S_Gazetten_1889

Nr. 31

G A Z E T T E N.

246

Kjobenhavnske Originaler. III.

har Jecr dem fra, svarer han altid: „Jeg jo ingen Ting lært!" eller ogsaa: , har læst det i Spækhøgerbutiken!“ Fysiognomien er et Studium, interesserer Aløller særdeles; hun kan se paa Folks Ansigter og deres Hil­ sen — siger han — om det er dannede Mennesker eller ikke. Møller er ikke sin egen Originali­ tet bevidst, i alt Fald svarede han, da vi spurgte ham, om vi maatte skrive om ham: „Der er saamænd ikke noget mærkværdigt ved mig !“ Hans Historie frembyder intet sær­ ligt: Han er en Søn af en Urtekræm­ mer og blev født i Køhenhavn den 24. November 1837; han gik i Skole et Sted i Farvergade, blev sat i Lære i en Kolonialforretning i Plorsens,. i hvilken By han ogsaa blev kon­ firmeret. Som Urtekræmmersvend var han derpaa i Nykøbing paa. Sjælland og senere i Slagelse. Saa forlod han Faget, blev en Tid Kontrollør og Opvarter paa „Al- liambra", opgav det og blev Pak- husforvalter, derefter Opvarter paa Raadvad, indtil han saa en skønne Dag fik den Idé at nedsætte sig- som Lingerihandlende. Han etable­ rede -en Forretning, der. naturlig­ vis gik i Stykker, kort efter at den var bleven aabnet. Men den gode Møller var ikke raadvild. „Kan det ikke gaa paa den ene- Alaade, saa kan det vel gaa paa den anden!" tænkte han. Saa. gav han sig til at optræde som Gøgler og rejste med Miehes Be­ ridertrup; men da heller ikke det vilde gaa, forsøgte han sig som Skuespiller og rejste med Jacobys Selskab i Jylland og i Sverig, hvor han optraadte i „komiske Roller". Omsider opgav han saa ogsaa det og tog atter fat i Forret- ningsfaget, først i en Købmands­ handel i Kærteminde, senere i en Vinforretning i København. Men saa var Aløller ogsaa træt;, nu vilde hanikke mere! Han havde kun sig selv at sørge for, gift har han aldrig været, men — „jeg har altid sværmet for Damerne!“ siger han. En Tid laa han syg paa St. Johan­ nes Stiftelse, og da han saa blev ud­ skreven, fandt han et Asyl i „Blod­ koppen". Derfra begiver han sig kun, naar han skal ud og passe sine Foretnin- g e r : Kolporteringen og Fægtningen. Især den sidste Del af hans Virksom­ hed gaar — takket være hans Origi­ nalitet — udmærket. Automater. Alit Blod koger og mine Hænder knytter sig, naar jeg gaar inde i Tivoli og faar Øje paa disse røde- som

Fødderne et Par sorte Kapskc. Af Profession er han egenlig „Fægte­ mester". d. v. s. han „fægter" (tigger) sig frem ; men for et Syns Skyld bærer han dog under den ene Arm nogle gamle Blade i en lille Papmappe. Aled disse Blade søger han fra Beværtning til Beværtning, hvor han agerer Kol­ portør. De Penge, han saaledes skra­ ber sammen, anvender han til at leve for. Han bor i „Blodkoppen", et Logishus i Farvergade, hvor han betaler 35 Øre for Nattelogis, og hvor han ogsaa nyder sit „Alaaltid", der som Regel bestaar i en stor Snaps med en lille Sjat 01 til, en Ration, for hvilken Aløller erlægger en 5-Øre. I Betragt­ ning af, at Aløller er Alester i „Fægte-

Poul William Møller. I Logishusene, disse de hjemløse findes Københavns fleste Originaler. Blandt en Bande af Mennesker, hvis Ansigter er prægede af Nød, Elendighed og Last, blandt Folk, hvis meste Næring bestaar af Brændevin, og hvis Arbejde i Beglen indskrænker sig tilTiggeri, føler Originalerne sig hjemme. Originalerne har ogsaa en vis Betydning for Logis- lmsene og disses Værter, idet de trækker Folk til Huse, f. Eks. unge Studenter, Forfattere, Journali­ ster o. 1., som vil studere Folke­ livet. Ja, det gaar endogsaa saa vidt, at enkelte af disse Menne­ sker fra det bedre Samfundslag bliver Stamgæster i Logishusene og de dermed beslægtede Bevært­ ninger. En meget bekendt For­ fatter „ staar“ saaledes paa „den sorte Tavle“ i en af disse Bevært­ ninger for et Beløb af ikke mindre end 60 Kr. Men selv mellem Logishusenes egentlige Befolkning, blandt hvilken Sjovertypen er den mest fremtræ­ dende, spiller Originalerne en Rolle. De er for den Klasse noget lig­ nende, som Skuespillerne er for Bourgeoisiet. Naar den ene Sjover meddeler den anden: ,, Du, nu har der igen vaaren Ild i Pudsepeter!“ - eller „I Gaar har Pudsepeter væ’t i Politiretten!“ saa modtages en saadan Nyhed af denne Klasse med samme Interesse som den, hvormed Bourgeoisiet modtager Nyheden om, at „Olaf har faaet sig en ny Jagt­ vogn “ , eller at „Lindstrøm dyrker Cyklesporten. “ Logishusene er Skatkamre for dem, som vil beskæftige sig med Originaler. I et af disse er vi da ogsaa stødt paa den Mand, som vi idag skal omtale. Navnet Poul Villiam Møller er der vist ikke ret mange, der kender; der­ imod turde „Puste-Moller“ eller „Put- Møller “ være bedre bekendt. Dette Navn har han efter eget Sigende faaet, fordi han, naar han bliver fuld — og det bliver han ikke saa sjældent — giver sig til at puste af Varme. Han er en lille tyk Aland med et rundt, fedt Ansigt, og et Par ejendommelig blaa, glasagtige Øjne, som han altid kniber tæt sammen, naar han giver sig til at „puste". Hans Klædedragt er altid ens; paa Hovedet bærer han en brun rund- pullet Hat, om Halsen et grønt Tør­ klæde, i hvilket der er fæstet en gul Sjalsnaal, dernæst en mørk, plettet Frakke med Perlemorsknapper og paa Eksistentsers Tilflugtssteder,

Puste-Møller. faget", kan lian dog godt opnaa Kredit, hvis han en Dag tilfældig ikke er ved Aluffen.. Han er en lidenskabelig Tobakssnuser, fører en anselig Portion Snus med sig i en Blikdaase og gou­ terer sig hvert Øjeblik med en Pris. Øg saa har „Puste-Aløller" endnu ! en Ejendommelighed. Det er hans ' store Hang til, saasnart der gives Lejlighed, at tale om fremragende og | bekendte Alænd. Han kan Navnene paa samtlige københavnske Redaktører og paa en stor Del inden- og udenlandske Professorer og Digtere. Her er en Prøve paa hans Færdighed i denne Retning: „ Briichner, kender De ham ? — ja jeg kender ham, Gu’bevares, ja, — og Hørup og Kant — han var en stor Regavelse — Skandorf (Schandorph) og Sole (Zola), Vilhelm Bergsøe og Franzos, tror De ikke, jeg kender dem?" Spørger man ham saa, hvor han kender