S_Gazetten_1889

G: A z E X X E ISf.

166

og saa etablerer jeg mig som Skrædder­ mester i min Fødeby for min Andel af de Penge, som vi fik paa Honolulu. Og for Fremtiden, gamle Fyr, skal Du se, at Skræddermester Peter Han­ sen skal være Mand for at ernære sig redelig ved sine Hænders Gjærning . 4 Saa gik det da med gode Forsæt­ ter og lyse Forhaabninger fra Kjøben­ havn direkte med Jærnbanen til Suse- borg og fra Banegaarden dér lige til Politistationen. Da Politibetjentent Petersen traadte ind med os i Modtagelsesværelset, rejste den tilstedeværende Embedsmand sig og stirrede paa ham som paa et Spøgelse. „Petersen? De her? Hvor i al Verden kommer De dog fra ? 4

slutte Fred med hele Danmark, bare for denne Konsuls Skyld !4 Den følgende Morgen meddelte vor Velgjører os, at han havde forskaffet os fri Hjemrejse med et dansk Skib. Men ikke nok hermed. Han udbetalte os en kjøn lille Sum i blanke Guld­ stykker, som vore Landsmænd den foregaaende Aften havde samlet sam­ men til os, uden at vi mærkede det. Hvem var vel nu lykkeligere end vi. Let i Sindet og med de bedste Forhaabninger tog vi Afsked fra den elskværdige Konsul, som saa faderlig havde taget os under sin Beskyttelse. Samme Dag, vi var kommen ombord i det danske Skib. tiltraadte vi Hjem­ rejsen. Konsulen havde anbefalet os varmt til Kaptajnen,, som syntes at nære stor i Interesse for vore ejendommelige Far- j ter. Han var en ung, fint dannet Mand af den yngre Skole, og han fandt aabenbart sin Fornøjelse i at disputere med Hansen, der stadig op- traadte som den rødeste af alle røde .Socialdemokrater. Det morede kam paa en fin Maade at indvikle denne i Selvmodsigelser og saa paa den høflig­ ste men mest eklatante Maade at mod­ bevise alle Hansens hule Fraser. Det gjorde efterhaanden et dybt Indtryk paa denne, . naar Kaptajnen saaledes den ene Gang efter den anden med et Par fornuftige Ord omstyrtede hans vidt svævende Ideer og beviste, at hans svulstige Taler gjaldt til Wands- beck. Vi var .endnu ikke naaet Amerikas Sydspids, da Hansen en Dag tog mig til Side og sagde: „Christian, det er vist dog ikke saa ganske rigtig fat med vor Sag, som Jeg havde troet. Der lader sig sige meget baade for og imod Social­ demokratiet, men — det er ikke alt­ sammen Guld, som glimrer . 4 Og da vi endelig efter en - lang men lykkelig Rejse nærmede os Kjø­ benhavn, trak Hansen mig fortrolig til Side og hviskede mig i Øret: „Chri­ stian, min Yen, ved Du hvad? Det er rent ud sagt snavs bevendt med alle vore Reformplaner. Jeg for min Part vil ikke mere agitere. Saasnart jeg har faaet ordnet den Sag i Suse- borg, gifter jeg m'ig med Professorens Kokkepige, hvis hun ikke i Mellem­ tiden har fundet sig en anden Kjæreste,

Nappet. En P o l i t i - H u m o r e ske af - W. Hildebrandt. (Sluttet.)

Konsulen sørgede for, at Politibe­ tjenten blev forsynet med en anstændig Klædning, og vi blev alle tre ved hans Omsorg anbragt i Kost og Logi i Nær­ heden. Da den danske Koloni nogle Dage efter var indbudt til et Fest- maaltid hos Konsulen, ønskede han at se os som sine Gjæster sammen med vore Landsmænd. Uagtet vi i Be­ gyndelsen ikke troede at burde tage imod Indbydelsen, fik han os hurtig ombestemt, og vi kom ikke til at for­ tryde vor Beslutning. Paa Festaftenen følte vi os som ved et Trylleslag forsat til det fjærne Fødeland. Rundt om os lød det hjem­ lige, danske Sprog og alle vore Sorger og Bekymring ;r vare som bortblæste ved den Hjærtelighed og Ligefremhed, hvormed Landsmændene kom os i Møde. Selv Hansens Aåsyn opklaredes mere og mere ved den elskværdige Deltagelse, som vistes os, og da en af Selskabet rejste sig og begejstret ud­ bragte en Skaal for gamle Danmark, det fjærne, elskede Fødeland, hævede' Hansen begejstret sit Glas med de andre, og stemte af fuld Hals med i de dundrende Hurraraab, som fulgte denne Skaal. . Ved den livlige Under- j holdning, som derefter opstod, maatte vi fortælle alle vore Æventyr og Gjen- vordigheder, og mange vare de Glas, som tomtes under lystig Latter paa vor suseborgske Politibetjents Vel- gaaende og lykkelige Hjemkomst med sit Bytte. Det var sent ud paa Natten, da vi skiltes fra vore elskværdige Lands­ mænd og Arm i Arm vandrede til vort Logi. Hansen var i en saa løftet Stemning, som jeg ikke længe havde set ham. „Christian4, stammede han med svær Tunge, „Christian — jeg tror dog — jeg har gjort Bourgeoisiet i Almindelighed Uret. Der er ganske flinke Folk imellem. Og de danske Konsuler —— - ja, jeg siger Dig — jeg kunde virkelig have Lyst til at

„Ja, Hr. Assistent, det er ikke saa. let at forklare; men jeg bringer Dem her de to Mænd, som gjorde den Smule Spektakel i Skyttehuset — De erindrer nok ? 4 „Javel erindrer'jeg det' men hvor Pokker har De været henne siden den Tid? Det er jo baade Åar og Dag siden !4 ) J „Jo, ser De, Hr. Assistent, de løb væk fra mig, og saa satte jeg efter dem . 4 „Og hvor indhentede De dem ? 4 „Ja, det ved jeg ikke saa nøje, Hr. Assistent, for jeg har aldrig været paa den 0 før i mit L i v ; men den ligger dernede bagved Honolulu tilvenstre om Hjørnet, ' hvis De er kjendt i den Egn. Der fik jeg fat paa dem igjen . 4 „Og i den Dragt ? 4 „Nej, Hr. Assistent, da var jeg rigtignok *helt anderledes paaklædt. Dette her er den nyeste Mode paa Hono­ lulu . 4 Under Spøg og Latter blev vort Æventyr ført til Protokols, hvorpaa vi løslodes uden mange Omstændigheder.