S_Gazetten_1889

107

© A, m, E

T B 1«.

Nr. 14.

Naar Referenterne har Ordet.

hed slog ned blandt en Flok Duer, fangede en af dem og^fløj op paa Hanen paa Petri Kirke, for at fortære sit Bytte. Vort Billede er taget efter en Skitse, indsendt af et øjen­ vidne.

Skitsen til vort Billede, beskriver Bataillen som noget af det modbydeligste, ban længe har set. Fem svenske Arbejdere, som med en Arbejdsvogn vare afhentede fra et af Malmø-Dampskibene, mødte paa Valby Bakke en Arbejdsmand, den saakaldte Yalby-Peter, der var i Følge med en svensk Fortarbejder. De bad om at maatte kjore med, og nu op­ stod der øjeblikkelig Trætte om Pladserne paa Yognen. Svenskerne trak Knivene, og et øjeblik efter var der Kamp over hele Linien, som først standsede, da Politiet fra Valby kom til Stede og med stor Energi gjorde Ende paa Blodsudgydelserne. En af Sven­ skerne havde da faaet flere alvorlige Knivstik i Baghovedet og Ansigtet, en anden havde næsten mistet det ene Øre, og en tredje havde en Finger alvorlig læderet. Slagsbrødrene indkvarteredes i Ariesten, og den haardt saarede Fortarbejder indlagdes paa Frederiks­ berg Hospital. En opsigtsvækkende Anholdelse fandt Sted i Cirkus Varieté i Søndags Aftes. En ung Mand lod af Jalousi sin Kjæreste anholde og angav sig derpaa selv for at have solgt nogle Værdipapirer, hvorover han ingen Raadighed havde. Kjæresten beskyldte han for at være vidende om hans Forhold. De bleve begge førte til Hovedstationen, hvorfra Damen imidlertid straks løslodes, og den unge Mand slap fri i Tirsdags, efter at hans Fader, en herboende Kaptajn, fra hvem han havde taget Papirerne, havde forsonet sig med ham. Vild Kjørsel. Paa Lyngbyvejen holdt et Par Bønder forleden Væddekjørsel. I susende Fart strøg de to Vogne hen ad Vejen, indtil den ene af dem endte i Vejgrøften. Kusken kom til at ligge under den væltede Vogn, og hans Modpart kjørte ilsomt efter Hjælp. Da man fik Vognen fjærnet, viste det sig, at den forulykkede var bleven slemt tilredt. Han havde brækket en Arm, faaet Hovedet forsiaaet og knækket flere Ribben. Knivslagsmaai. To berusede Søfolk kom i Lørdags Aftes op at slaas i Toldbodgade. Den ene af dem tilføjede med en Foldekniv den anden et farligt Stik i Overarmen, hvorpaa han undløb. ^en saarede blev bragt til Hospitalet af nogle Forbipasserende. Amazoner. To berusede Kvinder generede forleden Folk i Hyskenstræde. En ældre Dame skubbede de til, saa hun faldt om paa Gaden, hvorpaa den ene al de stridbare Ama­ zoner uden Foranledning slog en Herre med knyttet Haand i Ansigtet. Gymnastik-Konkurrencen i Cirkus i Søndags mellemHandelsstandens og Akademisk Gymna­ stikforening endte, som bekjendt, med denne sidstes Sejr, og hele Præstationen var et smukt Bevis paa, hvor ihærdigt de to For­ eninger har arbejdet, for at opnaa saa gode Resultater som Tilfældet blev. Vi bringer omstaaende Billeder af de tre Medlemmet af Akademisk Gymnastikforening, som belønne­ des med Medaille, nemlig d’Hrr. Harboe, Danneskjold og Buch. En Luftens Røver. Der samledes forleden

