S_Gazetten_1889

Nr. 21

168

ganske ligegyldigt noget. Nej, Fingrene, det er Sager. Har Hr. Huth bare dem, saa er egentlig hele Resten ganske overflødigt. Nu er det, Huth har opdaget, at man ikke alene kan helbrede sig ved Fingeréringen, man kan ogsaa ernære sig ved Fingrene. Ikke paa den elendige Maade, som f. Eks. Journalister, Arbejdsfolk og andre finger­ nemme Folk, der tager Haanden til Hjælp, men ganske simpelt ved at lugte til Fing- grene, stikke Næsen til dem. Man skal ikke bryde sig det ringeste om, de maaske lugter rigtig væmmeligt, det er lige nærende derfor. Huth har selv paa hæderlig Vis ernæret sig ved Finger-Lugt i

Ledelse, ser det faretruende ud for. Der er begyndt at gaa Hul paa Anstalten. Det er dog ikke Konkurrenten paa Vodrofs- vej, der har Skylden. Ganske vist kan den Konkurrent være slem nok, men saasnart blot Tivoli kommer sig ovenpaa den første Forskrækkelse, saa gaar det nok. En af Bestyrelsen for Vodroflund-Tivoli skal i hvert Fald have udtalt, at det ikke var Hensigten at knuse vort gamle Tivoli. Nej, det er Planke­

U g e - R e v u e .

Det er ganske foruro­ ligende med den Varme. Egentlig talt — er der sund Sans i, at al den Hede, som vi skulde have godt af meget læn­ gere hen, vælter ned over os nu somSkorstene

værket, som der gaar Hul paa. Der er snedige Ynglinge, naturligvis saa­ danne, der i Aarenes Løb har faaet Fribillet­ ter til alle mulige An­ stalter, som nu ad denne

i Blæsevejr? Det meteorologiske Institut, der engang er sat til atsarge for de Dele, burde be­ tænke, hvaddet er det gar. Detburde bl. a. huske, at man ikke gaar hen og anskaffer sigFor- aarstaj i denTanke at blive narret for Foraaret. Nu har det været Skik og Brug saa temme­ lig længe, at efter Yinter kommer Foraar og derefter indretter vi vort Tej, men skal det nu være Meningen uden videre at springe Foraaret over — godt, saa springer vi det over, men det er ikke mer end simpel Hoflig­ hed, at lade os det vide med et Par Ord forinden. I Aar er det for sent; vi har allesammen foraget vor evige Skræderregning med det ganske umotiverede Foraarstaj, men til næste Aar er det haje Institut nok saa venlig i Tide at erindre om, hvad Meningen er. — — Det er ganske overordentlig mildt, at kalde Yarmen generende. Det er lige akkurat man gider sidde mellem de stedse- granne udenfor „d’Angleterre" eller „Natio­ nal" og skjære Ansigter over sin Absinth, ellers er man ikke oplagt til noget som helst. Nu har jeg anskaffet mig den hajst mær­ kelige „Kraterslange" og Spillet med at „drive Svin i Sti", men det er ikke lykkedes mig at afvinde dem Spor af den Interesse, som jeg ser den har vakt hos alle Bladredak­ tionerne. Det ser næsten ud som Redaktørerne med samtlige Medarbejdere den ganske Dag sidder og morer sig med Slangerne og Svinene. Naa Herregud, man skal intet bebrejde dem, det er altid en Smule Yariation paa de i Længden lidt kedelige Ænder. Yi har selv sidet og maset med Svinene paa „Gazetten“s Kontor i de sidste Dage; men det er kun lykkedes vor geniale Kollega, Hr. Spitz, at drive dem i Sti. Den Mand har altid et sandt Svineheld. Man kan i den fæle Hede tilnod over­ vinde sig, til at kele sig ved en Sodavands­ vogn eller et Styrtebad, men se Tyskerne, ja det er stygt, men det gjer man ikke; det

de 3 Dage, han var i Fængsel, og han levede lukullisk, siger han selv. Det var Synd og Skam, om ikke det ny Ernæringsmiddel fik den videst mulige Udbre- bredelse. Der gaar jo i

