S_Gazetten_1889

Nr. 30

G A Z B T T E N .

Fra Cirkus Busch. Den flotte Saltomor­ talerytter, Mr. Arnold, er ubetinget en af de flinkeste blandt Cirkus Busch’s i det hele taget saa flinke Artister og tillige en af dem, der staar højst i Publikums Yndest. Yel hænder det undertiden, at Mr. Arnold, naar han udforer den vanskelige Saltomortale gennem den 15 Pod lange Tunnel, styrter ned paa Manegen; men han er straks paa Benene eller rettere paa Hesten igen og udfører derpaa Saltomortalen under det hen­ rykte Publikums langvarige Jubel. En ond Husbond. Forleden blev en i Tivoli tjenende Opvarter anholdt for Mishandling og Krænkelse af Blufærdigheden. Han havde, medens hans Hustru var i Byen, tvunget sin I5aarige Tjenestepige til at klæde sig af, hvorefter han piskede hende paa det blottede Legeme med en tynd Stok. Ild i Pudsepeter. For nogle Dage siden, da den bekendte Pudsepeter promenerede i P'rederiksborggade, gik der pludselig Ild i ham. Brandens Aarsag vrr en tændt Cigar­ stump, som Peter havde været saa uforsigtig at putte i Lommen. Heldigvis lykkedes det tililende Folk at redde Peters kostbare Liv. Panorama international har stadig stærk Tilstrømning af rejselystne Kjøbenhavnere, der foretrækker paa denne nemme Maade at se sig om i Verden fremfor den ikke saa lidt dyrere og besværligere gammeldags Manér pr. Damper eller pr. Jærnbane. I denne Uge er det det skønne sachsiske Schweitz, der henne i Vimmelskaftet passerer forbi Publikums Blikke. Det er en særdeles smuk Samling af klare, fortrinlig udførte Billeder. Ligesaa nemt som man i Vimmel­ skaftet kan beskue det sachsiske Schweitz, kan man inde fra Tivoli gøre en lille Af­ stikker til Paris, og man fortryder den ikke. I næste Uge forevises i Vimmelskaftet Holland 1. Serie og i Tivoli Amerika, Kali­ fornien, 2. Serie. Skovfoged Rumler mister Livet ved et Vaade- skud. To Mænd var i Lørdags taget ud for at skyde Sælhunde i Farvandet ved Præsto. Den ene af dem, Skovfoged Rumler, havde sin Bøsse staaende i Baaden foran sig, da han pludselig fik Øje paa en Sælhund. Han greb Bossen, men i det samme gik Skuddet af, og Ladningen, Dyrehagl, trængte ind i Mandens Side. Han dode den paafølgende Nat. Revolverdramaet i Troense. I Mandags Aftes fandtes i Norreskoven ved Troense Ligene af Grev Sixten Sparre og Beridersken Elvira Madigan. Han, der var ulykkelig gift ovre i Sverig, havde forelsket sig i den skonne Beriderske og forlod for hendes Skyld sin unge Hustru og sit Barn. Hun flygtede fra sit Cirkus og flakkede sammen med Greven omkring i Danmark; da saa alle deres Penge var opbrugte, foretrak de at gaa i Døden sammen frem for at vende tilbage. Grev Sparre skod med en Revolver forst sin elskede og derpaa sig selv. Elvira Madigan var godt kendt af Køben­ havnerne; hun optraadte for et Par Aar

