S_GamleCarlsberg_1847-1897

KOMMUNALPOLITIK

54 2

for i sine Grundtræk »urimeligt« og »forkasteligt« (se Rigsdagst. Folketh. 1856, Sp. 2317 ff.). J a co b sen tager flere Gange Ordet i denne Sag, som han aabenbart omfatter med intensiv Interesse. Et Sted (se Rigsdagst. Folketh. 1856, Sp. 2347) sammenfatter han sine Ønsker saaledes: »Det, jeg ønsker, er ikke to besluttende Magter i Kommunen, men een besluttende Magt, een besluttende Autoritet, valgt af Kommunen.« »Naar man andre Steder, under andre Forhold,« siger han videre, »spalter den ene Villie i to eller tre forskjellige Dele, saa veed den ærede Minister lige saa godt som jeg, at det er sket af ganske andre Hensyn, end tordi det i og for sig er det Naturligste, at den, som vil udføre Noget, skal spalte sin Mening, at Magten tværtimod er delt, fordi der ingen Despot skal komme fra Magtens højeste Spidse. Men dette gjælder aldeles ikke om Kommunalbestyrelsen, thi den er ingen lovgivende Magt paa den ene Side, og der er Ingen af Guds Naade, der sidder paa den anden Side, men den er derimod en Bestyrelse, valgt af Borgerne til at styre deres indre, fælles Anliggender.« Han taler videre om Valgretten til Kommunen og erklærer, at han Intet har imod dens Udvidelse til Alle, der svare Skat til Kommunen. Dette vil Intet skade, men gjøre den Gavn, »at det knytter en saa meget større Masse af Kommunens Indvaanere til Samfundet og vækker hos dem den Samfundsaand, som er det fasteste Grundlag for hele vor Forfatning; det er denne Støtte, den eneste Støtte, som i Tidernes Løb under Storme og Ry­ stelser kan holde vor Forfatning oppe. Det sikreste Værn for den er den Samfundsaand, der udvikler sig i de mindre Samfundsklasser — dér udvikler den sig i en bedre og større Udstrækning end i de større Samfundsklasser.« Han erklærer i Begyndelsen af samme Replik, at han vilde kunne acceptere Loven som en Overgangslov, men idet han henviser til Motiverne til Forslagets § 17, hvori det hedder: Kommunens Ret til Selvbestyrelse under Statens Tilsyn er heimed fyldestgjort«, mener han, at der intet Haab er om en videre