S_Gazetten_1889

224

Nr. 28.

Uge-Revue. Havde vi vidst alle. de rædselsfulde .Følger, det vilde drage efter sig, havde vi vel næppe været saa tossede efter at faa den Regn; har vi ventet saa længe paa den, kunde vi vel have ventet Dyrehavstiden med; den sluttes den 31. Juli, det vilde altsaa endnu kun vare godt og vel fjorten Dage. Naturligvis er det Regnen, der er Skyld i det altsammen, de ødelagte Eremitage- Væddeløb, de vandede Japaneserfester, de sammenstyrtede Huse og alle de andre Ulyk­ ker, der er væltet ned over os, siden vi sidst taltes ved. Det er mildest talt Synd for alt det gode Tøj, som kommer til Vask paa Væddeløbs­ dagene. Naturligvis er der ingen Mening i, at Traverbanen altid skal have et Forspring forud for Væddeløbsbanen, naar det gjælder en vaad Trøje, det er i sin Orden, at naar det regner paa den ene, maa det i det mindste dryppe paa den anden. Men paa den anden Side, maa ikke Reg­ nen nødvendigvis slappe Publikums Interesse for Sporten i Almindelighed og i Særdeleshed for Heste-Sporten, denne den allerædleste af

at se Publikum bruge Benene og styrte af- Sted gjennem Snavset hensynsløst som den hidsigste Væddeløber. Men de, der blev i Kjøbenhavn og gik i Tivoli havde det dog bedre. Hvad gjorde det, at det regnede, Tivoli, der har Raad for alting, havde ogsaa Raad herfor. Hvor snildt var det ikke fundet paa med de japanesiske Parasoller, som Watt forærede alle de Damer, der vare ovre at hilse paa Fregat-Thor. Hver Gang Regnen blev en Smule for livlig, kom nogle Tusinde Para­ soller i Vejret, og saa kunde den klemme paa saa galt den vilde. Damerne hyttede deres Skind og var garderet, om ikke for Resten af deres Liv, saa dog for et Par Timer. At Tivoli nu til sine mange andre uvisne­ lige Fortjenester ogsaa føjer den, at forære Damerne deres Parasoller, det vil danske Kvinder, der faar dem, og danske Mænd, der bliver fri for den Udgift, sent glemme Tivoli. Der er i det mindste én, der aldrig glem­ mer det, det er Polack. At han, hvem ellers Paraplyer og Parasoller har skaffet et net lille Levebrød, ikke kan tage Konkurrencen op med det flotte Tivoli, og desaarsag mil­ dest talt er rasende paa Anstalten, det kan ingen fortænke ham i. Selv om man nok saa meget hedder Polack, er det ingen Ekstra-Fornøjelse at blive traadt paa Ligtornene. Den første Følge af Tivoli- Konkurrencen er, at han har sat Prisen paa sine Varer ned til det halve, men vil han beholde Kunderne, bliver han nok nødt til at slaa en tyk Streg over den sidste Halv­ del med. T i saalidt som noget staar over eller blot ved Siden af Tivoli, saalidt kan noget staa for Tivoli. Hvem, ja ærlig talt, hvem af os har kunnet staa for Tivoli-Japan? Hvem af os har vel nogensinde blot tilnærmelsesvis tænkt os det saa storartet, hvem er ikke blevet grebet, forvirret, beruset af den mæg­ tig illuderende Virkning, hvem har ikke Ja­ paneser-Sangene, der trods deres ejendomme­ lige Farve har. en saa hjemlig Tone, revet med, hvem har ikke de Tusinder — aa, Ti­ tusinder — afLy.s fra Mikadoens Palads ikke blændet. Ja, hvem har ikke hele Herligheden danset

