S_GamleCarlsberg_1847-1897

596

J. C. JACOBSEN

d e re s A rb e jd e og nyd e L ivet u d e n a t p lag e s a f ø k o n om is k e B e k ym ­ rin g e r. S in tred je In sp e k tø r, d e r s to d v ed R o re t u n d e r B e d rifte n s O ve rgang fra h a a n d væ rk sm æ s s ig D rifts fo rm til S to r in d u s tr i, g jo rd e h a n til sin K om p agnon , m ed e n s h a n e n d n u s to d i s in e b e d s te A a r og i s in fu lde L ivsk raft. H an s ø k o n om isk e S tilling lø fted e h a n d e rm e d op i L ag e t fo r th e u p p e r ten th o u se n d . B rygg e rie ts n u v æ r e n d e D ir e k tø r s a tte h a n som g an sk e u n g M and ø k o n om isk paa s am m e P la d s . H a n h a v d e Mod til at v ise sine fø rste M ed a rb e jd e re d e n n e T illid , h a n v e n te d e , a t d e t a lvo rlig e A rbe jde sk u ld e fængsle og fa s th o ld e d e re s In te r e s s e sa a le d e s , at de v irk e lig o frede d e t d e re s fu ld e K ra ft, og h a n v id s te saa, a t d e n n e k u n øgedes ved , at P e rso n lig h e d e n iøv rig t u d v ik le d e s u n d e r L iv e ts fu ld e Sollys. N a a r P a s to r E v a l d s e n i T a len ved h a n s B a a re s am m e n fa tte d e sin M en ing om h am ved at b e teg n e h am som »en Arbejdets Mand«, m en in g en »Slave af Arbejdet «, »altid et Hoved højere end Gjern ingen«, saa e r de t træ ffen d e , ligesom d e n n e k o rte T a le i d e t H e le in d e h o ld e r m egen r am m e n d e K a ra k te ris tik a f J a c o b s e n . H a n sk y e d e la n g tf ra N yd e lsen i L ive t, om h a n en d ik k e d r a k d e n s Bæ rm e . H a n v id s te god t, a t den fa s th o ld e r U n g d om m en , øg e r E n e r g ie n og h ø jn e r og u d ­ v id e r S y n e t ogsaa paa d en dag lige G je rn ing . D e t v a r h am d e rf o r om at g jø re at stille de næ vn te Mænd sa a led e s, a t d e re s M o d ta g e lig h e d ik k e svæ kk ed e s og d e re s E n e rg i ikke u d tøm te s , a t d e re s S p æ n d ig h e d v e d ­ lig eho ld te s og de fø rst sen t n a a ed e E la s tic ite tsg ræ n d s e n . D e r e r e n d n u et P u n k t som skal om ta le s, h v o r J a c o b s e n g a n sk e v is t ik k e s to d fu ld ­ komm en u b e rø r t a f en m ege t a lm in d e lig M isfo rstaae lse , m e n dog h e lle r ikke v a r gan sk e h ild e t i den . D e r tillægges en frem rag end e ty sk N a tio n a lø k o n om d e n Y trin g : »at hvad d e r h a r sk ab t en S tats S to rh e d , sk a l ogsaa v e d lig e h o ld e den .« Dette ly d e r m eget k jøn t, m en e r u tv iv lsom t a ld e le s galt. S n a r e r e tu r d e n e top det M odsatte væ re rig tig t. H vo r et s tø r r e e lle r m in d r e S am fu n d væ sen tlig e r g ru n d la g t paa en e n k e lt F a k to r , k a n m a n væ re v is p a a , at d e n n e s fo itsa tte en sid ige P le je vil fø re til F o r f a ld , e n te n g je n n em