længere red „Ætheren" og da navnlig se, hvilke Grunde Granskerne har at fremføre for dette Stofs Tilstedeværelse. Videnskaben lærer os, at Lyset ikke kan forplante sig uden et Mellemstof, hvori Forplantelsen kan foregaa. Dette Stof er Ætheren. Lyset er ikke et sær­ skilt Stof, der udsendes fra Solen, men kun en Bevægelse i Ætheren. Ligesom en Stræng paa en Violin frembrinder en Tone, naar man sætter den i Svingninger, bringer den til at vibreie, saaledes fremkommer for vor Synssans Fornemmelsen af Lys, naar Ætheren bringes til at vibrere. Og ligesom den højeste Tone bliver fremkaldt ved et Antal Svingninger, der nærmer sig de 6 Millioner i Sekundet, saaledes fremkommer det klare Middags­ lys ved et lignende Antal Svingninger i Ætheren. Altsaa Aarsagen til, at vi midt paa Dagen ser bedst, er den, at vor Senerve paa den Tid i Løbet af hvert Sekund træffes af omtrent 6 Millioner Æthersvingninger, der i vor Hjærne frem­ kalder Fornemmelsen, af Lys; i Aften­ røden træffes vor Senerve derimod kun henved et Par Millioner Gange i Sekundet af Æthersvingningerne, derfor er det ikke saa lyst for os paa denne Tid af Døgnet som ved Middagstid. A t de forskellige Farver fremstilles for vort Øje paa en dermed i F'orbindelse staaende Maade, skal vi senere faa at at se. At Ætheren eksisterer, bevises alene af den Grund, at Lyset behøver et Medium til at bevæge sig i for at komme til os fra de fjærneste Himmellegemer. Rummet er uden Ende, men overalt, fjærnt og nær i Rummet, vrimler det a f Lege­ mer, Himmellegemer, der udsender Lys, Vi ser imidlertid kun en Del af dem; og det Antal, vi kan se, er forskelligt til forskellige Tider. Somme lid e r synes 1 Himlen at være besaaet med Stjærner, til andre Tider ser man kun enkelte. Hvis der nu ikke var et Stof imellem, som, hvor gennemsigtig det end er, paa de umaadelige Afstande dog skjuler den største Mængde af Himmellegemer for vort Øje, som vilde vi ikke kunde se andet end et lysende Hav over vore Hoveder (forudsat at vi i det hele taget kunde se); hele Firmamentet vilde falde sammen i en uendelig Lue, idet der over alt findes Legemer, og der blev ikke en Plet tilbage, som ikke var eller i Virke­ ligheden er dækket af Himmellegemer. Naturligvis er der uhyre Afstande med i Spillet. Kun de nærmeste Stjerner kan vi se, de fjærnt liggende skjules afÆtheren. Den gjennemtrænger alt: Luft og Vand,. Jærn og Staal, alt levende og dødt. Som den ytrer sig i Rummet i Form af Lys, saaledes optræder den i Materien, snart i Skikkelse af Elektricitet, snart som Varme, Magnetisme o. s. v. Nes Trebla.

siden i Tivoli og gjorde stormende Lykke. Omstaaende Billede er et Portræt af hende fra denne Periode.

Om sig.

„ I andre Blades Grøde, der tager jeg min Føde“.

Der findes her i Byen et lille foretag­ somt Blad, hvis Navn det i Øjeblikket er os umuligt at huske, men hvis Ger­ ninger oftere er straffet ved Landets Domstole. „Gazetten" skulde ikke have nævnt vedkommende Aftenblad, hvis ikke hin journalistiske Affaldsbeholder havde forsøgt at k o n ^ e „Gazetten" og med let forstaaelig Misundelse havde gjort sine Læsere opmærksom paa vor — naar vi selv skal sige det — ret fikse Maade at skrive paa. Selvfølgelig kan vi ikke have noget imod, at selv en mindre anset Kollega gør Reklame for vort Blad i sine Spalter, men vi vilde dog foretrække, at det lille skarnagtige Monstrum herefter „citerer" os rigtig, naar det gør sit tarvelig vante Publikum den Glæde at optrykke nogle af vore stilistiske Vendinger. Og vi kan fortælle Bladet, at det vil staa sig bedst ved at gjøre det herefter. Hvad der forøvrigt har undret os noget, er den uventede Beskedenhed, der ved denne — i Modsætning til ved alle andre Lejligheder — præger den smaa snakkesalige Sprøjte. „Gazetten" har af og til udtalt sig om den aftenlige Spytte- gøgs egne unge Mennesker, i alt Fald om en eller to af dem, saa at Bladet saamænd nok kunde have set sin Fordel ved at aftrykke enkelte af disse ubetinget smigrende Udtalelser, der alle gladeligen staar til Tjeneste. Genér dem endelig ik k e ! Da „Gazetten" for nogen Tid siden gjorde opmærksom paa, at den i nævnte Aftenblad med stor Pomp og Vigtighed optagne ny Føljeton „Mr. Barnes fra New-York" allerede for Va Aar siden havde staaet i „Berlingske Tidende", følte man f. Eks. ingen Trang til at „citere" os, maaske fordi man ikke fandt den Ting videre morsom. Men Herregud, at de morgenduelige Graabrødre forstaar at omgaas vindskibe- ligt med Saks og Klister, er dog langtfra deres største Fejl. Og saa er det tillige saa rart øko­ nomisk.

Magnetismen.

in. Læseren vil erindre, at vi sidst tog Stade paa den lyse Sol. Men før vi kan komme ind paa vore magnetiske Eksperi­ menter, er det nødvendigt at dvæle lidt