S_GamleCarlsberg_1847-1897

5 1 9

DE NATIONALLIBERALE ACCEPTERE »DEN KONSTITUTIONELLE HELSTAT«

Anliggender; kun vilde man kjende Forfatningen for Fællesanliggenderne, inden den udstedtes, og man krævede den grundlagt paa en saa kon­ stitutionel Basis som muligt under Hensyn til Stormagternes Stilling til den. Ministeriets Program blev derfor nu: »de/? konstitutionelle Hel­ stat«. Den ny Rigsdag traadte sammen den 18. December 1854, og J acob sen tog under Samlingens Forløb flere Gange Ordet. Vi holde os her fore­ løbig til hans Udtalelser om rent politiske Forhold, der i første Linie gjaldt Spørgsmaalet om, hvorvidt det afgaaede Ministerium skulde sættes under Rigsretsanklage. J a co b sen fraraader bestemt dette Skridt. Hans Argumentation er følgende: 1. Politisk, siger han, har Folket dømt Ministeriet for Forordningen af 26. Juli 1854 ved Valget den 1. December, hvilken Dom er stadfæstet af Kongen ved Ministeriets Afgang. (Samme Argument anføres af T u t e in , der i forrige Samling var Ordfører ved Forelæggelse af Forslaget til Rigsretsanklage mod Ministeriet, men som nu modsætter sig den.) 2. Naar Thinget i forrige Samling vilde sætte Ministeriet under Anklage, var det for at fjerne den Hindring for en konstitutionel Ud­ vikling, der laa i Forordningen af 26. Juli 1854. Da nu denne Hindring er fjernet ad anden Vej, er der ikke længer nogen Grund til at ty til Rigsretten. 3. Resultatet af Rigsretsanklagen er tvivlsomt. Men en juridisk Dom, hvorved Ministeriet frikjendes, vil svække Virkningen af Folkets politiske Dom. 4. Ved at forkaste Forslaget om Rigsretsanklage nu afskjærer man sig ikke fra at gjenoptage det, dersom det alligevel skulde vise sig, at Forordningen af 26. Juli 1854 traadte hindrende i Vejen for en kon­ stitutionel Udvikling. Premierministeren tog Ordet efter J a c o b s e n , til hvem han sluttede sig, idet han fraraadede at stille Ministeriet under Anklage. Dette Ski idt vilde, udtalte han, v a n s k e lig g jø r e Tilvejebringelsen afen Fællesfoi fatning,