S_Gazetten_1889

Nr. 24

192

om Morgenen med at se Solen danse, har været med at mylre paa Sommerlyst, er blevet klemt et Par Tommer ind ved Klam- penborgstationen, traadt over Tæerne paa øresunds-Dampere, gaaet Sneglegang paa Langelinje og bleven fladtrykt i Tivoli, og alt det blot for at faa sin Lyst til at søge En­ somheden ude i det fri tilfredsstillet, saa er det ligesom en Lettelse at være ovef det, og

rolig bagefter gaa hjem og lægge sig, og med Sindsro gaa sin Opløsning i Møde. Hvis ikke — hvad i Alverden skal den saa indkaldes for midt i Hundedagene i Ei det en Straf, eller er det for at paabyde Magistraten at anskaffe flere Vandvogne eller skylle Kloakerne ud? Pokker vente, at der skulde kcmme noget ud af den Samling. Landmanden faar saa­ mænd nok Lov at blive ved at være Land­ mand og passe sin Mark og sine Kreaturer, og alt det Kjøbenhavneren, den fødte Land­

Uge-Revue. Vi danske er helt og holdent noget for os selv, og vi Kjøbenhavnere endnu nier. Vi har ikke alene vor paa ethvert Tidspunkt af Døgnet mærkværdige Magistrat, vi har ogsaa andre nationale Ejendommeligheder. Naar vi i denne fordømte Varme svederj saa Vandet driver noget rigeligt af os, saa kan det af og til falde en og anden af os ind, at udtrykke sig en Smule utilfreds over Himlens altovervældende Miskundhed. Men er det af Hensyn til os selv, at vi saa jævn­ lig udbryder Puh! Ingenlunde. For vor egen Skyld kunde vi saamænd godt finde os i en halv Snes Gra­ der til i Skyggen, naar vi emmer os, saa er det udelukkende af Hensyn, hvor det rent personlige ingensomhelst Rolle spiller. Det er for Landmandens Skyld. Det er næsten for meget med alle de deltagende Tanker, vi sender ham. Han skulde bare ner under Heden, saa er det kun med Tanken paa ham, den stakkels Landmand, der ingen Regn faar, og naar vi sætter en bedrøvelig Fagade op, naar Regnen har væltet ned fjorten Dage i Træk, saa er det ikke, fordi vi ikke kan komme .i Tivoli, eller faar vaade Fødder — naada- nej, det er fordi det gjør os saa ondt for den ulykkelige Landmand, der faar meget mere Regn, end han har Brug for. Maaske han selv gaar omkring med et meget smilende Ansigt, det Skind, men det er fordi han ikke ved, hvad der er til hans eget Bedste. Det ved Kjøbenhavneren. Han ved paa en Prik, naar det er galt fat for Bonden, han ved nøjagtig, naar Bonden faar for megen Sol, og naar han faar for megen Regn. Der gaar ikke den Dag hele Foraaret og Som­ meren igjennem, hvor ikke Kjøbenhavn med forbavsende Sikkerhed kan udtale sig om, hvad der i Øjeblikket mangler, for at Rugen kan staa godt og Hveden give en jævn Mid delhøst. Egeiitlig er det er en Fejl, at Kjøben- havnerne ikke alle som en er blevet Land­ mænd. De er ligefrem fødte til det. Kunde der gjøres noget i den Retning, vilde det danske Agerbrug atter kunne hæve sig højt og vinde fornyet Ry paa det bekjendte store Verdensmarked. Der var her en Opgave for Rigsdagen, hvis den virkelig, som Bladene vil vide, skal kaldes ind i Sommer. Kunde den virkelig gjennemføre noget i den Retning, kunde den vide — og ved han det ikke, kan han faa det \ V-. at vide ved at abonnere paa „Gazetten “ hvor deltagende vi følger ham . og hele hans Færd. Naar vi pruster og støn­

igjen dase rundt i Byens Gader og snuse efter Koleraen, som de slemmeBlade fortæller er paa Vejen,og svælge i de mange na­ sale Nydelser, som skidne Ga­ der og stinkende Kloaker kan kalde frem.

mand, kan faa Lov at gjøre i Retning af Landbrug, er at drive Svinene i Sti. Og det er i Længden baade nederdrægtigir- riterende og ka­

CC&-

Og man sætter sig for at grunde over de store Problemer, hvorfor egentlig Nordabl Bruun er saa vred over, at man ikke kalder ham Verdens første Sanger, hvorfor det dog evig og altid skal brænde paa Korsørs Ar­ bejdsanstalt, hvorfor man kalder Folk, der gaar rundt i Familierne og tigger om gamle Klude, Metal og Papir, for „falske Myrer", og hvordan „Avisen" egentlig har tænkt sig den Ide, den forleden smed ud, „Dødsstraffens Skær­ pelse", realiseret. Og man grunder det aldrig ud. K u k . G A Z E T T E N S Konkurrence Præmie ■ar 20 Kroner betales for den bedste Humoreske eller livligst skrevne Artikel om kjøbenhavnske Forhold. A rtik­ lerne maa — try k t med Petit — ikke fylde mere end 100— 150 Linier og være indsendt til „Gazetten “s Kontor inden den 18de Juni. Alle de indsendte Artikler vil da blive kritisere t af en kompetent Komité og den bedste Artikel præmieret med 20 Kr. Udgiveren forbeholder sig Ret til"" ogsaa a t optage de i k k e præmierede Artikler. Forfatterens Navn eller Mærke, under hvilket Artiklen skal op­ tages, bedes anført sammen med nøjagtig Adresse. Hvis Artiklen ikke er original, skal Kilden an­ føres. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co, og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

ster ingen Ver- \k ( dens Ting af sig. \ \ '

Vore nationale Ejendommeligheder giver sig forresten ogsaa tilkjende i vort Syn paa, eller om man vil, Følelse af Varmen. Her­ hjemme føler vi lige varmt, lige deltagende for den, fattig og rig, ung og gammel. Ikke saaledes i Mellemeuropa f. Eks. Jeg saa forleden i „Nationaltidende" en Medde­ lelse, som jeg ikke nægter forbavsede mig noget; deraf ser man, at det i den Del af Europa kun er en ganske enkelt Del af Menneskeheden, der følger Varmen med In­ teresse. Meddelelsen lød paa, at „den usædvanlig vedholdende Varme beskjæftiger Tanterne overalt Mellemeuropa". Jeg maa tilstaa, at dette vakte min mest levende Interesse. Og var det ikke fordi jeg havde set det med egne øjne og læst det i et Blad, der mig bekjendt aldrig fortæller andet, end hvad det med afgjort Sikkerhed ved, saa vilde jeg heller ikke have troet, at det virkelig kun skulde være Tanterne i Mellemeuropa, der beskjæftiger sig med det brændende Spørgsmaal. Sligt vækker til Eftertanke. Man føler uvilkaarlig en uimodstaaelig Trang til at spørge, hvorledes ;det f. Eks. saa har sig med Sydeuropa. Skulde det mon der alene være Onklerne, hvem Varmen beskjæftiger. Og i Vesteuropa maaske Bedstemødrene og i Mellemasien? Ja, det mylrer med Spørgsmaal som med Folk paa Fre- / deriksberg Bak- "i'/ ke 1 . Pinsedags ^ Morgen, som med tømte Baj­ erflasker paa

Alleenberg og Madpapir i Dy- rehavenogSven- skere i Tivoli 2. Pinsedag.

Gudskelov, at vi baade er naaet vel over Grundlovstogene, som over Pinseudflugterne. Naar man er begyndt 1 ste Pinsedag Kl. 3