S_Gazetten_1889
Nr. 22
G; A z E T T E N .
170
Johan Christian Hoff, Overbetjent i Op- dagelsespblitiet, afgik den 22de Maj ved Dø den, ramt af et Hjærteslag. Vi bringer idag et Billede af den populæi’e Politimand, saa ledes som mange vil mindes ham Ira det lille Kontor deroppe paa Raad- og Domhuset. Hoff var især søgt af Journalisterne, som ufravigelig kom til ham, naar der var pas seret noget. Han var hoflig og tjenstvillig mod dem som mod alle, naar det lod sig forene med Tjenestens Tarv, men tilbage holden og indesluttet som en Tyrk, naar han havde Færten af, at Sagen ikke egnede sig til Offentliggjørelse. Som Politimand var han almindelig anerkjendt for sin Dyg tighed og beklædte til sin Dødsdag en an svarsfuld og vigtig Post som Sekretær paa Chefen for Opdagelsespolitiets Kontor. Hoff var i en Alder af kun 55 Aar. Hans Begravelse, der fandt Sted i Ons dags fra Kapellet paa Assistents Kirkegaard, havde samlet et meget talrigt Følge, dels af Politiets Funktionærer, dels af herværende Odd-Fellows, som bar Kisten fra Kapellet til Gi'aven, hvor en Sang blev afsunget før den med Kranse og Blomster rigt smykkede Kiste sænkedes ned. Frækt Røveri. I Onsdags Middags blev en halvvoxen Dreng overfaldet udfor Land mandsbanken, hvor han skulde indbetale nogle Penge, som han bar i en Lærredspose. Rø veren slog ham i Hovedet med knyttet Haand, tog Pengeposen og forsvandt i Smaagaderne. Han blev straks forfulgt, men det lykkedes ikke at paagribe ham. Et Besøg i Cirkus Busch’s Stald. I Pausen mellem 1ste og 2den Afdeling er det blevet Skik og Brug at aflægge et Besøg i Staldene, selv om maix ikke har det fjærneste Begreb om Heste. Det er fashionabelt og hører med til Forestillingen. Selv unge Damer sværme for at komme ned i Stalden og klappe de søde Dyr paa Mulen. Vor Tegner har taget en Skitse af et saadant Mellemaktsbesøg, som vi omstaaende bringer. Fra Dødssengen til Sviregildet. ( P r iv a t b r e v til „Gasetten 11) Paris, 25de Maj. Efter Aftale sender jeg Dem herved nogle Linjer om mit Ophold i Paris. Jeg haaber disse kommer tidsnok til at kunne publiceres allerede paa Lørdag, da den her beskrevne Begivenhed er af en saa sjælden — om man vil oprørende — Art, at visse Kjøbenhavnere, der holder af at kalde deres Fødeby for „et moderne Ba bylon" og „en Letsindighedens Hule", hur tigst mulig bør lære at indse, at Kjøben havn er en idyllisk Plet sammenlignet med de virkelig store og ekstravagante Verdensbyer. Jeg vedføjer en Tegning, som én ved den heromtalte Lejlighed til stedeværende Pariserven af Deres Korre spondent, René de Bourepaire har tegnet efter Erindringen og beder Dem — saa- vidt muligt bringe et Billede deral i Ga-
Den ilanddrevne Flaske er — den Tid den har været at se paa Gasettens Kon tor — bleven taget i Øjesyn af ialt 524 Personer, mest Kvinder og Børn. * Paa given Anledning erklærer Redak tionen, at den i vort sidste Nummer op tagne Artikel „En Slagscene" skyldes en tilfældig Indsender og er optagen uden de for Forfatterskabet sigtedes Vidende.
