S_Gazetten_1889

© A z E T T E N.

Nr. 28

222

„Jeg lover Dem til Gjengjæld at godkjende Deres Regning, uden at se den igjennem — men nu min kjære Hr. Pacco, medens min Middagsmad bliver lavet kan De give mig noget, at læse i." „Med Fornøjelse!“ svarede Gaetano og aabnede et Skab for at tage nogle Bøger ud. „Her er „Siciliens Beskri­ velse" og her „den skrækkelige Luigi Lanas Historie" med hans Portræt". „For Pokker, det er en hæslig Karl!" „Jeg forsikrer Dem," svarede Vær­ ten, „at Originalen ser endnu hæsligere ud end denne Kopi." „Nu, min kjære Hr. Pacco, jeg begynder at blive sulten!" „Bordet skal straks være dækket, Deres Excellence." Obersten gjorde en Bevægelse, som om han vidste, hvad det italienske „strax" har at betyde, og idet han strakte sig i hele sin Længde paa to Stole, begyndte han at læse. Pacco fjærnede sig og erfarede af Tjeneren, at hans Herre, en ung Mal- theser, var uhyre formuende. Da han kort efter kom tilbage til den Frem­ mede med Fremmedbogen, skrev denne heri: „Oberst da Santa Croce." Derpaa bad Værten Obersten ulejlige sig til Spisesalen, hvor Bordet stod dækket. Obersten satte sig til Bords, smagte kun lige paa hver Ret, drak af sin egen medbragte Vin, og da han der­ efter saa, at Vejret var smukt, beslut­ tede han at se sig om i Byen. Gaetana, der af Naturen var meget nysgjerrig, vilde ti Minutter senere snige sig efter ham, men traf ham ikke mere; derimod saa han, da han kom forbi Fængslet, en Franciskaner­ munk træde ind i dette. Den næste Morgen Klokken syv rejste Obersten for at besøge Fyrsten af Paterno, kun ledsaget af sin Kam­ mertjener. Af den dømte haabede man at faa nærmere Oplysninger om Røverbanden ; men man bedrog sig heri, thi han be­ vidnede ligesom forhen sin Uskyldighed, og Munken, der var hos ham næsten hele Dagen, opnaaede heller ingen Til- staaelse, saa at han ytrede ved sin Bortgang: „Her vil en uskyldig lide Døden," Saaledes forløb Dagen. Om Aftenen

Den engelske Oberst. Kriminalnovelle a f C . H. P a u I I o n. Retssalen i den sicilianske By Castro Giovanni var fuld indtil Trængsel af Nysgjærrige. De, der ikke kunde faa Plads i selve Salen, afventede paa Gaden Rettens Kjendelse. Denne var af stor Vigtighed, thi den anklagede, som i Dag blev dømt, var — efter hvad man forsikrede — Medlem af den frygtede Røverhøvding, Luigi Lanos Bande, som gjorde Vejene usikre fra Palermo til Catanea og Girgenti. Den anklagede blev beskyldt for tre Maa­ neder i Forvejen, den 18. Maj, at have myrdet en rejsende Englænder paa Vejen fra Contorbi til Paterno. Englænderen var død af sine Saar to Dage efter, og omendskjønt der ikke havde været Tid til at konfrontere den anholdte med ham, var der dog efter den nøjagtige Beskrivelse, Englænderen havde givet, næppe nogen Tvivl om, at han var Morderen. Manden paastod vel, at han var Offer for en Fejltagelse, idet han den omtalte Dag havde været beskjæftiget som Arbejder i Palermos Havn, men Retten skjænkede ikke hans Paastand nogen Tiltro, eftersom han ikke kunde bevise sit Alibi. Saaledes stod Sagen, og man ven­ tede hvert Øjeblik Dommens Forkyn­ delse, da en elegant Herre paa omtrent 30 Aar, der bar engelsk Oberstuni­ form, og ved hvis Side der red en rigt galloneret Tjener, ankom til Castro Giovanni og steg af ved Gjæstgiver- gaarden „Kyklopen", hvisVært, Gaetano Pacco, ilede ham i Møde. Gaetano holdt Stigbøjlen og belavede sig til at hjælpe den Fremmede. Men Offi­ ceren var nede med et Spring og traadte ind i Gjæstestuen, idet han slog Støvet af Benklæderne med sin Ridepisk. „Underdanigste Tjener, Deres Ex­ cellence! Hvormed kan jeg have den Ære at opvarte Dem ?“ spurgte den bukkende Vært. „Hr. Pacco", sagde den Fremmede med malthesisk Accent cg bydende Mine, „jeg beder Dem fremfor alt sige mig, hvor mange Mil der endnu er til min højtærede Ven, Fyrsten af Paternos Slot?" „Sytten Mil, Deres Excellence."

„Hm !“ med min Hest vil jeg kunne være der ved Midnat, naar jeg bryder op Klokken otte; lav altsaa et godt Middagsmaaltid for mig og min Tjener". „ O D io santo!“ udbrød Værten. „Deres Excellence vil dog vel ikke rejse om Natten? „Og hvorfor ikke?" „Har Deres Excellence da ikke hørt Tale om Luigi Lana?" „Luigi Lana? Hvem er det?" „En gudsforgaaen Krop, den skræk­ keligste Bandit, som nogensinde har hjemsøgt Sicilien". „V irkelig?" sagde den Fremmede i en spottende Tone og tog sig derhos en Pris Tobak af en Perlemorsdaase. „Og det er endnu værre, fordi man netop er ifærd med at dømme et Med^- lem af hans Bande. Destoværre maa man frygte en Dødsdom." „Frygte?" Hvorledes det?" „Jo, Lana er Mand for at stikke Ild paa hele vor By, hvis han vil hævne sig." „Hvor latterligt! En modig Mand faar en hel Bys Indbyggere til at skælve. “ I dette Øjeblik blev det bekjendt, at man havde dømt den anklagede til Døden. Obersten, som stod ved Vin­ duet, rynkede Panden og tyggede paa sit Overskæg, hvorefter han vendte sig til Værten, som ærbødig var bleven staaende bag ved ham, og spurgte denne: „Naar vil Henrettelsen gaa for sig?" „Sandsynligvis i Overmorgen tidlig Klokken otte." „Hm! jeg kunde nok have Lyst til at se, hvorledes Fyren opfører sig." „Intet er lettere. Deres Excel­ lence kan i Morgen tidlig rejse til Paterno til Deres fyrstelige Ven og være tilbage om Aftenen." „De har Ret, min kjære Hr. Pacco". svarede Obersten, idet han trak en Tegnebog frem af sin røde Uniforms­ frakke, „medens jeg er borte, sørg saa for en god Plads til mig, hvorfra man kan se Henrettelsen. Jeg betaler enhver Pris." „Jeg vil gjøre endnu mere, Deres Excellence. Det er Skik og Brug, at Overdommeren, hvis Gudfader jeg har den Ære at være, bivaaner Henrettelsen paa en Tribune; jeg vil bede ham, om Deres Excellence maa faa Plads ved Siden af ham."