S_Gazetten_1889

15

G* A Zr E T T E N .

Nr. 2.

„Tør jeg spørge, hvad har han sagt Dem ? “ „Om selve Forbrydelsen har han kun talt lidt. Han forsikrede mig, at han var uskyldig, og da jeg efter den Maade, hvorpaa han sagde det, kom til den Over­ bevisning, at han virkelig ingen Morder var, saa holdt jeg det for min Pligt, at meddele Dem dette. Thi er Sander ikke Morderen, saa er det en anden, og det bliver da Deres Pligt at udfinde, hvem denne anden er, eftersom en Uskyldig i saa mange Aar har maattet bøde for ham. Den øvede Kriminalassessor vil lettere formaa at forhøre den Døende, saaledes at et gunstigt Resultat kan opnaas1'. „Kan Sander leve til imorgen?“ spurgte jeg- „Lægen mener i det højeste kun en Time“ . Saa maatte jeg skynde mig, og jeg fik desværre ikke Tid til at tage de i Kri­ minalrettens Arkiv beroende Papirer frem, for at gjennemløbe Akterne, hvilket vilde have været en Lettelse . for mig under Forhøret. Jeg fulgte den Gejstlige til hængslet. Sander laa alene i en lille Sygecelle. Kun en Fangevogter var hos ham. Hvor sørgelig er ikke ethvert Syge­ værelse! Men endnu ynkeligere bliver det, naar det samtidig er en Fængsels­ celle. Der ligger den Døende i den graa, nøgne, snævre Celle og ser ikke andet om sig end de graa, nøgne Vægge og Døden, der staar for Fodenden af Sengen, medens den strækker sin ene knoglede Haand ud efter ham og med den anden holder hans Synderegister frem, hvor alle hans Forbry­ delser, alle hans Synder og Skjændsels- gjerninger ere optegnede. Hvorhen den Døendes Øjne vender sig, ser de kun Døden, og naar de lukke sig, ser det Hele endnu skrækkeligere, endnu mere truende ud. Og der er ingen, som kan beskytte ham, ingen, som han kan kalde til Hjælp i sin Ensomhed. Ingen Fader, ingen Moder, Broder eller Søster, ingen Ægtefælle, Barn eller Ven. Det er saa ensomt om ham og saa koldt og dog saa varmt. En Fangevogter er hos ham; men han vil ikke se paa Forbryderens Kc.mp med Døden og sætter sig afsides, for ikke at se noget. Saa sover han ind, og naar han atter vaagner, er Alt forbi. Saa er der en Kjæltring eller Morder mindre i Verden. Forts.

sit Blik undersøgende hvile paa mig. Men i næste Øjeblik var han igjen. fuldkommen rolig. Der kunde ikke indledes nogen Under­ søgelse imod ham, hans Forhold maatte anerkjendes som lovligt. Og hin ube.idste Afsky, som var opstaaet hos mig mod Manden, maatte jeg lade staa hen ufor­ klaret. Heller ikke det gaadefulde For­ hold i det stille, venlige Skovriderhus fandt jeg nogen Forklaring til. Men det varede ikke længe, kun nogle faa Dage, saa kom Tilfældet mig til Hjælp. J N. var Provindsens Strafanstalt. En Aften, kort efter den nys beskrevne Til­ dragelse, kom Fængselspræsten, en gammel, værdig Mand, hjem til mig. Han kom i et vigtigt Anliggende, sagde han. En gammel Straffange, Fre­ derik Sander, laa for Døden og havde for en Time siden ladet ham kalde, for at modtage lians sidste Skriftemaal. Han kom lige fra ham. Navnet Frederik Sander var mig be- kjendt. Manden var tidligere en fræk, ofte straffet Krybskytte og tilsidst, paa Grund af en Skovembedsmands Mord, dømt til trediveaarig Tugthusstraf. Han havde nu i henved seks Aar været i Anstalten for at afsone denne Straf. Noget nærmere var mig ikke bekjendt om hans Forbrydelse og Undersøgelsen imod ham, da han allerede havde siddet nogle Aar i Fængsel, dengang jeg blev forsat til N. Kun saa meget vidste jeg, at han havde nægtet at være Morderen, og at man heller ikke havde været i Stand til fuld­ stændig at bevise hans Forbrydelse, hvor­ for han istedetfor Dødsstraf blev ikjendt tredive Aars Tugthusarbejde — en Straf, som var ensbetydende med livsvarigt Fængsel, da Manden var fyrretyve Aar gammel. „Har han i sin Dødsstund bekjendt Mordet? “ spurgte jeg Præsten. „Nej“ , var Svaret, „han har endog i denne sidste Time forsikret mig om sin Uskyldighed “ . „De rigtig forstokkede Forbrydere kunne kun dø med en Løgn paa Læberne. De maa ofte selv, Hr. Pastor, have erfaret dette “ . „Ja, desværre. Men netop denne Er­ faring har lært mig at skjælne Sandheden fra Hyklerieti:. „Og hos Sander troer De at have fundet Sandhed?“ „Ja “ .

co ©© æ -iJ b -H U ci dlU -c1 oe Ja- .g

in