største. Tag Dig ikke nær, om en og anden i disse herlige Aftener, hvor Du gjør os alle­ sammen aldeles tossede med Din Pragt og — ja Pennen mangler Blæk til at sætte alle de Rosen-Ord, der burde siges, paa Papiret — gaar rundt og ser skævt til det hele. Det er kun fordi de Fæhoveder tror, at det gjør Japanesere altid, og fordi de gjærne vil give deres lille Bidrag til Festernes Glans og Fuldstændiggjørelse Vi kom, vi saa og Du sejrede, Du be­ skedne Yngling med de 46 Aar paa Bagen, i Hvortil forresten den Beskedenhed ? Vær elskværdig og røb os en lille Hemmelighed. Vi ved nok, Du nødig vil forskrække os, nødig vil have, at vi skal sige til D ig: „Nej Tivoli, nu er Du sandelig for flot, nu gjør Du for meget for vor Skyld, husk, vi er glade for mindre". Og vi ved jo ogsaa, at Du har været hensynsfuld nok til at lade det Rygte sprede sig, at Festerne kun har kostet 20,000 Kr. 20,000 Kr. — kjæreste! Nu da vi selv har faaet Syn for Sagen, gaar den ikke læn­ gere, nu er den lige til at tage og føle paa. Nu er det jo os alle aabenbart, hvor himmel- raabende latterlig lille det Tal er. Nævn den rette Sum, kjære. Sig det kun rent ud — Herregud, det er jo for vor Skyld, Du har øst Pengene ud. Ingen falsk Undseelse. Gjør 'det lidt snart. For ellers gjør jeg det næste Gang. Puh. P. S. E t Rygte vil vide, at den Æres­ pris, Premierløjtnant Nyholm vandt i Tirs­ dags skal offentlig udstilles. Jeg har været saa heldig at se den og finder mig i den An­ ledning stærkt foranlediget til her at nedlægge en bestemt Pro­ test mod, at det sker. En nær­ mere Motive­ ring kan jeg ikke indlade mig paa; det maa være nok? at j ved, hvordan Æresprisen ser ud. Beskrive den kan jeg ikke. Indho ld . Illustrationer: Japan i Tivoli. — Vædde­ løbene ved Eremitagen. — Fra Japaneser- Operetten. — Ulykkestilfælde ved Dampspor­ vognen. — Det sammenstyrtede Hus. — Dræbt af Lynet. — Overkjort. Tekst: Sport [Væddeløb]. — Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — Paa Viften. — A f det kjøbenhavnske Sangerindeliv. — Mag­ netismen. — Den engelske Oberst. — Uge- Revue [illustr.] — Avertissementer. Redaktør og Udgiver: C. Albertsen. Expedition: Klosterstræde 22 . ■Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22 . K.

alle ædle Sports­ grene, hvor en Hest løber løbsk og en Rytter ligger paa Ma- — *-»ven henad den,

\ i Reglen et helt vHestehoved for­ an Dyret •— hvis han da ikke foretrækker at

ligge i Grøften? Jo, tilvisse Naar Vandet vælter ned ad En og bloder igjeiinem saa-Tøjet bliver en halv Snes Pund tungere, saa er det over- menneskeligt at forlange, at man skal staa og glo idiotisk ud i Luften og stikke et Ansigt, præget af spændt Interesse, ud. Om det bliver Thomsen eller Gundelaeh, Tanberg eller Cederstrøm — Gud — hvor det egent­ lig er revnende ligegyldigt. Jeg var saa ulykkelig at være derude i Søndags, og blev forresten foruden at blive en Ejende vaadere end jeg har været i de sidste 17 Aar, tillige en Smule klogere. Da jeg i Sdie Løb saa de to startende Heste arbejde sig igjennem den til Sø forvandlede Slette, maatte jeg give min Sidemand Ret,

saaledes rundt i Hovedet paa, saa han tilsidst har snurret en halv Snes Gange rundt paa Hæ­ lene, rakt Hæn­ derne mod Him­ len og brudt ud i et mægtigt Raab: „Men er

da han paastod, at det maaske dog ikke var saa rent ud me­ ningsløst at kal­ de Løbet „Gre- sundsløb ?“ Livligst var det improvise­ rede Klampen- borg-Løb, hvori

det da Virkelighed eller Drøm, er jeg paa Kjøbenhavns Grund eller er jeg i Japan ?“ Det er baade Virkelighed og Dr©m, baade Japan og Tivoli, baade Watt og Goda-jou, baade Thrane og Fru Yum-Yum-Christensen. I Sandhed, det er vidunderligt. Tivoli, Du er stor, Du er større end den

saa godt som alle tilstedeværende deltog. Det gjorde helt godt ovenpaa de mange Uheld