S_GamleCarlsberg_1847-1897

NÆRINGSPOLITIK

55 7

have den begrændset. Man forstaaer, at ogsaa denne Begrændsning førte bort fra Laugstanken, der jo netop stadig ensidigere tog Sigte paa den individuelle Interesse i Modsætning til Samfundsinteressen, altsom Tiden fjeinede Lauget fra de konkrete Forhold, der vare dets Forudsætning. Men det er interessant at se, hvorledes denne Begrændsning en enkelt Gang i Bigsdagen bringer ham i en tilsyne­ ladende Konflikt med sit almindelige Standpunkt, og ikke mindst, hvorledes han reder sig ud af denne Konflikt. Under Behandlingen i Folkethinget i 1857 af et Forslag angaaende Vand- og Gasmestere (se Rigsdagst. Folketh. 1856—57, Sp. 2472) forlanger han, at disse skulle godtgjøre særlige Kvalifikationer i denne Retning, hvis man ikke vil gaa saa vidt at lade Kommunen monopolisere enkelte Mænd i Faget, som den anser for egnede. Han imødegaaes med den Paastand, at han altsaa paa dette Punkt fastholder Laugsordningen. Han benægter dette, idet han henviser til Nødvendigheden af at sikre Samfundet mod daarlig Indlægning af Gas- og Vandledninger, men yderligere fremhæver det, der uimodsigeligt skiller hans Forslag fra Laugs- ordningens, idet hans nemlig aabner Adgang for alle Haandværkere til at godtgjøre deres Kvalifikationer paa det omhandlede Felt, medens en Laugsordning utvivlsomt vilde fastslaa Faget som et særligt Laug, der ikke kunde forbindes med noget andet og i hvilket kun de, der havde gjennemgaaet Lære- og Svendetid kunde udøve Næringen. Og det er fuldkommen rigtigt, at bortset fra den stærke Samtundsinteresse, for hvilken den fri Nærings Princip i dette Tilfælde bør vige, saa viser netop Forskjellen mellem Laugspolitik og J acob sen s forslag sig paa det Punkt, han angiver. Hans Krav tager Sigte paa Samfunds­ interessen og begrændser sig derfor til Fordringen om Kvalifikation, uanset, hvor denne er erhvervet. Lauget vilde tage Sigte paa den indi­ viduelle Interesse og derfor kræve Læretid o. s. v., faktisk uden derved at sikre Kvalifikationen, men nok Erhvervets Utilgjængelighed fra andre Erhvervs Side. Den samme Grændse, Samfundsinteressen, som