S_Gazetten_1889
Nr. 30.
240
ø å i i f f i i
Vaas. Vi véd det jo godt allesammen, og det har vi lært fra Barnsben af, at Navnet stammer fra det med , . .„ . Hundene; det er i Da- &ene mellem den 23de Juli og 22de Avgust, de er mest ivrige efter at gaa ind paa Magistratens Plæner og hjemsøge alle offentlige Anlæg o. iign. Hundene er engang ikke anderledes, og om de bliver bedre, maa foreløbig staa hen i det uvisse. Vi Mennesker har jo ogsaa vore Skrøbeligheder. Ligner det maaske noget, naar rigtig nette Mennesker, der til dagligdags ernærer sig som Korister ved Dagmartheatret, pludselig bliver tossede, gaar til Madam Schulstad, trækker i nogle gamle forslidte Klæder, kører ud til Wodrof- lund og lader sig engagere som Tyrolere? Bortset herfra er det rigtig kønt af dem, at de vilde redde den ulykkslige Anstalt, saavidt sligt staar i menneskelig Magt. Men det er ikke saadan at løbe til, som Manden sagde, han vilde løbe fra Frederiks berg Bakke til Sundhyvester, uden at tage Næring til sig undervejs. Ja kunde man bidrage noget, var det sandelig Synd ikke at hjælpe den beklemte Bestyrelse. Men hvordan? Ja, det vil blive mindst lige saa svært som at lære Journalister Na turhistorie. Hvad de kan i den Retning er foruroligende lidt. Det blev saa bedrøveligt klart slaaet fast -
De vil jo allermindst flaa hinanden ihjel for at finde det bedste ud af Bunken. Hvor vi vil faa det rart tii Vinter med al den literære Komedie Det bliver yndigt. Naar blot de ikke bliver saa ivrige, at de helt glemmer Richard Schrøder. I*uh.
Uge-Revue. At Livet har baade sine Lys- og Skygge sider turde være i den Grad almindelig an erkendt, at det vel er ganske overflødigt at gaa nærmere ind herpaa. En hel anden Sag er det derimod natur ligvis med Tivolis Port. Den skal jo væk, enten den vil eller ej, væk for at erstattes af — ja Gud ved hvad? Onde Tunger siger, en ny Restauration, men det skal man ikke fæste sin Lid til. Har Tivoli maaske ikke allerede nu nogen lunde nok af store Restaurationer og smaa Beværtninger, flyder det ikke over derinde med Thor Jensen’er paa Landjorden saa vel som paa Søen, med Wiveller baade i Taarne og i Mælkehuse, er . der | ikke Nimber og Ægidiuser, Søllegaarde og Madam Meyere, Otto Jensener og Neiiendamme und so weiter i en Uendelighed ? Naar man vil tale om Tivolis Mangler saa stikker de ikke der. Men det vil man heller ikke. Man, skal ikke gjøre Watt ked af det, han kan have nok at plages med, selv om „Adresseavisen" har været rar nok til foreløbigat give ham Tid til at puste ovenpaa de vældige Salver. Og det er rart at kunne puste, naar man er midt i Hundedagene. De kan maaske ikke mærke det, højstærede? Det har De Lov til, for det er ikke Deres Fejl. Det ligger i Luften. Vær ikke forbavset, som det gaar nu med Hundedagene. I Tider, hvor Tilstandene er paa det nærmeste noget uregelmæssige, hvor Kuglen paa Nikolaj falder paa enhver anden Tid end Skik og Brug har været siden Urtiden, hvor man kan blive ved i én Uende lighed at fylde alle Tivolis Avtomater baade med det ene og det an det uden at faa det
Nips
En Student saa paa Amagertorv en Bonde, der havde en temmelig stor Næse. Studenten gik hen, tog Bonden ved Næsen og spurgte: „Hvormange er Klokken, Fa’r ?“ Bonden gav ham et Ørefigen og svarede : „Nu slog den just 1 , og hvis De drejer en Gang til paa Langviseren, saa slaar den 2 ." Kaptajnen: „Naa, 45, hvorfor er Deres Støvlesnuder saa røde og de øvrige Dele saa velpudsede?" Nr. 45: „Jo, Hr. Kaptajn, de røde Snuder er akkurat det Stykke, som Støv lerne er for store, jeg vil ikke spilde min kostbare Sværte paa det, jeg ikke har Brug for". Godt Haret. Jøden Ephraim er af sin Nabo stævnet for Retten i Anledning af en Krukke, han havde laant og leveret tilbage i rævnet Tilstand; han forsvarede sig saaledes: „Jeg schwærger ved Abrahams, Isaaks og Jacobs Gud, at jaj er uschuldich. For det ferste har jaj schlets ingen Krukke laant, for det andet var den rævnet, da jeg fik -den, og for det tredie saa var den, Got straf maj, hel, da jeg leverte den tilbage!"