usædvanlige Vej skaffer sig fri Adgang, hvis de ikke foretrækker at springe over. De andre Udgifter kommer de lige saa let over. Paa Fregatten spiser de frit ligesom alle andre Mennesker, og de Cigarer, de har Brug for, tager de fra Adleis Kiosk.* „Gazetten" kan ikke nægte, at den som en født Ven af Tivoli til en vis Grad har Sympathi med disse Røvere. Kunde de ud­ vide deres Virksomhed saaledes, at Planke­ værket efterhaanden helt forsvandt, saa vilde dermed kun nogle elendige Brædder gaa tabt, men meget vilde være vundet. ' Med mindre det uhyggelige skulde ske, at Magistraten atter stavrede Plankeværket op, saa vi maatte døje det igjen, ligesom man nu ikke kan undgaa at finde Handske­ mager Modeil under alle Festmaaltids-Opraa- bene for alle Regimenterne fra 1864. Hr. Modeli er ikke den Mand, der sparer sig. Det regner ned med Opraab og Hr. Model regner med, han er her og han er der og Handskemager tillige. Naar jeg tæn­ ker ret over det med alle hans mange Re­ gimenter saa præger den Tanke sig fastere og fastere i mig, at der egentlig ikke var noget Regiment i 64, Modell ikke var ved. Ligervis som der nu ikke er det Minde- Festmaaltid, han ikke er med til. Men saa­ ledes kjender man en rask Soldat; han gaar ikke af Vejen. Men siden vi, o smukke Læserinde, er ved Vejret, som vi engang, ikke kan komme bort fra — hvad var vi Mennesker, om vi mistede det? — saa lad mig give Dem og Deres nærmeste et godt Raad. Det kan have ’1 Værdi til enhver Tid, det kan navnlig have det, naar Solen staar højt og varmer rent bandsat. Jeg har det fra Huth, den Mand, der, er saa lidet forfængelig, at han ikke engang kan unde os at prise ham i vor Grav; med sit magnetiske Vand og Papir og andre Her­ ligheder garanterer han alle os troende et evigt jordisk Liv. Det gode Raad sidder hos Hr. Huth na­ turligvis der, hvor alt det bedste, han kjender, sidder, i Fingrene. Fingrene er, om jeg saa maa sige, engang Hr. Huths Sjæl. Alt det andet blegner ved Siden, deraf: Hovedet — det er slet ingenting, Benene — dem er der ikke det mindste ved, Kroppen — noget

denne syndige Verden endel Mennesker rundt og er færdig ved at plage Livet af sig selv, for at tjene det tørre Brød. Det tørre Brød 1 — nej, lugt med Huth, og der kommer baade Smør og Paalæg paa. Det kan blive efter enhvers Smag, Rullepølse eller Rochefortost, Leverpostej eller Caviar — skal man endelig lugte, skal man lugte or­ dentligt; der er sandelig ingen Grund til at spare paa det. Der bliver ikke mere noget, der hedder at „suge paa Labben", nej, lugte til Fingrene, og De vil blive mættet. Det bliver latterligt overflødigt med alt det Vrøvl, der gjøres om Bagernes Brød, der bliver slet ikke Tale om den evige Kamp for Føden, det gaar op i det rene intet; billige Spisehuse og Mælke­ ner, Sød Suppe og Ribbenssteg, vort gode danske Smør og vort importerede Kunst­ smør. Apropos! Skulde det være i Forudfølelsen heraf, at Ødmann for­ lader det kgl.? Men

r '' hvorfor saa engagere V begge de to Brun’er ? Stakkels Frederik, nu r skal han igjen gjøre — det lange Skridt fra Stockholm til Kjøben­

havn. Ligesom Ferd. Schmidt fra Vester til Nørre og Nansen fra Grønland til Gammel­ holm. Kuk.

Indho ld. Illustrationer: Fra Cirkus Busch. — Vort Familieliv. — Dr. Fr. Nansens Grønlands­ færd. — Fra Tivoli II. — Mile. Doré. Tankelæseren Mr. Bishop. Tekst: Guld og Glimmer — Vore Bille­ der. — Vort Familieliv. — En ilanddreven Flaske. — Svineheld. — Nappet, [illustr.] (sluttet). — Uge-Revue [illustr.]. — Aver­ tissementer. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

er saa sikkert som at det at gaa paa Tournée og gaa itu er et og det samme for Hunderup. Men er der egentlig og­ saa sund Sans i midt i den smeltende Som­ mervarme at give et „Yinteræventyr" ?

Det er ikke alene Tyskerne under Chro- negks Ledelse og Danskerne under Hunde- rups der gaar itu, ogsaa Tivoli under Watts