S_GamleCarlsberg_1847-1897

KONGENS BRYGHUS

6 2

Saaledes besøgtes det kort før sin Fuldendelse i 1771 af C hristian VII og C aroline M athilde , og det fik Ret til at male sit Malt paa egen Mølle, istedetfor som de andre Bryggerier paa Kongens. Bygnings­ afgiften iflg. Frd. af 1. Oktober 1802 var det fritaget for o. s. v. Ved Bryggerlaugets Ophævelse i 1805 kunde Lauget som saadant altsaa ikke mere eje Bryggeriet, og det overdroges derfor iflg. Kgl. Re­ solution af 11. Januar 1805 til de daværende 100 Laugsinteressenter »som deres private in communione havende Ejendomme«. Flertalsformen benyttes, fordi Resolutionen ikke alene omfatter Bryghuset, men ogsaa Laugshuset og de Lauget i Arvefæste af Staten overdragne Jorder, den saakaldte Bryggervang eller Borgervang, der laa mellem Lyngbyvejen og Strandvejen paa den ene og Fælleden og Vognmandsmarken paa den anden Led. Vangen var 125 Tdr. Land stor, og det meste af den solgtes 1807 ved Auktion for 81,500 Rdlr. I 1808 konstituerede de i Bryghuset Interesserede sig som et egentligt Aktieselskab. Aktionærernes Antal var dengang 90, idet 10 af de oprindelige Laugsmedlemmer, der ejede Bryggeriet, vare udkjøbte. Aktiekapitalen var 135,000 Rdlr. og de 90 Aktier lød hver paa 1500 Rdlr., funderede paa Bryghuset, Laugs­ huset i Klosterstræde og et lille Hus, Nr. 94 i Skindergade, der lige­ ledes tilhørte Selskabet. Aktierne, der jo oprindelig udelukkende vare paa Hænderne af Folk, der tillige ejede Bryggergaarde, gik efterhaanden — mest ved Arv — over til Andre, der ikke vare Bryggere. Bryggeriet maatte gjentagende udvides og var i teknisk Henseende det ledende kjøbenhavnske Bryggeri til henimod Slutningen af første Halvdel af dette Aarhundrede, da Gamle Carlsberg anlagdes.

I F rederik V’ s Regjeringstid (1746—1766) finder der en Ændring Sted i Erhvervspolitiken. Dennes merkantilistiske Karakter skjærpes i Henseende til Fabrikindustrien, hvorimod Laugsordningen undergaaer Ændringer i liberal Retning.