forleden, da Dyret — hvilket er endnu ikke konstateret — løb væk fra Cirkus over i „Nati onal", hvor det efter at have undersøgt Kassen' rasende styrtede væk gjennem en Spejlglasrude.
Var det en Hjort eller en Buk eller en Lama, var det en Myg eller en Elefant? Vides ikke. Dyret fik akkurat lige saa mange Navne, som der er Blade i Køben havn. Det er beklageligt, naar alle Journalister kan blive saa rent vilde, blot fordi et skik
allerringeste ud af det, hvor man ikke kan tabe saa meget som en vel plejet Spytteklat paa Gaden, uden at en Be tjent skal føle sig rarnt,
Artiklerne: „Af det københavnske Sangerindelivu fortsættes i næste Nummer.
keligt P yr en skønne Dag slipper løs. Det lover ikke godt for Fremtiden, naar Bjørnen virkelig en gang gør Alvor af det tager Afsked med zoolo gisk Have og slaar sig løs i Byen. Men naar det gaar
selv om den stand, hvor
er falden i ærbødig lang Af- fattige Enker giver de rige
(Ij'/[ f1 1
J&tø
. ‘"A
Indho ld. Illustrationer: Fra Frederiksberg Mor skabstheater — Familien Lars Larsen — Fra Cirkus Busch. — Elvira Madigan — Revolver dramaet ved Troense — En ond Husbond- — Ild i Pudsepeter — Yaadeskud. Tekst: „Muntre Musikanter" — Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — Panorama internationale — Magnetismen. — Om sig. —1- Kjøbenhavnske Originaler. — En Rus. — En Kurv. — Uge-Revue [illustr.] — Nips. — Avertissementer.
sf
i
Bryggerier Tillidserklæringer og Anbefalings skrivelser, hvor Hr. Busch ligger og luller sig ind i Drømme paa de norske Fjælde om, hvor mange tusind Kroner han kunde have tjent, om han var begyndt paa Panto mimen noget tidligere, hvor Roklubberne
\ "S
d
forsøger at vinde den udvandrede Vandrepokal tilbage ved at ro hjem med Dampsporvognen — — i saadanne Tider kan man selvfølgelig heller ikke vente noget ordent lig af Hundedagene.
saaledes med det
grønne Træ, hvorledes maa det da ikke gaa med det blaa, som Digteren synger. Naar Journalisterne bliver forvirrede af saa lidt, hvordan maa det da ikke gaa Skuespillerne, efter at Fallesen har løssluppet hele sit gamle støvede Arkiv og kastet baade Hol berg og Oehlenschlæger og andre hæder kronede og godt gemte Herligheder i Grams paa Kongens Nytorv. Hvordan skal nu Skuespillerne komme ud af det sammen, — og Theaterdirektørerne?
Der er Vigtigpetere, der blærer sig med deres Viden om Navnes „Hundedagene“s Op rindelse. Det skal stamme, vil de bilde os ind, fra Stjærnebilledet Sirius.
Redaktør og Udgiver: C. Albertsen. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.
Made with FlippingBook