S_Gazetten_1889

215

Q

Z E T ‘ E 35f

Nr, 27.

bliver dog den lebendigste Fri­ svømmer. Og nu be­ gynder han sit Gjæstebud flot med udsøgte

Ganske vist, den er ikke Landets eneste Næringsvej, men det er absolut dets for­ nemste. Man bliver Journalist ikke af smaalige Hensyn til Brødet, thi det ligger de færreste Journalister fjærnt at leve af Pennen, og man bliver Bladudgiver uden spidsborgerlige Beregninger over, hvorvidt det vil give noget af sig — den Tanke ligger saa saare langt borte. Man bliver det udelukkende af ideelle Grunde, Bladudgiver, Redaktør, Medarbejder osv. Og saa højt er Ideens Fane løftet her­ hjemme, at lavt regnet de 25 Mandspersoner af hvert 100 er eller har været Redaktør, medens 55 af 100 kan kalde sig „Medar­ bejdere". Gjaldt det om, et eller andet uciviliseret Sted i Verden, i en Gesvindighed at faa Ci­ vilisationen i dens fineste Form til at trænge igjennem, ved at oprette 500 forskjeliige Blade hver med sin Redaktør og sine Medarbejdere, vilde det lettest lade sig realisere paa faa Dage, ved at vi danske besørgede det. Ingen anden Nation vilde tilnærmelsesvis kunne stille saa mange skrivekyndige Folk paa Benene uden at lide under det. Og det vilde lette svært, som Ny-Tivolis- Direktionen sagde, den gav Aistrup Afsked paa 10 Minutter og graat Papir. Ja, saa underligt kan det gaa til her i Verden, i Dag op med Aistrup, i Morgen ned med ham. Og hvad Glæde har de saa af at blive ham kvit. Han gik dog trofast derude og mylrede, og sad han ikke og fyldte baade

U g e - R e v u e .

Skal vi endelig have den saa meget om­ talte Verdenskrig — og de Dumrianer, der bilder sig ind at være inde i Politik, bander jo alenlangt paa, at den skal s’gu være der med det første — saa lad det da ogsaa blive med det første. Det er kedsommeligt at vente, naar man

Retter. Der skal nok være et af Stykkerne, der sættes i Scene af selve Glixckstadt og bærer Titlen: „Naar man har Bankdirektøren til Broder". Naar „National" har saadanne Trumfer paa Hænderne, har Watt Lov til at ængstes for Tilstrømningen til Japaneserfesterne. Puh. P S. Har lige i dette øjeblik modtaget et Tele­ gram fra en af de kulsorte Rejsestipendie- foreningspariserrejsende, saalydende. „Ikke faaet Snavset af endnu — daarlig By — ingen 01 — uforstaaeligt Sprog — Eiffeltaarnet højt — rædsomt Logi — kom­ mer snart. Skidt med det hele. Nips. Uden hans Vidende.* Grosserer N. i Aar­ hus har en Søn, som studerer i Kjøbenhavn. Forleden fik Sønnen et Brev fra Faderen, hvori denne skjænder paa ham for hans Let­ sindighed og Ødselhed i Pengesager. Efter denne alvorsfulde Dosis skriver han: „Din Moder har uden mit Vidende lagt 20 Kr. i Brevet. Vær forsigtig med dem!" * - * * Er Tobaksrøgning skadelig? Der lever i Sidney i Australien en gammel Pebermø paa 105 Aar. Hun har røget Tobak' i de sidste halvtredsindstyve A ar! Mon Tobaksrøgning er skadelig? * Elskeren (smægtende): „Jeg vilde ønske jeg var Tankelæser, Frøken Petersen!" Frk. Petersen (blidt): „Hvorfor det?" Elskeren (glad bevæget): „Jo, for saa kunde jeg læse Deres inderste Tanker." Frk. Petersen (skarpt): „Saa er det hel­ digt for Dem, at De ikke er Tankelæser!" Indho l d. Illustrationer: Fra Tivolis Kunstnerplæne Travløbene i Søndags. — A f W. Rantzaus Memoirer. — Et Ægteskabsdrama. — Skib i Brand — Haardt Arbejde. — Brutalitet. Tekst: Sport [Travløb]. — Vore Billeder. — A f det kjøbenhavnske Sangerindeliv. Spøgeriet paa Graabrødretorv. — Magnetis­ men. — Hvorledes Postsækken blev reddet. — Uge-Revue [illustr.] — Avertissementer. Redaktør Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

dog skal til det. Kan Bismarck ikke længer dy sig, den gamle Filur, lad der saa bare gaa Hul paa Byl­ den. Men hvor­ for blive ved at snakke om det?

Hvad skal alle de ubegribelige Noter, Akt­ stykker, røde, gule, hvide, blaa og grønne Bøger til? Som om det Stads hjælper det bitterste paa Verdensfreden. Det gjør bare ondt værre, de skændes jo derude i det store Europa om naar det skal gaa paa Næverne los, som vi herinde om Korsgaard skal væl­ ges eller ej, eller som „Aftenbladet" og „Kjø- benhavns-Posten." Om Forladelse — „Posten". „Kjoben- havns-Posten" er jo ikke mere — og den er der alligevel. Overanstrængt af Varmen tog den et Par Dages Sommerferie, og saa skete det vidunderlige. „Kjøbenhavns-Posten" kom ikke mere, men „København" kom og „Posten" kom, og vor lykkelige By ejer nu et Blad mere. Det er en Velsignelse, vi har faaet det. Det kan jo nok være vi trænger til Regn, det vilde allenfals ikke gjøre Kornet nogen Skade, der er vel ogsaa nogle iblandt os, der kunde trænge til lidt mere Mønt i Lommen, men et nyt Blad er dog nærmest det, den mere udbredte Trang, Samfundstrangen stiler mod. Et dybtfølt Savn er afhjulpet. Lad Dan­ mark engang

1ste og en Del af 2 den Parket, naar Bugge læ­ ste op, klappede han ikke for 50, naar Lumbye spillede, og / smilte han ikke

som Smør i Sol­ skin, naar en Publikum’er

mylrede ind. Nu har de efter Aistrups Sortie sat En­ tréen ned. Men kan det nytte noget, naar Folk ikke engang naar til Entréen men pænt holder sig paa Maatten udenfor? Nej, det er ikke saa lige at spille Kegler, sagde Manden, han slog sytten skæve. Se nu til „National" f. Eks. Hvem skulde have tænkt sig, at Schmidt virkelig var begyndt paa en frisk. Og saa bliver det Sverdrup, der gaar af, mens Schmidt gaar paa. Jo, Schmidt er Manden, der kan, og han kan mere endnu. Hvad er Sverdrup ved Siden af ham? Naar saadan en Førstemini­ ster bare en eneste Gang løber mod en Stang, saa ligger han der, og rejser sig ikke igjen. Men Schmidt — han kan faa baade Kon­ gens Foged, Gesims, en Politidirektør og Landmandsbank i Hovedet, og kan er og

have været et '.illefattigtLand, let er det ikke mere. Er der ikke Grøde i Journalistiken ? Udfolder ikke — den ene jour- N

nalistiske Knop sig efter den anden, myldrer ikke Bladene frem i Bunkevis ? Jo sandeligen. Lad os da være stolte paa vor Nations Vegne, den lille, men flinke Nation, hvis Vej til Ros og Magt før gik over den blanke sø, medens den nu gaar over Journalistikens Ferskvande. Er det gaaet tilbage med Kornet, saa er il Gjengjæld Journalistiken skudt i Vejret.