S_Gazetten_1889

& ékM B T

144

I f

Nr. 18

blandt Landets højeste Spidser søger de, og altid med samme Udbytte og samme Til­ fredsstillelse. Gjorde vi dem deres Ret, saa skammede vi os ganske grundigt overfor denne Race, der dog, naar man ser rigtig efter, er om ikke Kjød af vort Kjød, saa dog Rlod af. vort Blod. Men vi indskrænker os til at følge deres Eksempel. Vi flytter allesammen saa det staar efter, om det saa er salig Grønttorvet. Men det vil jeg slet ikke tale om, for det

gnave paa hver eneste lille By. Og som Tak for de Levninger, de byder Provinserne, skal disse saa give dem god Kost, gratis Logi og Lommepenge ovenikjøbet. Imens flytter „Meiningerne" hertil, dem vi allesammen er saa spændte paa, men som „Dagbladet" udviser. Tror „Dagbladet" mon, det er svenske Skomagersvende eller andre Miesliebigheder, der har gaaet op og ned foran Heegaard ? Ellers er det ganske ubegribeligt, hvorfor det ikke vil se dem for sine Øjne. For det faar da gratis Adgang? Billes gamle Blad er ikke af dem, der flytter sig af Stedet. Dertil mangler det den Lebendighed, der f. Eks. er Broen over Sortedamssøen medfødt. Højt har samme Bro aldrig nogensinde staaet; paa den sidste Tid er den ovenikjøbet sunket ganske betydeligt. Detgik enddaan, den Gang, der var Strike paa Sporvejen. Saa kjørte der kun Yogne over den med lange Mellemrum, men nu er det en anden Sag. Nu kjører de hvert 5te Minut, og da saa ovenikjøbet forleden det kom til, at en ældre massiv Herre satte Fødderne lidt vel fast paa Broen og en Barnepige kjørte over den med to Børn i Vognen, saa gik det galt. Det kunde den ikke bære. Nu gaar det hverken an at kjøre eller Sider et Par Afdelinger af herv. Livsforsikrings­ selskaber. Enhver Passerende vil paa denne Maade trygt kunne se sin Families Fremtid i Møde. Og skulde mulig Livsforsikringen ikke slaa til, saa er der jo alle Tider den Udvej at blive Dannebrogsridder. Ved den nyoprettede Forening sikrer man sig et run­ deligt Bidrag til sine Efterladte, og den Vanskelighed, der er forbunden med at blive Ridder, sætter man sig sagtens let ud over. Vi har vel alle en Smule Fortjeneste af et eller andet, om vi end ikke siger det saa lige ud som Urtekræmmer Sielle i Borger-' repræsentationen. Naturligvis er det glædeligt, at Sielle har fulgt saa mange gode Borgeres Eksempel, at lære noget af „Gazetten". Han har læst vor Artikel om Gadenavnene med Udbytte. Men naar han, der en Gang imellem har underholdt Byen med nogle karakteristiske Kompositioner, nu ligesom vi lægger et Ord ind for, at der endelig en Gang ved Gade­ navnene ogsaa tages Hensyn til Komponist­ erne, saa har han været lidt ubeskeden og lidt vel ivrig for at gjøre „Gazetten“s Sag til sin. Thi vi maa tilstaa, da vi lagde et godt Ord ind for Komponisterne, tænkte vi egent­ lig ikke paa Hr. Sielle. K uk , Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K. gaa derover. Det sikreste er at svømme over langs Siden af den, men dem, der ikke kan det, kan ' vi glæde med, at sam­ tidig med, at Færdselen om kort Tid aabnes, oprettes der paa begge

U g e - R e v u e . Solskin og Knopskydning, Grønne Kranse og Tordenvejr, Beneficemylder og Liv i Morderen, Pariserudstillings-Aabning og Mei- nings-Udvekslinger mellem „Dagbladet" og Kolleger. Sarah Bern-

hardts Ophøjelse til Bed­ stemoder og Sølv-Broens Sænkning af Niveauet, et kristeligt Styr blandt Borgerrepræsentanterne og en Daab paa aaben Gade.

faar jeg saamænd aldrig at se. Hvordan i Al­ verden skulde man no­ gensinde i sit Liv faa et Grønttorv at se, som allerede sluttes Kl. 9 om Morgenen, det forbyder sig jo af sig selv. Du for­

Det er i store Træk den forløbne Uges Hovedbegivenheder, Deres ærbødige Revue- Specialkorrespondent kunde altsaa forsaavidt indskrænke sig til disse Par spredte Antyd­ ninger, men i Betragtning af, at han skriver for Linjebetaling, og desaarsag ugentlig har en hel Bagside paa Hjærtet at betro de Millioner, der sluger „Gazetten", vil ingen rettænkende Læser fortænke ham i, at han ikke stopper op allerede her. Ikke at tale om — det forbyder min Be­ skedenhed mig — at de slet ikke kunde staa sig ved det. Naar jeg betænker, hvor roligt jeg selv hol­ der mig paa min Bag- j

barmende, Kl. 9! Jeg gad vide, hvem andre end Solen, der er oppe paa den Tid afDagen. Et Torv, der indretter sine Tider saa uprak­ tisk, gaar saamænd snart Fallit Ligervis som de stakkels Skuespillere, naar de ret længe skal finde sig i at have Beneficer. De er altfor skikkelige, de Folk. Naar Direktørerne ikke ved ud og ind, hvor­ dan de skal faa betalt de aftenlige Udgifter til Gas og andre Smaating, saa maa Skue­ spillerne holde for med Beneficerne. Det nytter ikke, at de gjør Vrøvl, det staar engang i deres Kontrakt, og da det ikke er almindelige Statspapir-Leverance-Kon- trakter, kan det ikke hjælpe at protestere. Saa faar Skuespilleren sin Benefice og Direk­ tøren sin Gasregning betalt for den Aften. En enkelt Direktør har været human nok til at lade to af sine Skuespillere ad Gangen faa trukket Tænder ud, men de andre kjen­ der ingen Medlidenhed. Og det er Synd at sige, at Publikum er bedre end Direktører i Almindelighed. Kan der tænkes nogen mere raffineret Ondskab, end naar hele Beneficepublikum’et — Fri­ billetterne isprængt en enkelt forvildet Wis- bechs Almanak-Kupon — dænger den ulyk­ kelige Gasregnings - Beneficiant til med et Utal af Buketter? Naar han sidder i sin Garderobe med 50 Kr. i den ene.Haand og for 100 Kr. Buket­ ter i den anden,*" saa forstaar man, at der skal Sjælststyrke til, for ikke at melde sig upasselig. Man begriber, at de fornuftige af dem i Aar har forlangt den Passus tilføjet i deres Kontrakt, at de under ingen Omstæn­ digheder oftere kan tvinges til at have Benefice. Ved det kgl. Theater flytter de Aaret rundt. Der benyttes i vid Udstrækning en snild Opfindelse, der hedder upasselig^ hvil­ ken selv de allerdaarligste Skuespillere kan drage Fordel af; men ellers behøves kun en Smule Raskhed for at faa Orlov. Man gaar til Kammerherren midt i Sæsonen, fortæller ham, at Ens Nærværelse andetsteds kunde være me­ get ønskelig, og udbeder sig 8 Dages Orlov. Hvorefter man i det mindste kan blive 3 Uger borte. De røde Plakater vil intet Af­ bræk lide derved. Men fra Privattheatrene myldrer en Qldenborresværm af Skuespillere mod Sæ­ sonens Slutning ud over Provinserne, for at

side, har jeg nok Lov til at forbavses over, i hvilken Grad Flyttema­ nien har grebet om sig. Der er først de stak­

kels Fredløse, de smaa Tingester, der mer end noget andet bærer Skylden for Tidens Blodfattigdom, de lidet ansete, men meget udbredtesortsmudsede Skabninger, som man træffer her og der og allevegne, som man

af for, men som man i det højeste kan bekvem­ me sig til at tage i Haanden. De har havt deres Flyttedag, deres store, halvaarlige Højtid. Den Dag, Kjøbenhavn gjør rent og vender Bøtten,

det vil sige den Dag, Byen er saa himmel- raabende beskidt, at enhver Mandsperson, der nogenluude vil gjøre Fordring paa at opfylde Renheds-Kravet, nødvendigvis maa sætte sig ud over Forbudet mod at staa op ovenpaa Sporvognene, hvis han da ikke vil ende med at gaa i Snavs til op over begge Gren. Selskabsfolk som Lopperne er — hvorfor ikke kalde dem med deres rette Navn — søger sig en ny Omgangskreds, i det mindste to Gange om Aaret. Naar Kjøbenhavn ligger paa Gaden, saa er det for Loppen Signalet til at søge nye Indtryk. Ingen Verdensmand forstaar som den at sno sig i de forskj elligste Kredse. Thi Lopperne er fri Folk i en fri Stat. Før nogen af os har tænkt paa det, har de sat sig ud over Rang, Stand og Titel. I Borg og Hytte, blandt Bøller og