S_Gazetten_1889

Nr. 19

152

Uge-Revue.

affødt, det er dog Branderne. Jeg har selv til Dato lavet 36; jeg har skammet mig ved at sige dem, men, jeg maa tilstaa, jeg har dog sagt dem. Men nu kan jeg vanskelig tilbageholde min Protest, efter at jeg forleden paa Dag­ martheatret har hørt Alfr. Møller i „Jephtas Datter" sige til Fru Secher, at hun var

Mand, der faldt i Søvn i hans Beværtning, har han berøvet de sidste Drikkepenge, med Menneskeblod har den raffinerede Forbryder

farvet sit Skærf gloende rødt, ukonfirmeredeBørn har han med djævelsk Smil sablet ned med en Tollekniv, og Kvinder i enhver Alder har han kyst med sit frastødende Ydre.

„Grum, hjmrMøs, mm telfe Sichu'k'". Bolnok ej* Æmnet, det eneste, detaltopslugeude. Lad saa Jens Busk end sfaa en Gris til at bide ‘ alle Fingrene af sig, ban kan bide sig i Næ­ sen, om ban nogensinde naarSchiek, ladTyskerne,

(tf* />

altfor „chic"— ha, ha, — til at begaa et Mord, og efter at det endog er gaaet saa vidt at selv Tyskerne, de med den historiske Kolorit, hvor­ med Hennings udstyrer sineReklamer, ikke skam­ mer sig.

> ? ®a

Er det ikke forfærdeligt? Naar undtages, at han — det er i det mindste endnu ikke oplyst — aldrig har gjort Attentat paa nogen Kejser, om end han gjentagne Gange, har været paa Yej til Rusland, men kun paa Grund af manglende Rejsepenge ikke er naaet saa langt; naar midtages, at han aldrig har skrevet Yers og at det er Julius Rasmussen der skød paa Estrup, saa er der faktisk ikk åen Forbrydelse de sidste 30 Aar herhjemme, han ikke har begaaet. Endnu ved man ikke alt, endnu er det ikke slaaet fast, at man endelig ogsaa i ham har faaet fat i Morderen fra Louisegaden, men der foreligger tilstrækkeligt til at kunne dømme Sehiek tit mindst 6 Gange at blive hængt. Alt hvad her er fortalt er rene Fakta. Det er fra saa paalidelige Kilder som det i det bele taget er muligt at faa det. Det er fra, de kjøbenhavnske Blade. De bar Folk, der ved Besked. Jeg er vis paa,. at Frederiksberg Politi ikke ved en Tiendedel af alt, hvad Reporterne ved. Og dog er det virkelig 'Synå, som Politiet derude bærer nalistisk Eiifeltaarp gjør sig åen IIlejlighed at spaser© derud, saa lukker det sig uden videre inde og; er ikke til at faa, et Ord ud af. Men Gudskelov at vore flinke Reportere ad anden Yej kan skaffe sig alle mulige paa­ lidelige Oplysninger og rent nå distancere det feederiksbergske Politi. Tbi hvad ved egentlig, naar det Kommer til Stykket, H oM t øm Sagen i Sammenligning med Aa, gaa væk, Holch. Og ligner det nu f. Eks. noget at lade SeMek Dag ud og Dag ind være flot kjørende i Droske? Er det egentlig ikke noget lig­ nende,. p ® at byde Bagerhør« Hvedébrød? Og maa ham, der ellers har været vant til at sidde paa Bukken, ikke betragte det som en Hæåerabevisning,, naar han nu faar Plads inde i Vognen? Me« ganske nforsteaeligi og meget flot er det, at man ofrer S Drosker paa ie i |%,milieuiedle»iiiei* f Herregud,, en Pamili© er to g en Familie, og hvorfor ikke, naar den endelig skal ad at kjere, lade åen. kjere I in Vogn. ';Rn Famille kan dog altid have et tg A ndet at talt- om indbyrdes,. Men det a&kyeligsto, hele Affære« har ad overfor de geskæftige Folk. Ikke nok med, at Politiet ikke vil lade Re­ porterne forhøre Sehiek, det vil min Sandten ikke en Gang selv lade sig forhøre af dem. Naar f. Eks. Heiberg eller et andet reportérligt jour­

