S_GamleCarlsberg_1847-1897

ØLINDUSTRIEN I DEN GULDBERGSKE PERIODE

8 0

Tid« heller ikke paa Arbejdsforholdets Omraade det Ideal, man gjerne vil gjøre den til. løvrigt ophæves et Par Laug — Strømpevævernes og Brolæggernes — i Perioden, et nyt, Skorstensfejernes, dannes af Hensyn til den tyske Laugsordning og nogle enkelte ændrede Laugsartikler. Paa forskjellige Maader søger man at lette vore Haandværkere Konkurrencen med Udlandet og gjøre dem dueligere til at tage den op — Møbelmagasinet —, men Perioden bæres ikke af noget særligt Princip i sin Laugspolitik ud over det ovenfor antydede, at man i det Hele overholdt Laugsordningen strengt, men støttede Fabrikanterne, hvor det kom til Konflikt mellem dem og Laugene. Efterhaanden som Tiden skrider, se vi desuden Arveprindsen gjøre sin Indflydelse gjældende for Laugene og mod Kollegierne, i Reglen dog i Sager af halvt karitativ Natur. Om Bryggerlauget er der stille i denne Periode, naar undtages, at Prisen paa de to bedre Ølsorter forhøjes Gang efter Gang paa Grund af stigende Bygpriser. Derimod sker der ellers ingen Ændring i Bryggernes Forhold, heller ikke med Hensyn til Omgangsbrygningen, hvilket vist­ nok tyder paa trykkede Tider for dem, fordi den tilsvarende Bestemmelse i Vognmandslauget, hvor den dog efter Erhvervets Natur gjorde langt mindre Skade, ophævedes, hvilket altsaa viser, at man ogsaa nu har haft Syn for dens Uhensigtsmæssighed. Det samme Indtryk faaer man af en Indstilling til Kongen af 1777 fra Magistraten angaaende Byens Tilbage­ gang og Midler til dens Løftelse, der er et Sammensurium af merkan­ tilistiske og liberale Grundsætninger, og hvori det udtrykkelig siges, at alle Gaarde og Huse, endog Bryggergaardene, ere »yderligen pantsatte«. Endelig maa nævnes, at den borgerlige Tarvelighed, der under F rederik VI skulde afløse den stigende Luxustrang, der havde grebet Samfundet under hans Forgjængere, allerede nu indledes gjennem den store For­ ordning af 20. Januar 1783, der i Henseende til Klædedragt, Mad og Drikke og paa mange andre Punkter sætter Tidens letsindige Trang til at leve over Evne legale Skranker. Den har i alt Fald theoretisk Be