S_Gazetten_1889

Nr. 32

© A m E T T E Ef.

251

mærke — vidunderlig godt ogsaa paa vore Dage. Udtog a f den ægte gamle græske Archonts Manuskript. A t drømme om : -A -f t e n b la d a t se s k riv e n d e , b e ty d e r: U o rd e n o g P ro c e s se r. A fte n p o s t a t re d ig e re — O rd e n , m e n e lle rs ik k e v id e re . A d re s s e a v is a t læ se — U n d e rh o ld n in g . A rb e jd s k la s s e , b ro d e rlig , a t tilh ø re — K .iv o g M u d d e r. A v is e n a t se so m In d p a k n in g s p a p ir — F re m g a n g o g s to rt O p la g . A b ra h a m s o g S c h m id t a t se s a m m e n — U d b e ta lin g a f P e n g e - A n d e rs e n (W e jlb y ) a t m ø d e — A t g a a p a a B o u le v a rd e n . A s e n a t v æ re — S a n d h e d .

Erindringer fra Tribunen og Sanglokalerne i København. A f W. Rantzau.

til Tyrolerselskabet Wulflf, der residerede i en lille Træpavillon lige ved Indgangen til Charlottenlund. Saa snart vi var kommet inden for Døren, blev vi straks regalerede med den berømte „Kapleralp", en Tyroler- sang, der var svært i Vælten den Gang, og skøndt det Wulffske Tyrolerselskab vist heller ikke kunde præstere „Daabsattest fra Zillerthalen", saa blev dets Præstationer dog modtaget med mere Velvillie end deres uhel­ dige Kolleger ved Marstrands Pavillon i Aaret 1889; men Publikum var ikke saa for­ dringsfuldt som nu, og jeg kan ikke mindes, at der var nogen af Gæsterne, der spyttede paa dem, saaledes som man nu gør i Tivoli. Nej! alt gik i jævn Gemytlighed, og Sel­ skabets sømmelige Optræden bidrog ogsaa til at holde Spasmagerne inden for de rette Skranker. Ved Wulffs Selskab optraadte den Gang to danske Damer, som nu er agtede og respektable Hustruer, og deres Ægte- mænd, som jeg fender personlig, har aldrig angret, at de valgte en Livsledsagerinde, i der havde siddet paa „Forhøjningen". Da Klokken var 3, hørte Sangen op, og da vi var saa ridderlige at tilbyde Damerne Følge- I’ skab, maatte vi spasere halvvejs til Ordrup. Da vi kom tilbage til Strandvejen, var der ikke Spor af Kapervogne, saa Resultatet blev, at vi tre. ulykkelige Ungersvende maatte benytte den billigste Befordring: „Benene", og først Kl. henad 5 naaede vi ind til „Mokkameyer" i lille Kongensgade for ved den brune Nektar at styrke vore Livsaander til Dagens Gerning, som desværre begyndte en Time efter. Jeg var dengang hos Isen­ kræmmer Jacobsen paa Amagertorv, og der var et strængt Reglement. (Fortsættes). i forrige Uge en interessant Samling Billederunder Titel „Kejser Friederich III.s Sygeleje, Død og Ligbegængelse“ T forestillende Prospekter fra de Steder, hvor den ulykkelige Kejser opholdt sig, samt en Del Scener fra Sørge- højtidelighederne efter hans Død. I næste Uge forevises i Vimmelskaftet: Thyringen, og i Tivoli: Java og Su- matra. * * * Sanddamen ovre paa Thor Jensens Fregat omgives stadig af en beundrende Kreds af Til­ skuere. De nydelige, naturtro Blomster,, hun frembringer ved at strø farvet Sand paa en Bordplade, tager sig ud som det fineste Kunstbroderi. Der er blevet gjort forskjellige Forsøg paa at overtrække Sandfigurerne med en Gummiopløsning for at opbevare og anvende dem til Dekoration, men alle-' Forsøg i den Retning er desværre- mislykkede. Panorama international. I Lokalet i Vimmelskaftet forevistes

