S_GamleCarlsberg_1847-1897
DEN GULDBERGSKE PERIODE
7 8
det Kongelige Bryghus, var afbrændt Natten mellem den 7. og 8. Maj 1767, og til Trods for deres mindre gode Stilling fik de ved Kgl. Re solution af 26. Januar 1768 Ordre til at gjenopbygge det paa den anden Side af Kanalen, hvor det endnu ligger. Denne Nybygning med Inventarium kostede Lauget 60,000 Rdlr., hvoraf Staten betalte 4000 Rdlr. i Form af Eftergivelse af 2/3 af Lauge ts Gjæld til Søetaten tor leveret Magasinbyg. Det var efter Opførelsen af dette Bryggeri, der stod færdigt i 1771, at Christian VII og Dronningen aflagde det tidligere omtalte Besøg i Bryghuset. Samme Aar forhøjedes Ølprisen paa Grund af den høje Bygpris, men som sædvanlig kun tor de to bedre Ølsorter. Den simpleste Sort leveredes stadig til fast Taxt, men har saa uden Tvivl maattet tilpasses Bygpriserne i Kvalitet. Det være nu de her antydede Forhold, Bryggernes Forbindelse med Mænd i højere Stillinger eller det, at S truensee overhovedet ikke kom til at gjennemføre sine Laugsreformer, saa slap Bryggerne over hans Periode uden Ændringer i den Ordning, der var truffen 1739 og 1755. I den Guldbergske Periode gik man paa Laugspolitikens Omraade som paa andre tilbage i det gamle Spor, det vil sige, man undlod saa- vidt muligt at genere Laugene gjennem Haandhævelsen af Reskriptet af 10. April 1761. Men ogsaa Fabrikindustrien gik tilbage til de merkan tilistiske Grundsætninger, med en kunstig Løftelse af disse Erhverv som Følge, og paa denne Tid viste sig da netop den Modsætning mellem merkantilistisk Fabrikpolitik og en Laugspolitik i gammel Stil, som tidligere er paavist (Side 36) i Praxis paa enkelte Punkter. Saaledes søgte Magistraten, paa Foranledning af Laugene, i 1779 at hindre to Englændere i at etablere en Vognfabrik, ligesom Sadelmagerlauget i 1780 søgte at afskjære samme Forretning Tilgang af Sadelmager svende. Begge Gange holdt Regjeringen imidlertid med Fabrikanterne, hvilket i det Hele var Reglen, naar Konflikter opstode mellem disse og Laugene. Heller ikke Hoffet respekterede Laugsrettighederne, men iøvrigt opretholdtes de i det Store og Hele strengt.
Made with FlippingBook