Guld og Glimmer. Civilingeniør E. Jessen til Skjærum- gaard pr. Frederikshavn er fornylig bleven forlovet med Frk. Gerda Finsen, en' Datter a f afdøde Stiftsfysikus Finsen. * * * Frøken Christiane Jacobsen, Plejedatter a f Grosserer J. Å./Neiiendam, holdt i T irs dags Bryllup med Handelsfuldmægtig C. B. Lohrer. * * * Sprikwortet Hold D ig paa Maatten er ikke, som mange tror, opfundet af Hr. C. F. Hansen. Han har kun moderniseret et ældre Ord, som Erik af Pommern sagde til Engelbrecht Engelbrechtson. „Gaa ikke videre end Dit Skind strækker sig*, og Idéen er saaledes halvfemtehundrede Aar gammel. — Kom saa ikke og sig, at Gasetten ikke kan sin Danmarkshistorie. * * Det i vort sidste Nummer omtalte Spil D riv Svinene i Stien forfærdiges og for handles nu tillige .paa Tivolifregatten St. Georg, hvor Publikum med Interesse ser en Mand sidde og lave Svinestalde og forgylde de dertil hørende stædige Dyr. * * * I Torsdags gav Direktør Robert Watt en større særdeles animeret Frokost i Boulevardpavillonen i Tivoli. * * * Restauratøren i Cirkus maa tro, at Folk har en glubende Appetit. Medens vi andre finder det ganske godt gjort hver at sætte 1. Eks. 6 Stykker Smørre brød tillivs, finder han; at det dobbelte Antal ikke er for meget. Paa Priskuran ten staar: Smørrebrød pr. Stk. 12 . * * * Om den ny Klown Bedini fortælles, at han den første Aften, han spiste Smørre brød i Cirkus, bed i ni. * * * Det er grebet ganske ud af Luften, at Saltomortalerytteren i Cirkus Busch, Mr. Achilles skulde væ re identisk med den bekjendte Maler af samme Navn. Maleren har til Nød kunnet male en Mølle, men han har aldrig kunnet vende en. * * * T ivolis Busch laver Raketter med Stjærner og Straalefinale, den anden Busch laver Balletter ligeledes med Stjærner og straalende Finale. Forskellen er, at der er Krudt i den førstes Sager og Fut i den sidstes. * * * En Meining spurgte forleden en Kjø- benhavner, hvorfor Schiller ikke „trak* paa Kasino. „Fordi man her i Kjøbenhavn fore trækker Schicks-Bier“ svarede vor korrekte Landsmand, som af Lyst til Brandere fulgte den engelske Udtale af Shakespeåre lidt for vidt.
VoFe Billeder.
Danserinden i Knibe. Den bekjendte polske Balletdanserinde, Frk. Helena Inoslovski, optraadte for nogen Tid siden i St. Petersborg. Hun var der som allevegne Publikums erklærede Yndling og hendes Gage rét betydelig. Men desuagtet var der stadig Underbalance i hendes Kasse. 1 Pengene vilde ikke rigtig slaa til til de præg tige Diamantsmykker, kostbare Dragter, Ride heste, Selskaber og flotte Liv, som den feterede Balletdame var vant til at fore. Hotelregnin gen steg Dag for Dag, og Frk. Helena tænkte ikke paa at formindske sine Udgifter. Saa en Aften kom Krachet. Frk. Ino slovski var til Prøve ved Theatret. Hun havde bestemt at gaa i Selskab lige derfra, hvorfor hun havde en elegant Dragt hængende i sit Paaklædningsværelse. Da hun kom, for at iføre sig denne, blev hun modtaget af Konen, som assisterede hende, med den Be sked, at hendes Kammerjomfru havde været der og afhentet hendes Selskabsdragt. Hun havde efterladt en stor Pakke, som nok skulde indeholde noget ganske Nyt, noget som Frø kenen nylig havde bestilt hos Modehandler- inden. Frøken Inoslovski aabnede nysgjerrigt den store Pakke og fandt — en mægtig Bunke Pjalter. Vred i Hu greb hun et Sjal, kastede det om sig og lod sig kjere til Ho tellet, for at faa Opløsning paa denne grove Spøg. Her mødte hun Hotelværten, der smilende og bukkende stod i Døren og tog imod hende. Han hørte rolig paa hendes mange Spørgsmaal og heftige Vredesudbrud og bad hende blot følge sig til hendes Væ relser. Danserinden fulgte ham. Men her blev hun endnu mere overrasket, ved at finde alle sine Kufferter pakkede og forseglede med Rettens Segl. Alt var indpakket, Rub og Stub, Nipssager og Smykker, Garderobe og Nødvendighedssager, intet var ladet tilbage. Nu gik det først op for Frøkenen, hvad det drejede sig om, og efter et heftigt Skjænderi, som efterhaanden samlede en hel Del af Hotellets Opvartere i hendes Lejlighed, blev der stiftet et Forlig med den radikale Hotelvært, som efter lange Underhandlinger og under heftige theatralske Udbrud af Danserindens Vrede endelig fik sin Regning betalt. Hvorpaa Frøken Helena Inoslovski for lagde sin Residens til en mere human og menneskekjærlig Vært.
Made with FlippingBook