Ved en Frokost, Rigsdagens Refe­ renter — saavel Højre som Venstre — i Tirsdags spiste i Langelinjes Pavillon efter vel tilendebragt Rigsdags-Kam­ pagne, blev afsunget forskjellige Sange. Vi tillader os at røbe et Par Vers af en af dem. Mel.: Konferentsraad W egener den brave. Rigsdagsmændene har længe nok havt Ordet, Talen flød, og Munden gik som den var smurt. Men nu skifter Scenen om, og her ved Bordet er det os, der snakker om, hvad de har gjort. Og vi gyser ikke for Niveauets Sænkning, naar i Dag om dem vi afgi’r vor Betænkning. Nu maa de ti’ stille — sikken en Forvandling — mens vi tager dem til eneste Behandling. Ja, paa Talegaver er der ingen Mangel, — næsten alt for meget havde nær jeg sagt. Derfor ser man Referenter gaa paa Rangel under Møderne, mens nogle holder Vagt. Men paa dette Sted her skal det ogsaa siges, det er Høgsbros Skyld, de inte kan forliges, han ku’ gjærne tage med lidt mindre Valenhed paa de gæve Kæmpers blomstrendeVeltalenhed. Nej, maa jeg saa heller bede om Hr. Li-ebe. Det er dog en meget mer medgjørlig Mand. Men hvorfor? Det kan vel ingen her begribe? Jo, hans Kokkepige hun er Schuld daran. Kun for Stines Skyld de er saa billig sluppen. Klokken 4 stak hun Bollerne paa Suppen, og det er jo klart, naar Maden staar paa Bordet, saa ser Hr. Liebe ikke fler begjære Ordet! Meget i faa Ord. Forfalskning i Paris. Det er oplyst, at man i Paris forfalsker alt som intet andet Steds i Verden. Brød laves al gamle, ormædte Beskøjter og ubrugeligt Mel, hvilket allerede ofte har foraarsaget epide­ miske Sygdomme og Tyfus. Grønsager, som ere visnede og gamle, henlægges i Vand og bringes til at svulme, hvorpaa de farves ad kemisk Vej. Nye Grøn­ ærter laves af gamle gule Ærter, som opfriskes og farves med „Spanskgrønt". Vine laves aldeles kemisk, uden Spor al Druesaft; ja, selv Propperne til Flaskerne samles op i Seinen, i Rendestene og. Kloaker. (Tit-Bits). . * * Stærke Drikke i London. Dr. Dawson. Burns har anslaaet, at London aarlig giver 16 Millioner Pund Sterling ud til stærke Drikke.

Velgjørenheden i Kasino. Aldrig i mine- Dage har jeg oplevet noget saa dejligt. Det var mildest talt stoi at tet. Og saa sødt alt sammen med de mange for­ nemme Herrer. og der var ogsaa mange Damer i pragtfulde Toiletter. Men Herrerne klappede saa yndigt, da vi viste os som de fire Aarstider, Og Moder knejsede dobbelt højt for hvert Bravo der lød. Hun troede nu, det var for hendes Skyld altsammen. Jeg saa bare lige ned for mig. For der sad en ung Løjtnant paa 1 ste Parket 1 ste Række. Hans store, blaa Øjne hævede sig saa vemods­ fuldt, smægtende op mod mig. Op saa klap­ pede han i Hænderne som en Rasende og blev ved at stirre paa mig. Jeg tror, jeg rødmede; men Moder havde sagt, at det skulde jeg ikke bryde mig om, for der var ingen, som kunde se det under Sminken. Men jeg tror alligevel h a n kunde se det. For det var ligesom om der kom noget Vaadt i Øjnene paa ham af bare Henrykkelse. Og saa- rullede Tæppet ned. Og vi maatte frem igjen, for Zette sagde, at det var ham, man ikke kunde blive mæt- af. „Det tror jeg saamænd nok“, havde jeg svaret ham, „for der er jo ikke Fugls Føde p a a Kroppen af Dig!“ Men saa blev lian vred og sagde noget uartigt om mine Ben. Men da saa Tæppet rullede ned igjen, fandt jeg mig et dejligt Kighul, og der stod jeg lige til det næste Tableau skulde vise sig. Zette sagde, at det var den langbenede Løjtnant, jeg saa efter. Og det var det ogsaa, men det sagde jeg ikke til ham. Men det alleryndigste var dog Afskeden med de kongelige. Jeg havde saadan glædet mig til denne Revy, meget mere end til Zettes TJgerevy, som jeg ogssaa altid glæder mig til. Men saa kom han. Lige i Hælene paa de kongelige Personer. Og saa glemte, jeg at se paa dem, bare for det. Han kom lige hen til mig og rakte mig en Buket Roser, og saa bukkede han saa galant og sagde, at han aldrig havde set noget saa smukt. Og saa rakte jeg ham Haanden og takkede ham for ha-ns Op­ mærksomhed. Det gav et Ryk i Armen paa mig, og da jeg saa mig om, var det- Zette, som stod og trak i mig og hviskede noget om, „at det dog virkelig var for galt.“ Gud ved, hvad den Hvalp bilder sig ind ? Han spolerede mig hele Fornøjelsen for Resten af Aftenen, for imens jeg vendte mig om, var Løjtnanten gaaet, og saa gik vi med. Men jeg haaber nok, jeg skal træffe ham

et større Opløb paa Nørregade for at iagt­ tage en Duehøg, som med usædvanlig 11 æk- •