S_Gazetten_1889

123

Q A Z E T f B R .

Nr. 16

Men fremfor alt, hvorfor er Borgerre­ præsentationen saa urimelig beskeden ikke at opkalde Gader efter sine egne Med­ lemmer. Det vilde klinge godt, at have en Muus-Meyer- og en Huttemeyergade, en Sielleve] og et Ettestræde. Kayser maa nøjes med den Gade, han har, og Munch kan ikke vente noget ud­ over den alt eksisterende Livjægergade. — Sagen skal til Behandling om otte Dage, og Borgerrepræsentanterne skal have Lov til at bruge disse Gazettens sind­ rige Dessiner. Meget i faa Ord. Et sjældent Uhr skal, efter en Peters­ borg Korrespondents Meddelelse, anbrin­ ges i Kharkoff. Det skal være et massivt Sølvuhr, som anskaffes af Gejstligheden i Kharkoff og skaj anbringes paa Jærnbane- stationen i Borki, vendende ud mod det Sted, hvor den russiske Kejserfamilie kun ved et Vidunder undgik den visse Død. Uhret skal kun slaa en Gang hver 24 Timer. Kun paa den Time, hvor Jærn- baneulykken ved Borki fandt Sted, vil ; dets Sølvklokke lyde i 5 Minutter og for- i kynde for Efterverdenen Kejserens og Kejserindens vidunderlige Frelse. * ^ * Frosne Dampskyer. Vinteren i Kanada S har i Aar været saa streng, at de Damp­ skyer, som idelig stiger op fra Niagara- faldet og svæver som en mægtig Regn­ bue hen over de nedstyrtende Vandmas­ ser — ere frosne og danner en prægtig i Buebro, højt oppe over Vandfaldet, stærk nok til at Folk kan passere den. % * * Kinesiske Skuespillere. I Kina kan man faa et Skuespillerselskab paa 30 Personer j til for 6 Dollars „at spille lige saa mange Dramaer, Vaudeviller og Komedier, som man ønsker, i 48 Timer i Træk." * * Kæmpe-Asparges. Paa Stepperne ved Achel-Thekis, for nylig annekterede af Russerne, er der fundet Asparges, som opnaa en Højde af 5—6 Fod, og ere saa tykke som en Mands Arm. En enkelt af disse Asparges er nok til Middag til ti russsiske Soldater. Gazette de Roubaix. * Den galante Tyrk. Erkehertuginde Fran­ ces Elisabeth a f Wurtemburg-Mømpelgard var en Gang s a m m e n med sin Svigerfader Kejser Joseph II. i Selskab hos den tyr­ kiske Gesandt i Wien. Erkehertuginden talte meget med Tyrkeren og spurgte ham blandt andet: „Hvorfor tillod Muhamed Mændene at tage flere Koner?" Hvortil den galante Tyrk svarede: „For at de kunde finde hos flere, hvad Deres kejserligeHøjhed foreneri enPerson.

Navne op som Niels Steensen. Vi gad nok vidst, hvem Niels Stensen er. Eller Tho- rup — formodentlig bare Folketingsmandem som ikke er kjendt udenfor Ribe 9 de. Og Tullin — han er jo saa gammel, at han mindst maa gaa i Barndom. Ligner det noget, naar vi har et Navn som Jensen. Jensen kjender vi allesam­ men. Og Hansen! Hans Navn er jo paa alles Læber. Petersens Passage har vi; men Petersen var jo bare en Enkefrue med et staaende Plankeværk. Saa vi mangler min sandten Hansens Forlængelse og den vinkelformede Jensens Tværgade. Og der er ingen Mening i at stoppe op med Aa!gade. — Oh!stræde, Ih!vej, Uh!gade, Øh!torv og Føj!gangen — lyder mindst meget bedre eller i al Fald lige saa godt. Og naar vi saa endelig er saa heldige at have en Admiral gade, saa er det dog næsten latterligt, at vi er rent blottede for en Generalgade og Gader i de lavere Charger: et Obersts træde, en Løjtnantsve j og en Krigsraads- Boulevard. Vi har Heibergsgade, en lang Nansens- gade og en ganske Cort Adlersgade, men hvorfor i al Verden forbigaa alle de andre penne Getlemenn o j the press? Og B/ssewsgade er en Partiskhed mod Byens Skatteydende Bøller, som dog gjør alt muligt, for at holde sig i Erindring. Der er heller ingen Mening i at holde paa Vandkunsten, naar Springvandet alligevel skal ligge paa Højbroplads. Nej lad os faa Navnet Lars, der gaar igjen i Lars-lej og Lars-bjørn, ombyttet i med det mere moderne Lars Dinesen, og lad Kultorvet faa en mere specifik Beteg­ nelse, f. Eks. Kul -Valentins - Torv. Lad Nikolajgade hurtigst muligt faa en Følge- | svend som Oh Susanneg ade og lad Pistol- stræde blive døbt om til Max Eecvers Re- \ klamevej. Øllet bør ikke glemmes. Der er Ny Carlsberg Vej og Brygger længen, men Tuborg Pilsener, Marstrands Wiener, Alli­ ances Porter og en original Aftapningsvej, bør hurtigst mulig etableres. Og hvorfor er Tøj- og Raadkuset de eneste Huse, som skal foreviges. Der er mange andre Huse her i Byen, der er ligesaa kvalificerede. Der er kongelige Skilderhuse, kommunale Nødtøltshuse, lor slet ikke at tale om be- kjendte private Huse og — som Mann- heirner sagde i Borgerrepræsentationen i Mandags — der er hele 1049 Værtshuse. Vi bør opkalde vore Gader efter vore store Mænd og Kvinder. Lad os faa en Wattsgade, en Schwartz-Nielsensve] og en Gade gade. Da der baade er en Amalie- og en Skranisgade, en Niels Juelsgade og en Gersnersgade, vil m a n toreløbig kunne nøjes med en Martin Koksgade og (som Pendent til Wesselsgadé) en Vettsgade og indtil videre kunne opsætte Indretningen af en Store Konigsgade og en Korfitzens­ ve), for ikke straks at foraarsage Gade­ uorden.

