S_GamleCarlsberg_1847-1897

RIGSDAGENS SAGKUNDSKAB

5 3 8

sultat, hvortil det er kommet, og at der synes i høj Grad at være Grund til, at denne Sag tages under nøjere og omhyggelig Overvejelse førend man gaaer et Skridt videre med den. Det forekommer mig virkelig, at Lovudkastet derved faaer Udseende af at være en meget sygelig Patient, ligesom vi staaer paa Nippet til at gjøre os skyldige i Kvaksalveri ved at give os af med at behandle et Lovudkast, som vi dog aabenbart ikke ere i Stand til at behandle, fordi vi ikke have de fornødne Forkundskaber dertil, i det Mindste ikke her paa staaende Fod, medens det dog vistnok vilde tage for lang Tid, dersom vi nu først skulde gjennemgaa et grundigt Studium i alt det, der udfordres for ret at behandle det. Jeg vil derfor foreslaa, at vi henvise denne Patient til den autoriserede Læge — B r o c k : »Ja, Sundhedskollegiet«. — Nej, jeg vil sige til Regjeringen, thi det forekommer mig, at det er Regjeringen, der maa være den virkeligt examinerede og autoriserede Læge til at behandle dette syge Lovudkast. Den hurtigste Maade at gjøre dette paa efter Sagens nuværende Standpunkt, vil nu være at stemme for Mindretallets Forslag og derefter at stemme ogsaa det ud, thi derved blive vi fri for alt videre Kvaksalveri i denne Sag.« Det her Anførte maa være nok til at karakterisere J a c o b s e n s Syn paa Forfatningen og de lovgivende Organers Stilling i den. Det vil derefter være naturligt at søge Klarhed over hans Opfattelse af Kom­ munen.

Som foran nævnt, valgtes J a co b sen jo ind i Kommunalbestyrelsen i 1843. Han havde Sæde i den i 14 Aar, til 1857, deraf det sidste som Viceformand. Hans Virksomhed her har været meget betydelig, men vi savne Materiale til at følge den i det Enkelte, fordi der paa den lid ikke førtes nogen Protokol over Borgerrepræsentationens For­ handlinger, i alt Fald ikke saaledes, at man kan følge de enkelte