S_GamleCarlsberg_1847-1897

51 \

KARAKTERISTIK

disse. Det vai i Feudaltiden sikkert ikke hos Lehnsherrerne, man skulde søge Samfundsaanden, men hos Borgere og Bønder. Det var ogsaa dér, Kongedømmet søgte den, da det gjorde det til sit Kald at bevare Samfundet ved at skabe »Nationen«. Saa langt fra var det i de højere Stænder, i Adel og Gejstlighed, det søgte den, at det tværtimod maatte skabe en hel ny Adel og Gejstlighed, en Hofadel og en Hofgejst­ lighed, der ved deres personlige Forhold til Kongemagten og dens Inter­ esser kunde danne social Modvægt mod hine individualistiske Feudale. Og i Nutiden? — Selvfølgelig er det, bortset fra enkelte fremragende Aander, der forstaa den uløselige Forbindelse med Samfundet, hvorpaa deres og deres Slægts Trivsel beroer, ikke i de højere Klasser, altsaa i dem med de økonomisk stærkeste Individer, man særlig skal søge Samfundsaanden. De ere Individualister og mene, hvor hint højere Syn mangler, at de bedst bevare deres Stilling ved at øge deres indivi­ duelle Magt. De andre derimod, de lavere Klasser, føle Nødvendig­ heden af at rekurere til Samfundet netop for at værge sig mod hines Overgreb, og de føle det naturligvis stærkere, jo stærkere hines Stilling bliver. Derfor se vi jo netop ogsaa i Nutiden, at man saa at sige Verden over, i Forbindelse med de store Forretningers, o: de store Magtgrundlags Væxt, med stærk Fart svinger fra det rene Manchester­ dømme i Erhvervspolitiken over i Laugspolitik, ja i Socialdemokrati. Og hvorfra komme disse Svingninger? Fra Neden naturligvis. Derlra, hvor Nødvendigheden først melder sig til at søge Beskyttelse under Samfundet mod en altfor stærkt udviklet Individualisme. Og saa — gaaer man til den anden Yderlighed. Man betragter hine stærke Individer som kun farlige, som overflødige, ja skadelige, uden at se deres Mission. Man undersøger ikke, om de nu ogsaa lumme Farer paa alle Punkter, eller 0111 de dog muligvis ikke paa et ellei andet have deres Gjerning at gjøre, og derved oversei man deies Nødvendighed paa eet Punkt, hvor den har gjort sig gjældende til alle Tider: som Bærere af det tekniske kremski idt.

72*