Hyg; men hun er stædig. Hun var ogsaa den eneste, som opponerede mod vor Træ­ nering og bed altid Zettes Kjæphest i Halen. Og Fader vilde optræde som „stærk Mand1 og baksede fra Morgen til Aften med nogle geoaltige Haandvægte, som han havde laant i Athlet-Klubben, og Moder var Publikum og klappede og raabte „Bravo1, jo vildere det gik. Men vi havde hver sin Bagtanke ved hele denne Historie. Fader tænkte kun paa at gjøre Familien Jokumsens Navn bekjendt over hele Danmark, saa Folk, som han sagde, skulde komme til at „stejle1, naar de saa os i Cirkus ved Lørups Forestilling. Moder var stolt af Fader, som viste sig som en rigtig Kraftkarl. Zette var stolt af sig selv — det Skind, og jeg tænkte kun paa „ham1, han skulde jo ogsaa ride. Jeg behøver vel ikke at nævne noget Navn. De forstaar nok, at det er Løjtnanten, jeg mener. Oh, hvor det gøs i mig, naar jeg tænkte paa denne Forestilling. Jeg ved ikke hvordan det kan være, men jeg havde en Anelse om, at noget usædvanligt maatte hænde mig. Og om Natten drømte jeg om, at vi i susende Gallop red Cirkus rundt, og pludselig vendte „lians1 Hest sig, rejste sig paa Bagbenene og omfavnede min Hest, og „han“ omfavnede mig, og vi skrev bag paa vore Kort: „En Forlovelse til Hest1. Lu kan De sige om Dramme, hvad De vil; jeg tror paa dem fra i Tirsdags. For i det Øjeblik hans Hest strøg op ad min og han i Overgivenhed bøjede sig over mod mig, for at fange min Sløjfe, følte jeg, at han fangede noget mere. Et svagt Trgk af lians behandskede Haand paa mine Skuldre og de søde Ord lød i mine Øren:„Josefine, nu er De miu!“ Og det var jeg. Ti trykkede vel ikke vore Kort samme Dag, men Løjtnant Petersen trykkede om Aftenen en lykkelig ung Pige til sif Hjerte, og det var mig. Fader var allige­ vel forberedt paa at give et Gilde for nogle af Deltagerne, og saa blev det hans Datters Forlovelsestiilde, og vi udsendte næste Dag nogle Kort, hvorpaa der kun stod:

Josefine Jokumsen. Cliristiau Petersen .

Gazettens nye Gadenavne.

Gazetten er ikke fornøjet med det kom­ munale Fællesudvalgs Indstilling angaa- ende de ny Gadenavne her i Byen. Vi maa om i en hel anden Gade med det Spørgsmaal og kan ikke følge Kommu­ nalbestyrelsen paa den Vej. Nye Tider, nye Tanker, nye Gader, nye Navne. Hvorfor skal' vi absolut overlade til vore Efterkommere at slaa vore egne private Navne op paa Gadehjørnerne. Nej, hvad der er gjort, er gjort, og lad det lige saa godt blive gjort med det samme. Det er dumt at grave saadan gamle