korrekte lom de er, spille saa galt det skal være, de kommer dog aldrig paa Højde med „ American* -Værten. I r der noget nyt? spurgte man tidligere. Er der noget morderlig nyt? hedder det, nu. Thi Scluek er Manden, om hvem vi ganske viet ikke alle drømmer om Natten — jeg kjender forresten en Reporter, der ikke en eneste Nat forsømmer at drømme om dét smukke, med lang Fletning forsynede Skud paa det Sohiekskø Familie-Træ' — men til hvis Befindende vi dog alle forhorer oa et Par Gange før vi gaar til Ro. Jeg kjender ikke Sobiok, men alligevel kjender jeg ingen større Forbryder, Hvad han bar begaaet er langt over Grænsen for det utrolige. En Tropmanu, en Whitechapel- Morder, en Jan Omb er rene Sinker mød ham. Og saa alt det, han har været. Jeg kjen- der eit lianå, hvis Navn" begynder med P og ender med Euhte, han har i et Par Aar drevet det til at’ kunne mode med Titlerne Student, Løjtnant,, Gigaretruller,, 'Baadebyg- ger, Naalemager og Skuespiller,, men hvad er det mod Sehiek? Han bat* været noget af det meste, man kan være méÉea* Himmel og Jord: Sanger og durkdreven, Komiker og Tusindkunstner, Theater - Kikkert - Udlej«* og Frugthandler, Drejersvend og Kadrejermester, Hviåkaals- handler ng TVæskomagør, Hunde- og Rotte-Opdrætter, -Drespør og -Klipper, Sø- vatiåssæåg'er og Rroskemand, Y»rtshusbolder og Smugler, Bademester og Kok, Rufler og Ekvif«ring;sbanåler osv. ni, m. etc. Og saa, alt det, Kan har faaet Tid til at 'besørge samtidig. Mia Pen, der ellers er møgetaf det skikkeligste, jeg kjender, sprutter ligefrem af latterHarm« over at skulle akrive det ned, alt det tele. Den Smule Sammen- stad med Snedkermesteren paa Laniptsvejen er ingenting ved Siden af alt ået .anået. Den Sømand, Kan havde i Logis i Ortane* gade, cg som, ®suDag gik hen og døde, har1 Sehiek lukket lavaen op for, den. Mand, der en Snes Gange forsøgte at springe ned fimRunietaitPii,,, og endelig sked sig i „i»e - rie«a,'\ hain har Sehiek rent ni sagt myrdet; ■>uå videre har ban fremmet Rufferiet efter ematom Mmtosfcok, han har »ed en Jteara- steng »banet, Haaaos Pull, ©g snuppet fra, DogmttkiMftNt — var det ikke en hel S®- S'OUS Ifndenkttå, kan teg? Saa har ham,, blottet mm haa or fer ethvert,Spor af Moral, pantsat en SpiH©åa*iø,, Las: hor han, ubarm­ hjertig smuglet I Laud,, mod gxaaafc koldt llo i har ban kommet Tænd i donimdkMMM Cognac, ban bod sine Gjæiter, en drukkon

Jeg vilde ikke tro det, hvis det ikke var, at jeg selv havde hørt det. Men den var tydelier nok. Jeg var derhenne forleden Af­ ten og morede mig lige saa udmærket som alle de andre faa, der var der. Jeg saa _Wal- lenstein“. Vi sad allesammen og saa virke­ lig interesseret ud, vi lyttede til med saa anspændt Opmærksomhed, at vi aldeles ikke fik Tid til åt klappe. Saa var det, jeg paa engang hørte en af dem brøle: „Oh! Schiksal, Sehiksal!“ Det forbløffede mig en Smule, men det greb mig samtidig. Nu var jeg ganske med, og hen­ reven af Stemningen hrød jeg ud i et stærkt og vedholdende Bifald og fremkaldte slutte­ lig gjentagne Gange de spillende. Nu fortryder det mig bagefter. Thi naar selv Tyskerne, der har Ord for at holde sig ordentlig til Teksten, af Hensyn til et ulite- rært Publikums daarlige Smag for Brandere lader sig rive med og uden videre blander sig i Døgnets brændende Spørgsmaal, har man nok Lov at spørge: „Hvad er Mørningen, kjære Ellers gjør det mig nærmest ondt tor de Folk. Ogsaa de lider jo under Sehiek; deres samlede Selskab kan paa langt nær ikke hamle op med ham. Hvordan er Besøget i Kasino, og hvordan er der besøgt i „Ameri­ can"? Der er slet ingen Sammenligning,. Man siger dog. at det sløje Besøg slet ikke generer dem De føler sig saa hjemlige her. Naar de ser ud over de tomme Rækker, har Meldingerne et Indtryk, som var de i Saebsen., Og der kan jo være noget i det. Naar det endelig skal være saa korrekt ined Tyskerne, som det slet ikke er, saa kunde de gjærne myrde hinanden ordentlig, saa de korn fil at ligge s o « Lig, kjære,. Hvor­ for akal det altid gaa udover oa og vore Folk? Det paasiaas jo i det mindste, at i alle de store Sk,gasener etikker åe tyske Statister ganske åe danske ud. N% naar Tyskerne ikke vil spille med mere Alvor, og naar Publikum rolig skal se paa, at Dagmartheatret uden videre skiller sig af mod Lindemau — det højje Konsortium skulde ellers ikke spænde Buen fer højt — saa er det paa Tiden vi fear nye Theaterreforimer. Sotn Fallesen sagde, l a indfort© lyserøde Plakater, in åe andre blev ham fer breigeie. K a fc. Redaktør og Udgiver; FWteiwr Oøtech«. Ikpelitio«:. Klosters!,r«ée 21. Trykt hos Philips©« & Cb. ©g; i Vallranåorfagaåe 22. K«.