S_Gazetten_1889
Nr. 31.
248
Overraskelse mødte dem derinde. De troede Kirken tom, og saa fandt de hele den Krigerkomité, man forgæves har søgt de sidste fem Aar, siddende i Færd med at tælle Penge sammen. tilh. P. S. Da jeg i flere af Københavns Blade har læst, at en Hesteopkøbers Kone, som boede i en Villa paa Strandvejen, er rømt med sin Elsker, ser jeg mig tvungen til, da jeg i disse Dage er flyttet fra Ny Vestergade til Klareboderne, at meddele Folk, at det ikke kan være min Kone, der er rømt med nogen Elsker, eftersom jeg vedblivende er ugift. ærb. Peter Puh.
Ja, er man rigtig heldig, og gaar man rigtig ordentlig til Bunds i Dukkerten, saa
Uge-Revue. Det var sandelig paa høje Tide, at d’Hrr. Politiassistenter vendte hjem fra deres Som merferie. Havde det varet bare en Uge til, inden Hr. Smit, Hr. Rantzau og alle de andre var kommet hjem og atter havde overtaget deres Forretninger, havde vi siddet net i det. København, ja hele Landet var paa et hængende Haar ved at blive en Røverrede af allerværste Slags. Det var helt grufuldt, saa det lige paa en Gang myldrede med Tyve og Røvere, Mordbrændere og andre Banditter; den ene Dag løb de værste For brydere fra Raadhuset, den anden Dag gik ministerielle Embedsmænd rundt og var uartige i Tivoli. Og den ene Mand løb væk med den an dens Kone, samtidig med at unge Tyvebander eller tyve unge Bander aflagde de fredsom meligste Mennesker Visiter. Men Gudskelov, at man atter ikke alene kan aande frit, men ogsaa sove nogenlunde roligt uden at risikere, at en Tyveknægt frækt bryder ind og løber bort med Konen lige for Næsen af én. Lad dette være øvrigheden en Lære for Fremtiden, saa den ikke letsiudigen giver hele Politiet Ferie paa én Gang; Retfærdig heden har selvfølgelig ogsaa et vist Krav paa at feriere, men det maa ske i smaa Doser. Man kan vel til Nød undvære Rantzau en lille 'fid, men baade Rantzau og Smit og Retfærdighedens øvrige Bestanddele — nej, det gaar aldrig an. Det er jo heller ikke nødvendigt før en hver Tid at tage paa Landet og bade /or at faa Kinderne malede op med friske Farver. Har vi ikke baade Bechs og Hambros, sig i Kallebodstraud ; men de Folk ser sikkert alt for sort paa Vandet. Selv om der maaske skal løbe meget Snavs i Stranden, inden Ma gistraten stikker sin Næse i det Vand, end sige gaar paa Hovedet deri, saa er det dog ikke noget at gøre Mudder for. Enhver, d’er har prøvet det, kender de forbavsende Egenskaber, Vandet i Kallebod- strand har. Vi skulde skamme os ved at tage op ad Kysten eller til Ems eller Sande- fjord, saa længe vi haf det Vand. Man kommer op deraf som et andet Men neske. Blot^ved at prøve det én Gang under- gaar man en Forvandling, der er ganske forbavsende. De blege Kinder er som blæst væk, paa én eneste Dukkert alene stiger man op, ikke blændende hvid som Venus, men med den sundeste brune Farve, som var det selve Solen, man havde badet sig i 14 Dage i Træk. baade Engelbrechts og den romerske Badean stalt, har vi ikke baade Ryssensten og Kallebod- |strand ? Der skal jo rigtignok ‘være Folk, der er mær kelig uvillige til at. bade
har man de bedste Chancer for at komme op igen saa brun, at man næsten er helt sort, saa sort som en Kamin- raad, der har kørt over Lyneborg-Heden. Kun én Ting skal man
være forsigtig med: ikke at tabe sit Guldur eller sine Lommepenge i det Øjeblik, man springer ud. Det skal være ganske overor dentlig vanskeligt at finde tabte Sager paa Bupden. Men der er jo endelig ogsaa andre Maa- der at faa friske Kinder paa end just ved at blotte sig for Kalleboderne. Der er f. Eks. „Orientens Blomst", der gør ligefrem Vid undere i Avertissementerne. Det er mærkeligt, naar man har et saa udmærket Middel lige for Haanden til at faa Kinden til at „straale af Sundhed", at saa faa benytter sig deraf. Hvor fornøjeligt vilde det dog ikke være at se Jorden en skønne Dag befolket med lutter smukke Ansigter og se baade Rynker, Filipenser og Fregner forsvinde Men Folk vil en *385^®“ '' Boulanger dratte igen nem som Generalraad, eller hvad det er for en mærkelig Post, han har aspireret til. Eller hvor mange sender Marstrand en venlig Tanke for hans smaa hyggelige Ar rangements paa Traverbanen. Hvorfor kan Folk ikke lade den stakkels Mand i Fred, han maa vel have Lov til at styre sine Heste dernede, som han bedst kan? Det er Folk er i det hele taget for haardhjærtede. Ikke nok med, at de gør et Helvedes Vrøvl over Marstrand paa Traverbanen om Søn dagen, men saa gaar de om Tirsdagen ind i Tivoli og piber det Tyroler-Selskab ud, der optræder ved hans Pavillon. Det ere mere end grumt, det er hjærte- løst. Ganske vist, Tyrolerne var ogsaa nogle gamle Travere, men stygt er det ligegodt, naar dannede Mennesker ikke kan holde deres Lidenskaber i Tømme. Det var jo ikke langt fra, at det hævngærrige Publikum nær havde krænket Ærbødigheden for Kirken, da Tyrolerne rædselsslagne var tyet ind i Nikolaj Kirke for dér at finde Fred og bede for sig. Et Rygte vil forresten vide, at en stor gang ikke deres eget Vel, lige saa lidt som de vil andres. Hvor mange har vel fældet /2FS& W r U en Taare ved at se slet ikke saa let for ham at klare, hvilken Hest der egentlig kan sige at have vundet, naar den ene’ gpf galopperer i Trav og den ^ anden traver i Galop. °
N i p s .
Læreren: Karl, naar Du ser Poul i Na boens Kirsebærtræ, hvad er saa Din Pligt ? Karl: At passe paa om der kommer nogen."
Konen: Jeg læser saa ofte om den fri Kærlighed, hvad forstaar man egentlig ved det ? Manden: Det er Kærlighed, hvor man ikke behøver at tage nogen Svigermoder med i Købet. 1ste Passager: Min Herre, vil De ikke være saa venlig at flytte Deres Koffert, den truer med at falde ned i Hovedet paa mig. 2den Passager: Det skal De ikke bryde Dem om, den indeholder ikke noget, som kan gaa i Stykker. Illustrationer: Fra Cirkus Busch. — Skue spiller Stigaard. — F>a Frederiksberg Mor- skabstheater [Hr. Fred. Jensen, Fru Anna Christensen].. — Vild Kørsel. — En flink Hund. — „Fra Valhalla". — Raat Overfald. Tekst: Skuespiller Stigaard. — Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — A f det køben havnske Sangerindeliv. — Gazettens Forslag til en ny Epidemilov. — Københavnske Origi naler. — Avtomater. — Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Avertissementer. Redaktør og Udgiver: C. Albertsen. Expedition: Klosterstræde 22 . Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22 . K. Indho ld .
.-gJ aF
Made with FlippingBook