, Folk vil staa opstillede i Timevis, og maaske vil de tage tage Billetter til forhøjet Pris for at komme til at trække. Saa kan Tivoli, der en Gang for alle har lagt sig ud med Opstandere,

blive en Forestilling af mindst lige saa stor Interesse, som naar „Aftenbladet" og „Køben­ havn" har gjort Alvor af det, klæder hinan­ den ordentlig af, og derefter giver hinanden

Grove,har Hr. Bauditz en sindrig nokskalsætte Part i Geschæften.

N i p s .

Betænksom. En lille Pige er sammen med sine Forældre i Zoologisk Have. Nede ved Storkeburet siger Moderen: „Lille Marie, bed nu Storken, at han snart bringer dig en lille Broder eller Søster!" Marie efterkom Opfordringen. Efter at de har fjærnet dem lidt, kommer hun pludselig i Tanker om noget; hun løber tilbage til Buret og hvisker fortrolig : „Kære Stork, vi bor i Gothersgade 183, 4. Sal." * Høg over Høg. To Haandværkssvende, der traf sammen paa Bejsen, søgte at over­ byde hinanden ved at fortælle om de mær­ kelige Ting, de havde prøvet eller set paa deres Bejser. „Ja," sagde den ene, „noget af det største jeg har set, var nede Holland; dér har de Hvidkaal med Hoveder saa store som Bundetaarn." „Det er dog intet imod, hvad jeg har set", svarede den anden. „Ovre i England saa jeg dem saaledes bygge en stor Kogekedel, der var saa høj, at man maatte lægge sig ned paa Byggen for at se op til Banden af den". „Men, kære", sagde den første, „hvortil vilde, man dog anvende en saadan Kedel?" — „Jo, naturligvis til at koge dine store Hvidkaal i!“ Fra Kunstnerplænen i Tivoli. — Fra Cirkus Busch [Mile. Amalie Jansen, Miss. Victorina], — Fra Tribunen og Sanglokalerne i København [Julie Bosen- krantz]. — Overkørsel. — Overfald. — Tra­ gisk Slutning — Barnevogn i Peblingesøen. Tekst: Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — F ra Tribunen og Sangerindelokalerne i København. — A f Gazettens Krønike. Magnetismen. — Københavnske Originaler. [IV. PudsePeter. — National. — Uge-Bevue [illustr.] — Nips. — Avertissementer. Bedaktør og Udgiver: C. Albertsen. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K. Indho ld. Illustrationer: