S_Gazetten_1889

Nr. 17

G & Z E T T E Et.

131

et Par Gange og forsvinder i en Hvirvel, trækkende alt med sig i Dybet. Intet bliver tilbage, som kan melde om den frygtelige Ulykke, her er sket. Havet sluger Alt. Men „Danmarks" Agterskotter holdt. De bar Skibet og dets Last, til Redningen kom og havde endnu Kraft til at bære Vraget i flere Dage efter. Det var alt, ja næsten mere, end man kunde vente. Men hvad har det ikke kostet Kaptajnen og de øvrige Of­ ficerer, at holde Ro og Orden ombord under saadanne Omstændigheder, og lykkelig at faa denne ængstede og usøvante Menneske­ masse ført i Baade fra Vraget til Rednings­ manden ? Men „Danmarks" Officerer har sikkert været deres Pladser voksne, uden det var det næppe gaaet saa godt. Vi bringe i Dag Portræter af de to Mænd, som har baaret „Danmarks" og dets mange Passagerers Liv i deres Haand, Kaptajn Knudsen og 1ste Maskinmester Kaas. De var begge paa deres Plads i Farens Stund. Maskinmesterens var her den farligste, og resolut, som han altid var, har han sikkert forsøgt at udføre noget, som har oversteget hans Kræfter. Maaske har han forsøgt at stoppe Maskinen i sin rasende Fart, for at redde Skibet og derved sat Livet til. Hvor­ ledes det end forholder sig: han faldt paa sin Post, og hans Minde bør hædres af de mange, som han ofrede sig for. Strandvejskjørselen i Paasken var livlig som sædvanlig. Sky Heste og væltede Vogne, Paakjørsler og Overkjørsler — intet mang­ lede. Et af de „Tilfælde", som saa farligst ud, fordi saa mange Menneskers Liv stod paa Spil, men som ikke desto mindre løb godt af, er det, som vi har illustreret, hvor en Haandværksmester fra Kjøbenhavn væl­ ter med sin Vogn, hvorpaa foruden Ejeren tillige dennes fem Børn befandt sig. Ingen af dem kom alvorlig til Skade, uagtet Bør­ nene kom til at ligge under Vognkassen. Ulykkestilfældet skete ved, at Hesten blev sky for en Bicycle og derved paakjørte en anden Vogn. Vort Familieliv. Jeg havde aldrig troet, at Livet var saa smuht, saa lyst- og venligt. Bet er siden jeg blev forlovet, at jeg har faaet et helt andet Syn derpaa. Alt smiler mig i Møde, alt jubler Foraar og Glæde; mit Hjærte er saa fuldt og i Paasken var vi i Skoven, hvor der ogsaa var fuldt af Mennesker, og hvor vi spiste og drak, det vil sige de andre, for jeg kunde ikke nyde noget andet end min Lykke. Det var en yndig Bag, anden Paaskedag. Vi skulde egent - lig have været paa Traverbanen; men saa syntes Christian og jeg, at det kunde være sag yndigt hyggeligt, at tage ud og se, hvordan Skoven havde det. Og Moder holdt en lang Formaningstale til os Nyforlovede, og saa klinkede vi med Portvinsglassene og saa fik Zelte ondt. Han faar nu ondt af alting. Han har ogsaa ondt af, at jeg er bleven forlovet.

Han siger, det er alt for tidlig; jeg skulde først rigtig nyde Livet sotn ung Pige. Livet — som om der gaves noget Liv uden min Chri­ stian! M in Christian; oh, hvor det er sødt, og hvor jeg er lykkelig! Og hvor lian elsker mig! Og derfor ikke mere denne Gang end mange kjærlige Hilsener fra Deres elskende Josefine.

men, saa kom Skamfølelsen op i dem. A lle som en blev de den Dag borte fra Hr. Haugsteds Konditori. Men de kommer nok igjen med det første, for at modtage Hr. Haugsteds Tak.

Meget i faa Ord. Man gjør i denne Tid i Amerika For­ søg med en Fonograf, som skal kunne opfange og gjentage Niagara Vandfaldets voldsomme Brusen og Bulder. * * ± Den første fr ie Dampfærge over Them­ sen skal i disse Dage begynde sin Fart ved Woolwich. A t det vil blive til Gavn for mange fattige Folk ser man deraf, at ikke mindre end 6,000 Arbejdere daglig maa lade sig sætte over Floden, paa Vejen til deres Arbejde. * * * Musikanmelderen ved Times faar en aarlig Løn at 8,000 Kr., samt et Salær at 7 Kr. for hver Koncert, han bivaaner. Mr. Fuller Maitland, Schumanns Biograf, er for Tiden ansat i denne Post. * * * Et flydende Theater vil om kort Tid be­ sejle den russiske Flod Volga. Det bestaar af et stort Skib, bygget etter de ameri­ kanske Salonskibes Mønster, og indeholder et Hotel for Skuespillerne samt en Scene med Tilskuerplads til Forestillingerne. Det vil navnlig besøge dé afsidesliggende Byer ved Floden, hvor der ingen Theater findes. * * * En Pris Tobak. Da Kong Matabete’s to mørke Gesandter, et Par Induana-Høv- dinger, for kort Tid siden besøgte Dron­ ningen af England i Windsor, spurgte Hds. Majestæt dem, om de ikke led meget af Kulden. De svarede: „Hvor kan vi føle Kulden i Nærværelse af den store, hvide Dronning, som kan befale baade over Kulde og Varme, ja endog over Lynilden". Dronningen spurgte dem vi­ dere, hvad hun maatte forære dem som en Erindring om dette Besøg. De be­ skedne Høvdinger svarede, at de vilde føle sig overmaade lykkelige, hvis Hds. Majestæt egenhændig vilde byde dem en Pris Snustobak. Det fandtes ikke paa Slottet, men blev hurtig skaffet tilveje, og de to Induana Høvdinger forlod lykkelige Windsor, hver med en prægtig Snusto­ baksdaase, fyldt med den kildrende De­ likatesse. * * * En Bryllupsrejse i Ballon. I Massachu- setts lod et ungt Par sig nylig vie i en Ballons Gondol, umiddelbart før Opstig­ ningen. Den luftige Bryllupsrejse endte i en Mose, hvor det nyformælede Par nær havde saf Livet til.

Mellem Venner.

„Gazetten", der altid værner om paa dennes Vegne nogle Ord at sige til et Par Herrer her i Byen — de ved saa­ mænd nok bedst selv, hvad de hed­ der — og vi vil haabe, de vil gribe i deres Barm og love aldrig at gjøre det mere. De Herrer — der tilhører baade den inden- og udenbys Presse — har i lang Tid været feterede Stamgjæster hos Hr. Haugsted paa Hjørnet af Bredgade og St. Strandstræde. Da Konditoriet i Onsdags fejrede sit 50 -Aars Jubilæum, syntes de livlige unge Mennesker, det var evigt Spænd at lyk­ ønske Hr. Haugsted i Aviserne, og de realiserede Tanken paa en saadan Maade, at Hr. Haugsted havde Lov at udbryde med Balle: „Gud fri mig evig og evinde­ lig for mine Venner." Bladskriverne, der vilde vise, at de kunde føre en rythmisk Pen, satte føl­ gende Vers sammen. I „Adresseavisen": 24 . April 1889 . Til Conditor L. Haugsted i Strandstræde i Anledning af Caféens 50 -aarige Jubilæum. den gode Tone, har Konditor Haugsted, i Anledning af J u b i l æ e t . I Kalifornien Du gravede Guld, I Kjøbenhavn Du drak Dig. fuld, Gid ej Du blive „for" drukken i Dag, Dog — det maa blive din egen Sag. H. P. I „Politiken": I 39 Du fandtes e j: I 54 til Kalifornien Du var paa Vej. I 78 Du kom igjen Og overtog Forretningen, gamle Svend. I Dag er Fest! Vi kommer ej til Gjæst. Gid „Frokosten" ikke maa blive for dyr, Det ønsker vi alle Dig, svedne Fyr. Margarine. Og i „Aftenbladet": Hr. Værtshusholder Haugsted ly k ­ ønskes i Anledning a f sit 5oaar^S'e Jubilæum. Gid at han længe leve maa, Og han maa mangen Kæfer faa — — Men der de Herrer op ad For­ middagen læste, hvad de havde sat sam­ Vor Hilsen vi sender. V i er blandt Venner. Skaal, Du gamle Ditter, Det var jo de femti Aar. At Du altid kitter Og stadig faar en Taar Ønskes Dig af Venner, Som Dig Hilsen sender. S. Q. R. S. I „Morgenbladet": Til