„T elten e" og „O ver Stalden" i gamle Dage. (Fortsat). Lad os nu se os lidt om i „Lokalet", dette Tempel for „Sangens Gudinder", der nærmest lignede et almindeligt Foderloft, noget, hvortil det da ogsaa tidligere havde været benyttet. Taget gik skraat ned til begge Sider, og under Skraaningen tilvenstre var en lille, næppe 12 " hej Tribune anbragt; men paa denne primitive Forhøjning har der i Tidernes Lob optraadt mange, forholdsvis fortræffelige Kræfter. Bemeldte St. Hans Nat bestod Selskabet af 3 tyske Sangerinder samt Direktøren, den tykke Carli, og hans Kone. Hun spillede Harpe, der den Gang overalt var et nødvendigt Appendix, og som ogsaa led ganske godt som Akkompagne­ ment til Sangene, naar den blot var rigtig stemt, men det var den sjældent. Damerne optraadte alle i lange, temmelig tarvelige Kjoler; men de havde gode Stemmer og kønne Ansigter. Direktricen tronede bag sin Harpe og sendte venlige Smil ned til højre og venstre, saa snart hun hørte et større Pengestykke klingre paa Tallerkenen. Carli havde i den Sæson været meget heldig med Valget af sine Damer; men det gik ikke altid saa glat. En Sommer, da han præsenterede sit ny engagerede Dameper- sonale for Niels Husar, hørte jeg saaledes tilfældig følgende Samtale mellem dem: Niels: „Naa! det maa jeg sige, der har De ordentligt brændt mig a’ !“ Carli: „Hvad mener De med det, Hr. Nielsen?" Niels: „Det skal jeg sige Dem, min gode Carli. Jeg har ganske rigtig anmodet Dem om at skaffe mig noget norsk Fuglevildt fra Kristiania, men at De bringer mig saadanne fire Kyper til at synge i mit Lokale, det kan jeg sgu ikke finde mig i!" Men tilbage til Lokalet. Direktøren, Hr. Carli, skal lige til at op­ træde i et komisk Nummer. Forberedelserne var den Gang ikke saa indviklede som nu. Carli træder frem i sin daglige Dragt, brun Jakke og tærnede Permissioner, anbringer nogle forskellige Parykker paa en bagved staaende Stol og begynder saa med en væl­ dig Kraftbas at synge: „Du hast Diamanten und Perlen!" — Efter hvert Vers skifter han Paryk og fremstiller saaledes en halv Snes forskellige Figurer. „Bravo! Dacapo! Du Gamle!" brøler en bekendt Slagtermester, og Carli maa atter frem paa Scenen for at levere sit Glansnummer:

A v k tio n a t o v o rv æ re — N a tio n a lu ly k k e . A a re la d t at b liv e — W ils o n s k a n d a le .

U e w e r a t se k æ m p e n d e — B ru m m e tu r. B a ld u in a t m ø d e — g o d f O v e rs k æ g . B a je rs k ø l a t d rik k e — B e ru se lse . B ræ n d e v in a t sn a p se — D e liriu m . B ille a t se s k riv e n d e — F o ra n d re t O rto g ra fi. B o rc h s e n iu s a t træ ffe — M o rg e n g n a v . B in g a t h ø re ta le — R ig s d a g s m a n d m a a s k e a t b liv e .

B ø n ly k k e a t h ø re ta le — K e d s o m m e lig h e d . B a je r a t h ø re ta le — F re d s o m m e lig h e d . B e rg a t h ø re ta le — U o v e rk o m m e lig h e d .

O ir k u s k o r t a t h a v e — O v e rflø d ig h e d . C a s in o a t leje — R is ik o . C ig a r a t k n æ k k e i L o m m e n — Æ rg e rlig h e d .

D i r e k t ø r at v æ re — T o m T ite l. D a m e r a t sk æ n d e s m e d — D a m p s p o rv o g n s u ly k k e . D ru k k e n a t v æ re - Ild e V a n e . D u s b rø d re a t h a v e — K a fé a t be sø ge . D e jlig h e d a t sk u e . — S k ø n h e d s k o n k u rre n c e . In g e n tin g . E iffe lta a rn a t b e stige — R e js e g ild e s tip e n d iu m . E ls k o v s k y s a t g iv e e lle r fa a — F a re p a a F æ rd e . E n g e ls k S a lt a t ta g e — * „ * E n g e l at m ø d e i T iv o li — F o rø n s k e t G a g e fo rs k u d . -E g e t t e r fra L a n d e t at m o d ta g e — T ø m m e rm æ n d . F ritz A r lb e rg a t s y n g e m e d — T v iv ls o m L y k k e . F re d e rik B r u n so m A lm a v iv a a t h ø re — Ja m m e r. F o lk e ts N isse a t a b o n n e re p a a — F o rtry d e ls e . F a lk m a n n a t tilb e d e — S k riv e k ra m p e . E r k l æ r i n g at a fg ive - D a n e r a t h ø re g ale — N a tte ra v n e ri. H u s e a t se falde — S p a lte fø d e . H v a le r a t ta g e i Ø je s y n — Ild e L u g t. „ H u ld id iæ h !1* a t h ø re i T iv o li — P ib e n o g F lø jte n . H y s s e n o g P ib e n s a m m e s te d s a t h ø re — B ø d e r o g U d ­ fæ ld n in g . o. s. v . Dette Udtog vil give Læseren en Forestilling om den gamle Vismands Manu­ skript, der er altfor omfattende til, at Gazetten kan optage det in extenso. Saasnart vor flyvende Korrespondent sender os andre interessante opgravede Dokumenter, skal vi ile med at bringe Indholdet af saadanne til offenlig Kundskab. — Korrespondenten tilføjer paa et separat B revkort: „Stærk Hede, stærke hede græske Vine, stærke græske hede Helvedes Liden­ skaber''. G rr ø n la n d s t u r a t fo re ta g e — F o rs to p p e ls e . G a ze tte n a t stu d e re — F o rn ø je ls e . G a d e r a t se v a n d e d e — S k u ffe t H a a b .

„Ach! Du verdammte Fliege! Warte nur bis ich dir kriege?

Da vi havde hørt Damerne synge et Par Sange og erlagt vor skyldige Tribut i Form af adskillige Phrskillinger, skyndte vi os med Resterne af vor sammensmeltede Formue hen